8 / 107
sig til Panoptikon-Bygningens Ejere
fo r i S am arbe jde m ed dem a t faa
det bedst mulige ud a f den g rimm e
Kaserne.
R edak tø r Gulmanns Tanke v a r
denne: E jerne vil næ pp e a f egen
Drift ofre de betydelige Summ er,
som en Ombygning koste r. Im id le r
tid e r G runden h e r sa a væ rd ifu ld ,
a t en iderig U dnytn ing a f A realet,
ogsaa u d o v e r Byggelovens a lm in
delige G ræ nser, m eget vel kunde
tæ nk e s a t give en rimelig Væ rd istig
ning som E rsta tn ing fo r Om kostn in
gerne. Det gæ lde r a ltsaa om a t fin
de den bedst mulige Plan fo r en del
vis Ombygning a f Panoptikon , saa-
vel indad til som fo r F acad e rn e s Ved
komm ende . L ad tr e—fire F ø rstek la s
ses A rch itek te r k appes om a t skabe
en sa a d a n Plan. Saa vil h e r væ re et
Grundlag, p a a hv ilke t E jerne og Ma
g istra ten k an fo rh and le : til den ene
Side L em pe lse r i Byggelovens K rav
og m aa sk e et rimelig t Tilskud, til den
anden Side Ombygningens Udgifter.
Fo rskønne lsesfo ren ingens Opgave
v a r h e r b eg ræ nd se t og k la r. Den
kunde væ re uvildigt Mellemled m el
lem M ag istra t og Ejere. Den kunde
ud sæ tte A rch itek t-H ono ra r e r og ska f
fe den finest mulige Domm er-Kom ité.
Og da den selv ingensom helst peku
n iæ r In teresse havd e a f Sagen (ud
ove r a t give Penge til), kunde den
bevæge A rch itek terne , fo r den gode
Sags Skyld, til a t gøre dette fo rb e re
dende A rbejde sa a billigt som det nu
en Gang m a a tte gøres. Alt dette laa
indenfor Rimeligheds og Muligheds
G ræ nser: det v a r en Opgave, d er
ikke oversteg Foreningens K ræ fter.
Ganske v ist e r d er fra en enkelt Side
1 P ressestriden bleven indvend t, at
K onku rrence jo v a r overflødig, da
d e r jo a llerede fo rlaa ide tm indste et
p ræm ie re t P rojekt (det F ischer—No
bel—R asm ussen ’ske). Men dette Pro-
2
jek t v a r p ræm ie re t ud fra ganske an
d re Fo rud sæ tn inge r. H e r gjaldt det
netop om a t skaffe den m e st n y tte
givende og sam tid ig den billigste,
æ ste tisk fo rsvarlige Ombygning. Be
s ty re lsen enedes d e rfo r hu rtig t om
a t bevillige en Sum til H o n o ra r for
tre A rch itek te r u n d e r Fo rud sæ tn ing
af, a t Bygningens Ejere vilde beta le
et tilsv a rend e Beløb til en fjerde Ar-
chitek t.
Det viste sig sn a rt, a t E jerne v a r
bange fo r T anken : Den kunde fø re
dem ind i noget, hvis K onsekvenser
de ikke v a r i S tand til a t overskue .
En Tid indvilligede de u n d e r F o rud
sæ tning af, a t det Hele kunde gen
nem fø re s sa a h u rtig t, a t d e r ikke
kom V anskeligheder m ed H en syn til
Salget a f de fra K omm unen ny-er-
hve rv ede G runde, hvis fo re staaende
Bebyggelse netop v a r den d irek te
Anledning til a t gribe ind nu, inden
hele K om p lexe t h aab lø s t fo rk lud re-
des. Ved et afslu ttende Møde for
nogle Dage siden m ellem Bestyrel
sen og F o rm and en fo r Akts. Panopti
kon, O v e rre tssag fø re r V ic to r Fischer,
afslu ttede denne endelig Sagen m ed
E rk læ ringen om, a t d e r nu ikke lod
sig u d re tte noget v ide re i den a n ty d e
de Retning. G runden v a r saa godt som
solgt til et peng estæ rk t Selskab, som
a llerede h avd e deres egen A rch itek t;
A nerkende lsen a f h an s P ro jek t v a r
netop Forudsæ tn ingen for Salget. Nu
h avd e h an love t i S am arbe jde m ed
Panop tikon-Selskabets A rch itek t, H r.
Emil Jø rgensen , a t bringe den nye
Bygnings og Panop tikons F ac ad e r
sa a v id t i O verensstemm e lse, a t Stad s-
a rch itek t og M ag istra t kunde give
Komp lexet deres Velsignelse.
H e rm ed end e r a ltsaa Sagen i den
ne Omgang for Forskønne lsesfo ren in
gens V edkomm ende. De fo rnødne
M illioner til Panoptikon-Bygningens
Køb e jer den ikke. Optim istisk nok