354 / 646
348
Digtekunst i Dagspressen
det klang, og Digteren vaagnede ved Lyden. »Det var
min Drøm. Den samme Drøm — har Danmark drømt
desværre, — Aar ud, Aar ind, immer det sov, — sov
trygt, det véd Vorherre.« Men nu har det rystet Søvnen
af sig og som Uffe Vermundsen taget det gamle Værge
op af Jorden. Vor Konge — Frederik VII — er saa dansk
som vi, og Vaabenmærket, hans og vort, Frihedens Skjold,
gør vore Arme stærke. »Væk med de gamle Dragedyr, —
der laa paa Lur om Skatten, — om Folkets Ret! Nu svin
ger vi — begejstret Frihedshatten.«
4.
Bag Forholdet til Kongen staar Bevægelserne i Fol
ket. Det vil i Fyrrerne sige en national og en politisk
Bevægelse, Kampen for Danskheden, Vækkelsen af den
fællesnordiske Følelse og Kravet paa Folkefrihed samlede
i et: Frihedstankerne kommer digterisk til Orde, da den
landsforviste P. A. H e i b e r g 30. April 1841 83 Aar
gammel dør i Paris. A. Munch, der halvvejs saa en Lands
mand i ham — der var norsk Blod i Heibergerne, og
P. A. havde en Tid opholdt sig i Bergen —, sender fra
Norge »Fædrelandet« et Digt om ham, hvori han spørger
(Fdl. 11
/ e)
•’ »Hvad havde han gjort? Var Staten truet?
— Havde Oprørets Fakkel blodig luet — i hans Haand
over Fædrenejord?« og med besk Satire svarer: »O nej!
Sligt havde de kunnet taale, — men ikke af Dagen den
første Straale, — men ikke det fri, det mandige Ord.«
P. A. Heibergs Død fremkaldte en Drøftelse af Lovgiv
ningens Straffebestemmelser for litterære Forseelser; hvor
Forordningen af 27. Sept. 1799 § 2 havde fastsat Lands
forvisning, satte Forordningen af 30. Marts 1827 § 7 Fo r
bedringshusarbejde eller Statsfængsel. Hvilken af de to
Straffe der bør foretrækkes, er et Problem, Frederik Bar
fod i et Digt »Enten—Eller« (Fdl.
lil1)
søger at løse. Og
h a n har truffet sit Valg. Vel hedder det i Digtet til den