113 / 646
Badere og bartskærer
107
stedet beholder sit gamle navn og gaden desligeste, som
de kalder Badstuegade. At denne bevægelse var nået til
norden sydfra og der begyndt noget tidligere, fremgår
af en udtalelse af Erasmus fra Rotterdam i et skrift fra
1524, at for 25 år siden var intet mere yndet i Brabant
end de offentlige varme bade, nu er de alle kolde, den
ny spedalske syge har lært os at afholde os fra dem.
Denne nedlæggelse af de offentlige badstuer har sik
kert været en væsentlig årsag til, at befolkningen væn
nede sig af med den tidligere hyppige baden; men helt
undvære den har den dog ikke kunnet, og man har vel
atter måttet lukke badstuerne op eller se igennem fingre
med deres benyttelse. At København i hvert fald senere
selv har ejet en badstue, ses af, at den før 1615 har solgt
en sådan, men først i dette år er den ført til indtægt.
Og private badstuer holdt sig stadigt, ejede af badstue-
mænd, der senere i reglen fik privilegium derpå; videre
ansete synes de dog ikke at have været, og mest søgtes
de af de mindre bemidlede, der foretrak de billige baderes
kirurgiske lijælp for de dyrere bartskærers; i 1696 skriver
en adelig tysk dame fra København, at hendes legeme
er fuldt af onde vædsker, for hvilke varme bade vilde
være den bedste lægedom; men så længe hun må bo her,
kan der ikke være tale om at få dem, så at hun. endnu
en stund må bære sin skrøbelighed.
Det er kun få københavnske badere fra ældre tid,
hvis navne kendes: C l a u s c. 1380; A n d e r s i 1496;
K j e l d i 1532 og endnu i 1547; T h o m a s i 1569;
M o r t e n C l a u s e n , der c. 1610 fik betaling for at have
sat drengene i Børnehuset kopper, en god forretning for
ham, thi den ene gang var det 158, den anden gang 174;
S ø r e n i 1620; D i d r i k G o t t e s p h e n n i n g i 1639;
P h i l i p i 1680; G o t f r e d H e l m u t h , der døde noget
før 1682. Hvor disse badere har haft deres badstuer,
lader sig ikke med fuld sikkerhed bestemme; men at der