10 / 107
ger — mere om at gøre deres H u se saa iøjn e
faldende som m ulig, m indre derimod om at
passe det ind i Omgivelserne, saa at det gaar
ind i disse og smelter samm en til et H e lh ed sbillede. At den nugæ ldend e B yggelov i denne
H en seend e er for lem fæ ldig, maa syn es aaben-
bar for enhver, der har Øjne at se med. Det
er jo saaledes, at man, naar blot Loven ikke
overtrædes, snart sagt kan b yg ge omtrent,
som man lyster. Om man ødelæ gger et kønt
N abohus ved sit H u s’s Konstruktion, eller om
hele Gadebilledet forvrænges ved en nøgen
og hæ slig grinende Brandgavl, anses som Regel for fuldkomm en betydningsløst. Det er
ikke ualm ind eligt at se en Privatmand hæ vde
den Opfattelse, at det maa være O ffentligheden ganske uvedkomm end e, hvorledes han
for sine Penge opfører sit H us, og at han ikke
kan forstaa, med hvilken Ret andre blander
sig i hans Affærer. Intet er jo mere fejlagtigt.
Det er netop O ffentlighedens Sag at paatale
slige Overgreb. Thi sligt er Overgreb. Vore
Torve, Pladser og Gader er jo B o r g e r n e s
E jendom i den Forstand, at de tilsamm en u d gør den By, som er d e r e s . D e bør derfor
kunne paatale private Bygherrers Lyst til at
paatvinge Byen en Architektur, der i Stedet
for at gøre Byen smuk forfladiger den og gør
den grim. D e byggend e Medborgere maa fin de sig i at være underkastet v isse æstetiske
Love, som offentlig V elanstæ ndighed foreskriver. Har de ikke selv Sansen for de kunstneriske H en syn , maa de tvinges til at faa Respekt for dem ved at O ffentligheden udleverer
dem til Beskuelse.
I denne H en seend e kunde man derfor ø n ske vor hjem lige B ygn ingskomm ission tillagt
større Magt og M yndighed. Besad den en saa-
dan, var der dog en M ulighed for, at de kjø-
benhavnske Gader kom til at se noget anderledes ud end Tilfæ ldet har været i en Aar-
række. Vi skal im idlertid paa Sagens nu væ rende Standpunkt afholde os fra at komme
ind paa en nærmere Drøftelse af dette Spørgs-
maal. Vi har im idlertid ønsket at undersøge,
under hvilke Vilkaar B ygningsvirksom heden
foregaar andre Steder, for derigennem at under
søge M uligheden af, om der andetstedsfra
kunde hentes Impulser, der kunde være til
Gavn for Affattelsen af den nye B yggelovs
Bestemm elser vedrørende Opførelsen af Huse,
i hvilken H en seend e vi dog ganske lader alle
Spørgsmaal af juridisk og teknisk Art ude af
Betragtning og kun holder os til den æsteti-
tiske Side af Sagen.
Med H en sy n til Interessen for B ygn ing og
B yanlæ g er det jo saaledes, at vi herhjemme
snarest er kommet lo vlig sent med. I England
og T yskland har Interessen i nævnte H e n seend e derimod været m eget tidlig vakt, og
ikke m indst hos Tyskerne er Sansen for Bykultur saa organiseret og veldisciplineret, som
det nu engang ligger til dette Folkeslag. D en ne D iscip lin kan være en Svaghed, men den
kan — anvendt paa rette Steder — sand elig
ogsaa være en Styrke.
Pladsen tillader ikke at gaa for stærkt i D etailler med H en syn til U nd ersøgelsen af, hvorledes Byggevirksom heden er reguleret i andre
Lande, vi maa indskrænke os til i Flæng at
fremdrage et Par Eksempler paa, hvorledes
Sagen i saa H en seen d e er grebet an i T y sk
land. I B r em e n findes saaled es to Institutioner
for B yggesager, dels et 8 Aar gamm elt B y g g evejledningskontor (en A fdeling af »Verein für
nied ersäch sisch es Volkstum»), et privat Foretagende, som overalt, hvor dets H jæ lp p aa
kaldes, stiller sig frivillig til Raadighed, og
hvis V irksomhedsom raade — blot i større Stil.
— m eget m inder om den af Akadem isk Ar-
chitektforening oprettede »Tegnehjælp«, dels
et af Bremer-Senatet for 272 Aar siden nedsat
Udvalg af Sagkyndige (Sachverständigenkom m ission ), som har den Opgave i Kraft af den
særlige Lov om Kunstbeskyttelse at være det
offentliges Raadgiver i alle Byggesager.
B yggevejledningskontoret deler sig i forskellige Arbejdsgrupper, af hvilke d en , der
særlig beskæ ftiger sig med den tekniske og
architektoniske B ehand ling af B ygninger, er
den om fangsrigeste. Kontoret lægger særlig
Vægt paa en system atisk O p lysn ing af det
store Publikum . For at opnaa dette udsender
Kontoret Flyveskrifter, der h ov ed sagelig u d
deles i Skolerne.
Senatsudvalget bestaar af 8 Medlemmer,
dels Privatarchitekter, dels de af Senatet an satte Sagkyndige. Der afholdes Møder engang
ugen tlig (ofte 2 Gange), ved hvilke de til B yg
n in gsk omm ission en indsendte Planer og T egninger prøves. Over d isse afgives et Skøn, der
enten kommer til at gaa ud paa, at en forelagt T egn in g er god og derfor indstilles til
Antagelse uden videre, eller paa at der ved
T egningen hæfter v isse Mangler, i hvilke T ilfæ lde der, saafremt T egningen da ikke er
komplet um ulig, paapeges, hvad der bør rettes, inden T egningen kan godkendes, m edens
den i andre T ilfæ lde, naar T egn ingen er
uhjæ lpelig daarlig, absolut forkastes. Selv i
saadanne T ilfæ lde anser man im idlertid ikke
sin Opgave for afsluttet; er det et større B yggeforetagende, det drejer sig om, anbefaler man
den vedkomm ende Bygherre at h en vend e sig
til en anden Architekt, m edens man, saafremt
det kun drejer sig om et m indre Byggeforetagende og det kan skønnes, at Bygherren
kun raader over begrænsede Pengem idler,
gratis fremstiller nye Tegninger.
Ved B edømm elsen tages ikke m indst H e n syn til, hvorledes B ygningen vil komme til
at gaa ind i Gadebilledet og til T ilpasningen
med N abohus og ligeled es til, at disse ikke
ød elæ gges af et for paatrængende Naboskab.
U dvalget har udgivet en Fortegnelse over alle
gam le Huse, der af architektoniske eller an
dre Grunde maa ønskes bevarede for Efterverdenen. Naar d isse H u se skal undergaa en
Forandring, sættes Udvalget straks i Kundskab derom, og afgiver sin Betænkning over
de Ændringer, der ønskes foretagne i For
slagen e til Om bygningen. Kan H u set ikke
bevares, men maa nedrives, foretages først en
nøjagtig Opmaaling, som i Forbindelse med
Fotografier af H usets enkelte Detaljer giver
et paalideligt B illede af Huset. H ele Facader,
gam le Gavlpartier, som bliver fri, købes og
opbevares til A nvendelse ved en senere Lejlighed. Saaledes er f. Ex. den nye Raadhus-
kafé, som bestaar af 3 samm enbyggede H u se
af Størrelse som alm indelige Borgerhuse i
4