107 / 646
BADERE OG BARTSKÆRER
AF
Iv. CARØE.
M
e l l e m
badere og bartskærer lierskede der fra gam
mel tid strid om deres indbyrdes rettigheder; både
socialt og videnskabeligt følte bartskærerne sig stående
højt over haderne, hvis kirurgiske uddannelse ikke var
nær så alsidig som bartskærernes, og med stor nidkærhed
vågede de over, at baderne ikke gjorde dem indgreb —
indpas, som det da kaldtes — i deres næring. Det var
nu heller ikke så helt let at drage grænserne skarpt. Ba-
derne synes stedse at have haft hjemmel for i deres bad
stuer at måtte klippe, rage, kopsætte og foretage den den
gang så almindelige hovedvadskning, medens deres ret
til også at behandle gamle, men ikke ferske, o: friske, sår
og at årelade synes at have været mere tvivlsom. Efter
hånden som imidlertid benyttelsen af badstuerne tog af
og indtægterne hermed, søgte baderne ikke alene at ud
strække deres rettigheder til også at gælde uden for bad
stuerne, men tillige mere og mere at give sig af med
adskilligt andet til kirurgien hørende, og da antog kam
pen skarpere former.
Oprindeligt skulde badstuerne i Tyskland, og da vel
også herhjemme, være åbne tirsdag, onsdag og lørdag;
faldt der festdag på en af disse dage, skulde badstuerne
være åbne om mandagen^ fredag var al badning forbud t1) ;
*) I en gammel t
3
rsk optegnelse hedder det, at mandag bader
de drukne, tirsdag de rige, onsdag de vittige, torsdag de skidne og
lusede, fredag de ulydige og lørdag de hoffærdige.