111 / 646
Badere og bartskærer
105
D e
11
t r e d j e b a d s t u e skal have ligget i nær
heden af Nikolai kirke; muligvis er det den badstue, der
omtales i jordebogen c. 1380, men da ikke mere fand
tes, og synes at have ligget foran på Købmagergade.
Rosenkjær (»Det underjordiske København«) mener at
have påvist rester af den inde i gården til Købmagergade
hr.
6
, hvor der ved udgravning blev fundet en del tørve-
smul og tørveaske, men navnlig en stor bunke stærkt ild-
skørnede granitsten, hvilket kunde tyde på, at de havde
været ophedede og ved påhældning af vand anvendte til
at frembringe damp.
Noget senere i tiden omtales to andre badstuer. 1
1530 blev en degnedømmes gård og grund, som kaldtes
K a n n i k e b a d s t u e n i Klosterstrædet, udlejet til en
borger; den må vel altså inden den tid være ophørt med
at være badstue, men endnu i en jordskyldsfortegnelse
fra 1547 kaldes den Kannikebadstuen. Lidt senere, 1463,
omtales H e l l i g g e j s t h u s b a d s t u e som en egen
bygning, men i 1514 må den i alt fald have været i privat
eje, thi da blev en gård og en grund, som kaldtes således,
af ejerne skænkede til Helliggejst hosp ital1).
Foruden disse offentlige badstuer havde velstående
borgere deres egne badstuer, saledes den ansete købmand
og rådmand Hans Bogbinder, i hvis hjem Ivristiern II
blev opdraget; kong Hans benyttede selv denne badstue
og lod imens de ventende hoffolk traktere med en tønde
øl eller to.
Om den betydning, som badstuen da havde for hele
befolkningen, vidner de talrige testamentariske gaver, som
velhavende folk anså det for en god gerning at indstifte,
for at fattigfolk kunde få »en badstuegang«, hvortil også
*) Rosenkjær mener ved en udgravning at have påvist rester af
denne badstue, særligt støttende sig til, at der tæt ved hinanden
fandtes to brønde.