![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0355.jpg)
»Fædrelandet« i Fyrrerne
349
landsforviste: »Trøst dig, Sjæl, som en Svane slaar —
du Vingen ud i den aarie Vaar.« Men for Nordboen er
Norden, selv uden Frihed, at foretrække for Syden: »Jeg
bliver! jeg gaar ej, hvor Frihed bor — og skyder med
Ranken af yppig Jord! — Jeg bliver — her i mit gamle
Nord! — Dets Frihed skyder dog snart af Jord!«
Maaneden efter (21/0) slaar en unævnt »Dansk« til
Lyd for Mindet om en anden afdød Frihedsforkæmper,
J o h a n n e s H a g e, den tidligere Overlærer i Roskilde
og 1835—37 »Fædrelandet«s Redaktør, mens det endnu
var Ugeskrift, han, hvem Ploug nogle Aar senere kaldte
Danmarks Ridder af Ordet, dets Armand Carrel. I et
velment, noget løst formet Digt skildrer den ubekendte
Digter ham som Danmarks gode Søn, mandig og ufor
trøden, en Eg, der ikke var til at høje, før man en Morgen
fandt dens Stamme ram t af Lynet ved Roden.
En tredje for »Frihed og Ret« begejstret Mand, den
unge Ingeniørkaptajn A d o l f F i b i g e r , der var død
paa sin 28 Aars Fødselsdag 27. Aug. 1841, Forfatter af
en »historisk Læsebog for Bondestanden«, som Selskabet
for Trykkefrihedens rette Brug havde udgivet i 1839,
blev besungen i »Fædrelandet« af Gottlieb Siesby som
den, der granskende i Sagas Bog ikke brystede sig af
sin Lærdom, men »viede Folkets Sag sin Stemme« og
allerede som Yngling var Mand. Samme Pen skyldes et
Mindedigt over den nationalt grebne Højesteretsadvokat
O v e E m m e r i c h G u l d b e r g , død
8
. Feb. 1843. Han
var sin Konge en tro Tjener, skriver Siesby, men bøjede
ikke Knæ for nogen Afgud, og naar han som »Dommer«
stod for Skranken, »da lyste Frihed ham djærvt fra Øjet«.
Men ogsaa de levende Bærere af Tidens politiske
Tanker fejredes i Digt. Aaret 1842 begyndte med den
Højesteretsdom, ved hvilken Fyrrernes Frihedshelt frem
for alle, O r l a L e h m a n n , en af selve »Fædrelandet«s
Udgivere, 20. Januar blev dømt til 3 Maaneders Fængsel