11 / 107
Bremens gam le Bydel, samm enkomponeret
af lutter gam le Bygningsrester; selv de ind vend ige Rum er tildels frem stillede deraf;
saaled es har man anvendt nogle gam le pragtfuldt udskaarne Bjælker fra et berømt gam m elt H us, der ikke kunde reddes fra N edrivning. Officielt er U dvalget kun raadgivende
og kan ikke direkte give Forskrifter, denne
Ret tilkommer alene B ygningskomm issionen ,
m en da denne i de allerfleste T ilfæ lde følger
U dvalgets Indstillinger, naar man jo Maalet
alligevel. Gadeanlæg, Brobygninger, Regulering af Torve, Pladser og Parker opnaar paa
denne Maade en Beskyttelse, som i m ange
T ilfæ lde ogsaa udstrækkes til enkeltstaaende
gam le Træer. Da det har vist sig, at m ange
grimme Udkast fremkommer ved uklare og
elastiske Bestemm elser i B yggeloven, har man
i Bremen forsøgt at affatte nye Forslag til en
forstandig Byggelov. At de private Bygherrer
ikke er glade for saaledes at vide sig kontrollerede, er lige saa sikkert, som at Byens
Borgere med fuld Fortrøstning kan overlade
den B rem er-Bygningskomm ission Afgørelsen
af, hvorledes deres Bys architektoniske U d vikling foregaar.
I S t u t tg a r t er Forholdet ordnet paa en
noget lign end e Maade som i Bremen, dog at
den derværende Institution (D ie königliche
Beratungsstelle für Baugewerbe) foruden sin
censurerende V irksomhed tillige virker som
en Slags Læreanstalt for Bygningshaandværk.
Konsultationen sker enten mundtlig, og er da
gratis, eller skriftlig, i hvilke T ilfæ lde Kontoret kun beregner sig sine direkte Omkostninger dækkede. Institutionen tages i udstrakt
M aalestok med paa Raad ved Restaurering af
æ ldre Bygninger. V irksomheden som Lære
anstalt praktiseres paa følgende Maade: I
T egnesalen udføres Tegninger, Skitser, Overslag m. m., alt under sagkyndig Vejledning,
der ogsaa udstrækkes til at omfatte Prøvelse
af indsendte T egninger og Overslag. Fremd eles findes et G ipsmodeler-Værksted, paa
hvilket der til Brug ved A n skuelsesundervisn ing i de forskellige Haandvæ rksskoler forfærdiges Modeller af Bygninger og B ygn ingsdele. Institutionen udgiver et Tidsskrift »Für
Bauplatz und Werkstatt«, der udkommer en gang om M aaneden i et Oplag af 8000 Ekspl.,
og som foruden Artikler om B ygningskunst
og dermed i Forbindelse staaende Emner bringer en Rubrik »Fra den gode gam le Tid« med
B illedgengivelser af bemærkelsesværdige B yg
ninger og Bypartier. I Løbet af Aaret afholdes
Konkurrencer om B ygn ings-T egn in ger, der
præm ieres m ed Pengebeløb eller D iplomer.
D e her omtalte Institutioner virker med
den Autoritet, som deres officielle T ilknytn in g til Stat eller Kommune giver dem. Omtrent som vi her har skitseret deres Forretn in gsgan g virker Størstedelen af de øvrige
»Bauberatungsstellen« i Tyskland, naturligvis
m ed større eller m indre Indskrænkninger i
deres M yndighedsom raade. Saadanne Institutioner underlagt de respektive B ygn in g skomm issioner findes i Barmen, Crefeld, D ü sseldorf, Elberfeld, E ssen, München-G ladbach,
Rheydt, Rixdorf og Wetzlar. Mere raadgivende
end egentlig censur-udøvende »Bauberatungsstellen« findes i Bitburg, Coblenz, Erkelenz,
Ottweiler, Saarburg, Solingen o. a. Byer.
Det vil være indlysende, at man selvfølgelig ikke — og heller ikke i T yskland — har
været istand til at gennem føre Kravene om
en i kunstnerisk H en seend e forøget M ynd ig
hed hos de stedlige B ygningskomm issioner.
Vejen hertil maa i de fleste T ilfæ lde gaa gen nem det private Initiativ. Det er da heldigt,
at Sansen for Bykultur er saa vaagen og ud
viklet, at man, hvor Stat og Kommune end nu ikke har taget Sagen i sin H aand , har
stiftet private Selskaber, der virker for H øjn else af god By-Architektur.
Saadanne private Selskaber findes i:
B e r lin (A usschuss für das Bauw esen in Stadt
u. Land des Architektenvereins).
B r em e n (Verein für niedersächsisches Volkstum), se ovenfor.
D r e s d e n (Sächsischer Heimatschutzverein).
D ü s s e l d o r f (Rheinischer Verein für K leinw ohnungsw esen).
E r fu r t (Bund Heimatschutz).
K ö n ig s b e r g (Verband ostpreussischer Bau
genossenschaften).
M ü n c h e n (Bayerischer Landesverein zur
Förderung des W ohnungsw esen).
do.
(Verein für Volkskunst u. Volks
kunde).
M ü n s t e r (W estphälischer Verein für K leinw ohnungsw esen ).
S a a r b r ü c k e n (Saar-Mosel-Verein).
Vi skal anføre et Par Eksempler paa disse
Selskabers Virksomheds-Omraade.
S ä c h s i s c h e r H e im a t s c h u t z v e r e i n . Be
stræbelserne for at øve kunstnerisk Indflydelse paa private Byggeforetagender i By og paa
Land begyndte i Sachsen allerede i 1897 med
Stiftelsen af »Verein für säch sisch e Volkskunde«, af hvilken i 1903 udskiltes en Arbejdsgruppe, bestaaende af Medlemmer dels af M oderforeningen, dels af den sachsiske Ingeniør-
og Architektforening. Gruppen kaldtes »Ausschuss zur Pflege heimatlicher Kunst und Bauw eise in Sachsen und Thüringen« og tog sig
strax af Omsorgen for den overleverede land lige og borgerlige Byggemaade, gav Raad i
Byggesager og Anlæg af enhver Art samt traf
saavidt det stod i dens Magt Forholdsregler
mod Ødelæggelse af By og Land. Foreningen
er forsaavidt anerkendt af den stedlige B ygningskomm ission, som den fra denne m odtager kunstnerisk utilfredsstillende Tegninger
og Planer til B edømm else og eventuel Omarbejdelse. A lle Forbedringer bliver dog kun
skitserede og maa derfor om tegnes af ved kommende Architekt, der derved faar et Begreb om den hjem lige Byggekunst og lærer
at forstaa og anvende den. Kun undtagelsesvis
foretager Foreningen selv Udførelsen af Planerne. Ved Siden af denne raadgivende Virksom hed udøver Foreningen en meget omfattende Propaganda og et stort O plysningsarbejde. Til Pressen bliver regelmæ ssig udsendt
belærende Artikler, og der udgives med tvang