108 / 646
r
men efterhånden som benyttelsen aftog, blev det nødven
digt at indskrænke badedagenes antal til onsdag og lørdag.
Baderne hørte fra først af ligesom adskillige andre
håndværkere til de »uærlige«; men 1406 gav kejser Wen
zel, efter sigende fordi han 1393 var blevet reddet fra
fangenskab af .en badepige, dem brev på, at deres hånd
værk var rent og ærligt, og samtidigt fik de et eget våben:
på gylden grund et blåt bånd, i hvis midte en papegøje
[o: isfugl]. Men ligesom senere med skarpretterne lyk
kedes det først langsomt, i alt fald på adskillige steder, at
skaffe denne forordning gyldighed; endnu i 1652 måtte
således rådet i Hamburg på opfordring af baderamtet
attestere, at baderne og deres børn havde adgang til alle
ærlige håndværk, lav og amter.
Allerede tidligt var der i tyske byer blevet givet regler
for badernæringen, hvad der aldrig skete i Danmark;
således i Wien 1461, i Regensburg 1476, i Lübeck 1530,
og i en del byer dannede baderne ligesom bartskærerne
et lav og fik udstedt lavsskråer, hvad der heller aldrig
skete i Danmark; men dette hindrede ikke, at der jævn
ligt var skarpe sammenstød mellem disse to til dels side
ordnede håndværkere — thi som sådanne betragtedes
begge parter —, der førte til langvarige stridigheder, i
Lübeck således til en proces, der varede fra 1603 til 1694,
da den endelig afsluttedes ved rigskamret i Speyer efter
at have kostet store summer. Om en del af disse stri
digheder vil de danske aktstykker, som senere skal med
deles, give oplysninger, idet baderne påberåbte sig dem;
men da der som sagt i Danmark ingen regler fandtes,
lod de fremmede bestemmelser sig ikke anvende på dan
ske forhold.
I det hele foreligger der hidtil ikke nøjere oplysninger
om hadernes forhold i ældre tid i Danmark, men de har
vel været nogenlunde de samme som i Tyskland, hvorfra
mange af dem indkom. Hvad der taler for, at baderne
102
Badere og bartskærer