348 / 646
342
Digtekunst i Dagspi’essen
billede: De mørke Tiders Levning ligger ved hans Fød
der, hans enevældige Magt sover med ham paa Baaren;
»de gamle Vaabenfaner af Huset Oldenborg — hviske
over hans Hoved sin Frygt, sin stumme Sorg«. Men uden
for paa Pladsen flammer Livets Kraft, Folkets mægtige
Stemme kræver, hvad det før har haft; det er Frihedens
første Akkorder, der klinger igennem Luften, Kong »Fre
deriks Jordeklokke er Danmarks Morgenklang«.
Forarget nedlægger en dansk Digter — der er gættet
paa Ole Bang — i »Søndagen« af 5. Jan. 1840 en skarp
Protest mod den hjerteløse Nordmands Udtalelser.. Vi
drømmer ikke om Frihedens Sol, vi lægger ikke Planer
ved Frederiks friske Grav, siger han krænket. Vi sørger
over Frederik; hver af os véd jo, at han elskede os alle
med Faderkærlighed! — »Du, som tør Frederik haane!
Ha, frække Nordmand, ti!« Munch svarer koldblodig
overlegen (Fdl. 20/i 40):
Jeg' troede, at et Morgenvift gik nu
hen over Danmark fra Tidsørnens Fjedre,
ej, at det hele unge Folk, som du,
sank ned i bløde Taarer, daadløs Gru,
fordi en Olding gik til sine Fædre.
Han faar (Fdl. 10/i 40) Støtte af en Landsmand, der
stiller den varme, mandige Sorg overfor det sygelige Fø
leri, som lader Folk »formedelst en vistnok med Rette
elsket Konges Død tabe Sans og Tanke for Fædrelandets
vigtigste Interesser«.
Ogsaa »Fædrelandet« giver dog den almindelige Sorg
Udtryk. Det optager 15. Jan. det Farvel af H. P. Holst
— »Farvel! farvel! Vi bringe, Fader! med Taarer dig et
ømt Farvel!« —, som et Herrekor istemte fra Platfonden
over Vesterport, da Ligvognen ved Kongens Bisættelse
nærmede sig denne. I Anledning af Kongens Fødselsdag
28. Jan. har Bladet Dagen efter 4 Digte: af H. P. Holst,
Oehlenschlåger, J. L. Heiberg og H. C. Andersen. An-