12 / 107
fri M ellemrum illustrerede Smaaskrifter. Endvidere afholdes Lysbilledforedrag og U d stil
linger samt Konkurrencer, og fremragende
Ydelser i det hjem lige B yggehaandværk b elønn es med Æresdiplomer.
R h e i n i s c h e r V e r e in fu r K le in w o h -
n u n g s w e s e n udfører Skitser og Planer saa-
vel til enkelte Bygninger som til sam lede Bebyggelser. Arbejdet bestaar dog mest i Sam
arbejde med Architekterne. Til Trods for Be-
grændsningen til blot Medarbejderskab er det
lykkedes Foreningen at øve en ikke ubetyde
lig Indflydelse paa en stor Mængde af de
forskellige Planer, navn lig B eb yg gelsesp la
nerne, hvad der næppe havde været muligt,
dersom Foreningen i de enkelte T ilfæ lde h a v de overtaget Udarbejdelsen af h ele Projektet.
Ogsaa denne Forening nyder en i det m ind ste officiøs Anerkendelse, idet enkelte af Pro
v in sen s Amtsforstandere ved Spørgsmaal om
større sam let B ebyggelse direkte giver A n visn ing paa Samarbejde med Foreningen. For
en in gen s Organ er »Spiegel Rheinischer Bauart«, der indeholder talrige op lysend e Artik
ler m ed Exempler o g M odexempler osv. —
Som et følgeværdigt Exempel paa de M idler, som bringes i A n vend else for at vække
Interessen for kunstnerisk præget Byarchitek-
tur, skal sluttelig næ vnes et Foretagende, som
B yen E r k e le n z satte i Værk i 1910 og som nu
paa det nærmeste er bragt til Ende. For at
vise et godt Exempel paa en Restaurering af
gam le B ygninger b lev i L andsbyen Schwa-
nenberg c. 60 B eboelseshu se (saavel B ind in gsværks- som Stenhuse) fra det 17., 18. og 19.
Aarhundrede restaurerede efter Forslag og
under L edelse af Erkelenzer-»B auberatungsstelle«. Omkostningerne ved dette Foretagen
de bares beredvilligt for største D elen af Beboerne selv, som ogsaa paa anden Maade har
vist deres T ilfredshsd, og hvor vedkomm ende
Ejere ikke saa sig istand til at yd e pekuniær
Støtte, traadte »Rheinischer Verein für D enk
m alpflege und Heimatschutz« hjæ lpende til.
©
SKILTPESTEN
F
RA Am erika er P esten kom m et til vore L an de
mæ rker. N ordam erika, rim eligvis via H am burg.
Jeg husker saa godt den F orargelse, det vakte i
v or lille Kreds, da et k jø benhavnsk Blad for et P ar
S nese A ar siden fortalte om , hvorledes driftige F or-
retningsm æ nd havde o versm urt K lippevæ ggene i
N iagarafaldets n æ rm este Om egn m ed R eklam er;
m ed alenhøje B ogstaver søgtes det fastslaaet, at
V erden ikke kendte n og et A fføringsm iddel, der i
sikker og elegant V irkning kom Dr. B randreths
Piller næ r. »Naa«, sagde F ru Jerichau, »det er end
da godt, at de A vertissem enter ikke er illustrerede.«
M an fandt K un stn erind en s T anke burlesk, rent ud
absurd. I alt Fald benyttede m an L ejligheden til at
rette en beskeden Tak til F orsy net, at vi D anske
ikke var som disse T oldassisten ter; før vilde vi da
faste to Gange om U gen og give T iende af alle vore
N ettoindtæ gter end gaa m ed til sligt. Og Indigna
tion su d brud en e sekunderedes af det overlegne K ul
tu rm enn esk es H aanlatter.
Nu er der gaaet Ild i S potterens H us. N u har vi
Skandalen. I hvilket Om fang — ja derom kan hver
den faa Oplysning, der giver sig ud paa en R und
vandring i K jøbenhavn og Om egn eller paa S kovtur
ad en Banelinie. Overalt, hvor en B yggeplads ligger
ledig, eller en H usgavl staar frit, griner, skogrer,
hujer R eklam eskiltene ham i Møde. Fræ kke, an
m assende, ublu, hæ slige, raa.
De fleste af dem er selvfølgelig B ogstavindskrif
ter; i andre er det udelukkende eller dog v æ sen t
ligst ved »Billedkunsten«s H jælp, V irkningen søges
opnaaet. De sidste er de m est ondartede. Ikke, at
jo ogsaa de ikke illustrerede R eklam er kan væ re
vederstyggelige n o k ; ved B ogstavernes m ere eller
m indre sjofle F orm og ved hele A rrangem entet
staar de gennem gaaende som en H aan m od al god
Sm ag og sun d Sans, for ikke at tale om den Kraft,
h vorm ed deres fuldkom ne M angel paa H en sy n til
Om givelserne støder og fornæ rm er. Men, som sagt,
Billederne er dog de væ rste, blandt andet, fordi de
er de m est pretentiøse. Næ vne, beskrive, dømm e
6
en større M æ ngde af dem er der ingen G rund til;
hvert enkelt er typ isk og døm m er sig selv, saa det
kan væ re tilstræ kkeligt at anføre et P ar E ksem pler.
F ø rst de Illum ske P ragtstykker, der m est er m a
lede m ed voldsom m e F arver paa fritstaaende T ræ
tavler, opstillede ru n d t om kring p aa de stæ rkest b e
fæ rdede Veje, dels L andskaber, M ariner og Gade
partier, dels historiske K om positioner; den ucivili-
serede Sm ører, som det store H andelsfirm a har
lejet til at forrette A rbejdet, gaar ikke af Vejen for
noget. Yderlig slet er det altsam m en, form løst b ru
talt — i F orho ld til M alerkunsten om trent det sam
m e, som Carit E tlars sam vittighedsløseste E fterlig
n ere er i F orho ld til L itteraturen. H elt talentløs er
B illedernes O phavsm and im idlertid ikke — og det
gør U lykken væ rre. H an har nog en E vne til at ar
rangere, skæ re et M otiv til, opstille F igurer og faa
dem til at agere til K lang af M essingtrom pet, L ire
kasse og S tortromm e. Sam tidig altsaa med, at Bil
lederne virker pinligt paa de m ere m odne, bestikker
de de um yndige, forrykker B ørns Begreber, ødelæ g
ger de Spirer til S kønhedssans, de kan have i sig
fra F ødselen, giver Skæ vhed i deres Syn baade paa
N atur og paa K unst, hindrer deres sun de Udvikling.
Sligt b ør ikke u ndervurderes *). Men Sagen har og
saa en anden Side. De spektakuløse Skilte er m ed
rigtig S ans for det praktiske i Regelen opstillede
paa de sm ukkeste Steder. E ksem pel fra H ov edsta
den selv: D en præ gtige U dsigt fra S trandboulevar
den over m od K astelsvolden og det næ rliggende
Terrain er skaaret i S tum per og Stykker, i B und og
G rund ødelagt af en Række Skilderiskæ rm e. Og
langs K ystbanen! Og ved H olte B anegaard! o. s. v.,
o. s. v. H vad er der blevet af de dejlige Kig, m an
før havde ud ad K upévinduerne! D en F ornøjelse
er gaaet ad — Illum til.
*) Tror man det ikke, saa hør en lille O plevelse. Jeg-
viste en ung D am e Frølichs Kom position m ed Rolf og
hans Kæm per, der springer gennem Ilden. Hun saa inter
esseret paa den og udbrød: »Aa, den kender jeg! D et er
det Billede, som er paa et af Illum s Skilte.« — Sat sa-
p ien ti!