358 / 646
352
Digtekunst i Dagspressen
Smerte! Døende sank han sammen, den Heros, hvis klare
og dybe Geni lod din Oldtids Hæder opblomstre paa ny.«
Var det for meget, spørger Molbech (Fdl.
28
/s)> on
1
alle
gik i Sørgedragt for ham som for en Broder? »Gud har
lagt Sorg paa Danmark, paa vor Moder.« En navnløs
Digter siger (Fdl. 3%) til Danmark, at det i tusinde Aar
ikke har haft større Navn at prise. Oehlenschlager tegner
i sin Kantate i Frue Kirke (Fdl. 3%) Billedet af Folket,
der samler sig i store Rækker om Kisten i Kirken, rige
Hæderstegn bedækker dens Laag, som om det var en
Helt eller en Fyrste. Ak, gennem Taarer sukker Dan
mark: Det var en Billedhugger; »men ej Helten, over
trætte Ben, — rejste selv sig større Mindesten«. H. G.
Andersen kalder i en Sang, Studenterne synger (Fdl. 3%)
ved Thorvaldsens Kiste, paa den fattige Mand, i hvis
Kreds han var født. Ingemann peger en Uge efter (Fdl.
8/ J paa, hvor helt og skønt Thorvaldsen udfoldede Livets
Sejrs-Idé. »Kampen var ham en Leg, og hver hans Kamp
var en Sejr . . . Æren fulgte hans Gang, men aldrig træl-
led han for den.« Paa det kongelige Teater lød Ord af
Heiberg (Fdl. 10/4) om hans Ligfærd, der blev til et
Triumftog i Europas Navn; »men Verdens Sorg var lagt
paa Danmarks Skuldre«. Og Hertz skildrer (Fdl. 24/5) i
Studenterforeningen Folkesorgen i Bondens Hytte, i F y r
stens Borg og ved Strandens Fiskernet, alle har faaet
Del i Sorgen. Ploug priser Thorvaldsens kunstneriske
Skaberkraft (Fdl. 24/5).
Paafaldende lidt mærker man i disse Digte til den
plastiske Evne, de besynger, intet Billede af Billedhug
geren eller hans Værker træder frem af dem. Lige saa
lidt af de Ord, hvormed »Fædrelandet« 25. Marts melder
hans Død. » T h o r v a l d s e n e r d ø d ! S k ø n h e
d e n s Y p p e r s t e p r æ s t e r i k k e m e r e ! « gen
tages som en Herolds Udraab 3 Gange med passende
Mellemrum. »Midt under Nutidens Tryk, midt i vor Ar