356 / 646
350
Digtekunst i Dagspressen
for en politisk Tale, han havde holdt paa Falster. Dagen
efter indlededes Bladet med et højstemt Digt om ham paa
Melodi af »Kung Karl, den unga hjelte« og med Omkvæd
derfra: »Han kunde ikke vige, — kun falde kunde han!«
»Den unge Kæmpe«s Fald i Frihedens første Dyst skal
dog ikke dæmpe den Ild, der luer i vort Bryst, hedder
det energisk. Vi, Folkets unge Sønner, vil tolke vor Sorg,
»og Folkets Røst skal runge til Kongens høje Borg«. Der
sker imidlertid intet, Uvirksomheden føles som Sløvhed,
og 14. Marts offentliggør »Fædrelandet« i »ti patriotiske
Vuggeviser« »Søvnens Filosofi«. Den første knytter sig
til selve Højesteretsdommen over Lehmann: »Tre Maa-
neder,« gentog man, og derpaa gik man sin Vej — h jem
me ventede jo Suppen med Bollerne og Stegen. Saa lagde
man sig til at sove til op paa Eftermiddagen, — »det skal
jo være saa dejligt at sove paa en Sag«. Saadan ser »med-
borgerlig Deltagelse« ud.
Lehmann bliver for sine ligestemte Medborgere det
levende og lysende Billede paa Friheden, Danskheden
og Skandinavismen. Da han 27. Aug. 1843 kommer hjem
fra en Udenlandsrejse, bliver han paa Toldboden mod
taget af »sine Venner og en talrig Skare velklædte Folk
— vel 6—800 Personer«. De synger (Fdl.
28
/s) •'
Er du en Helt, som Aandens Sværd kan svinge,
er du en Ridder af det frie Ord:
velan! saa lad kun Øksen kraftig klinge
mod hver en raadden Rod i Danmarks Jord.
For Dannemark, vor Moder, og for hende
vor Oldemoder, Skandinavien,
ved Øresund, ved Ejderstrømmens Rende
det er paa Tiden nu at staa som Mænd!
Blandt Universitetsprofessorerne er det særlig J o a c h.
F r. S c h o u w og H. N. C l a u s e n, der kaster Glans
over Bevægelsen. »Hver Gang vi unge samles fjern og
nær, — hilsende Haabet om Skærsommer, — saa ofrer