361 / 646
»Fædrelandet« i Fyrrerne
355
Dovre — rækkes jer en Broderhaand.« Selv i nogle Nyt-
aarsvers, der ved Aarets Slutning udkom hos Reitzel og
kunde købes i Bogladerne for
12
Skilling, lader den skan
dinaviske Tanke høre fra sig. »Fædrelandet« gengiver
('i0/
1 2
)
et af Versene: »Et helligt Baand skal atter bindes,
—- hvad der var brudt, skal vorde helt, — hvad der var
skilt, skal atter findes, — og samles skal hvad der var
delt.« Og da Jenny Lind kommer til Byen, og Ploug har
skrevet et Digt, der offentliggøres to Dage i Træk i
»Fædrelandet« (I0/8,
1
‘/o) — sligt skete ikke sjælden i hine
Beslaglæggelsens Dage -—, om den korte, længselvæk-
kende nordiske Sommers Vemod, der bæver i hendes
Stemme, saa synger 3—400 yngre Mænd, mest Studenter,
der fejrer hende med et Fakkeltog, en Sang af F, L. Høedt
(Fdl. 2%)
0111
Nordens Himmel, der hviler i hendes Øje,
Nordens Elskov, der klager i hendes Røst, »Folkets Hjerte
kunde høre s i n e Drømme, sine Savn deri«.
1 »Skandinavisk Selskab« søger Hauch at stramme
Viljerne op (Fdl. 23/ii 44):
Mægted med Aand vi at stride,
som fordum vi strede med Sværd,
og mægted vi Døden at lide
for det, som gir Livet sit Værd,
og mægted vi Tvivlen at kue,
der tjmger paa Sjælen som Bly,
da skulde ved Nordpolens Bue
som Stjerner det lyse paa ny . .
Ved Aanden skal Norden genfødes,
og Verden skal undres derved.
Der indstiftes af den skandinaviske Bevægelses Bæ
rere en aarlig Højtid til Fædrenes Minde. Ploug er dens
første Digter; han tømmer ved Festen 13. Januar 1845
som Taler et Løftets Bæger for »Nordens Enhed i Nor
dens Aand«, og Hurraerne derfor ledsages af Kanonskud
(Fdl.
30
/i). I November s. A. afholdes, under Misvæksten
i svenske Landskaber, til Bedste for de nødlidende en
23*