110 / 646
104
Badere og bartskærer
(ved år 1171) opholdt sig i badstuen, hørte han folk uden
for tale om, at et skib nordfra nærmede sig byen; hurtigt
kastede han klæderne over sig, blæste i sin søfløjte for
at kalde bådsmændene sammen, lagde ud med sit skib,
der lå sejlfærdigt i havnen, angreb og fangede sørøverne
og lod deres hoveder sætte på bym u ren 1).
Det har muligvis været den ene af de tre senere bad
stuer, som omtales i jordebogen fra c. 1380, S t r a n d
b a d s t u e n, der må have ligget nær ved stranden, og
hvortil Strandbadstuestræde, nu Badstuestræde, førte; så
ledes som dens beliggenhed i forhold til andre ejendomme
i dens nærhed omtales, mener O. Nielsen, at den har
ligget på den østre hjørnegrund mellem Badstue- og Kom
pagnistræde.
Den anden badstue kaldtes V o m b a d s t u e n og
lå ved Vestergade; i 1448 skænkede dens ejere den til
Frue kirkes St. Olafs alter, som 1528 mageskiftede den
med en St. Peders kirke tilhørende gård i Studiestræde;
O. Nielsen mener, at badstuen muligvis ha r ligget i Ve
stergade på nuværende nr. 5’s grund; i så fald har den
nok ligget langt inde på grunden, thi da den 1528 blev
mageskiftet, siges den at ligge i St. Klemensstræde, der
skar sig ind omtrent midt imellem Vestergade og den
langt senere anlagte Frederiksberggade. Muligvis er det
den badstue, som endnu i 1610 lå i en have, der hørte
til en gård ved Nytorv, som da af Knud Gyldenstjerne
blev skødet til kongen, thi til denne gård hørte der flere
boder i St. Klemensstræde og Kattesundet.
1)
Hvor stor en rolle badstuen spillede dengang, viser en an
den beretning hos Sakse; under striden mellem Svend, Knud og Val
demar lå de to sidste 1156 med deres hær uden for Odense, som
holdtes besat af Svend: »Om anden dagen drog Valdemar ud til
Odense, at han vilde gå der udi bad, men kong Knud turde ikke
gøre ham selskab og følge liåm udi byen«, hvor Svend tog venlig
mod Valdemar og indlod sig i underhandlinger med ham.