9 / 107
til a t tro , a t Foren ingens Medlem
m e r eller and re skulde stille dem til
Raadighed, e r Bestyrelsen fornuftig
vis he lle r ikke. Naturligvis kunde
m an a fho lde et offentligt P ro test
møde. Men hv ad skulde d e r p ro te
ste res imod? Vi k en d e r i det Øje
blik dette sk rives end ikke N avnet
p aa det anonym e Selskabs Archi-
tek t. Vi ved ikke m ed Vished, h vo r
frie H æ n d e r H r. Emil Jø rgensen vil
faa m ed H ensyn til Panoptikons
Ombygning. Vi k an a ltsaa ikke ane
noget om , h vo r godt eller slet Re
su lta te t vil blive. D et vilde im id le r
tid ikke væ re noget ubilligt K rav
fra O ffentlighedens Side, om Tegnin
gerne til Nybygning og Ombygning
blev udstillede, inden H aandvæ r-
k e rne tog fat. Men d e r e r d e svæ rre
næ pp e Udsigt til, a t dette vil ske.
Alt i a lt giver S ituationen ringe Til
lid til en anstæ nd ig Ordning.
D ette e r im id lertid endnu ikke
G rund lag fo r et P ro testm øde , saa
lidt som Panoptikon-E jernes H o ld
ning ove rfo r Forskønne lsesfo ren in
gens T ilbud e r det. Vi skal end ikke
ud ta le nogen Dom ove r dette Fo r
hold, om end d e r naturligv is nok v a r
et og and e t a t sige om den Sag.
Som Ejere a f det S tykke By-Skræm-
sel, d e r ved Skæbnens Ugunst er
bleven anb rag t p a a noget n æ r det
m est frem træ d end e Sted i Byen,
skulde m an synes de m a a tte føle et
v ist A nsvar ove rfo r deres M edborge
re. Ganske vist k an m an ikke fo rd re ,
a t de skal op træ d e som By-Mæcener
i sto r Stil. Men Panoptikon-Bygnin
gen e r jo, tak k e t væ re Forho ld , som
ikke skyldes E jerne selv eller deres
V irksomhed , steget eno rm t i Værdi.
Vilde det nu væ re et ubilligt K rav,
a t de afgav en Procent-Del a f deres
Fortjeneste til Fordel for en rimelig
Forbedring a f deres egen Bygning,
sa a kunde m an dog m aa sk e fo r
lange, a t de v a r g aae t m ed til a t
undersøge, om de ikke kunde tjene
l i g e s a a m e g e t p a a en s m u k k e r e
og v æ r d i g e r e M a a d e . Det skulde
jo ikke koste dem en Ø re — Fo r
søget vilde væ re en Gave til dem —,
og Resultatet a f K onku rrencen skul
de de selvsagt væ re m ed til a t be
dømme.
Stemningen ove rfo r den plumpe
Stukbygning, d er fordringsfuld t p ræ
sen te re r sin G rim hed i Byens Mid
te — netop der, h vo r H ovedstaden s
Gæ ster fra L and og U dland træ d e r
ud i Byen —, e r p aa F o rh aand en
saadan , a t vi m ed Fo rsæ t h a r brugt
de stilfærdigste O rd til Fremstilling
a f denne Sag. D er behøves ingen
sk rap P rocedure. Vi ove rlade r rolig
vo re M edlemm er Dommen .
BYGGELOV OG BYGGEKUNST
S
OM det vil være Læserne bekendt bl. a. fra
Architekt Egil Fischers Artikel i dette T id s
skrifts 1. Aargangs 6. Hæfte, er man for Tiden
herhjemm e beskæftiget med Forberedelserne
til en n y B yggelov for Staden Kjøbenhavn.
Forhaabentlig opnaar man et godt Resultat.
H vad man antagelig vil læ gge Vægt paa, er
at M yndighederne bliver sat i Stand til at øve
en saa stor og omfattende kunstnerisk Indfly
delse som m u lig paa de private Byggeforetagender. Bestræbelserne i denne Retning vil
kunne gøre Krav paa Opmærksomhed og
Sympati hos dem, der har Øjet aabent for,
hvad et smukt Bybillede betyder. At Bestræbelserne maa krones med Held, maa oprigtig
ønskes. Opfattelsen af, hvor stor en B etydning der
ligger i en fornuftig og formaalstjenlig B yggelovgivning, er im idlertid først i de senere Aar
gaaet op for det store Publikum . Det kan jo
alm indeligvis ikke ventes, at en privat B ygherre af sig selv skulde finde paa at tage an dre H en syn end til sit eget Hus. Det gæ lder
for det sædvanlige Jævnmaal af Bygherrer —
vi ser bort fra saadanne, der ikke sætter højere
Maal end en af de alm indelige D u sin b y gn in
3