351 / 646
»Fædrelandet« i Fyrrerne
345
taialk skriver H. P. Holst, ikke som Historiens Dom,
knap engang som Øjeblikkets: »Kort var hans Hersker
tid i Aar beregnet, — men lang, hvis den skal maales i
Bedrift, — thi hvert et Aar staar lhed en Daad betegnet,
— der blomstre skal i Ord, i Sang, i Skrift.« — Daad
var ellers det, man havde savnet hos den afdøde Konge.
Men nu er »Nordens Balder« død og kommer ej tilbage
— maaske er Ordet Balder en fin Antydning af, at Kri
stian VIII ikke havde været nogen Handlingens Mand.
3.
Hans Søn, den 40aarige F r e d e r i k VI I , bestiger
Tronen paa et Tidspunkt, da det nationalt og politisk trak
op til Alvorsdage baade for Konge og Folk. Digterne
kommer Kongemagten og dens Udøvere nærmere ind paa
Livet. En navnløs »Stemme fra Jylland« taler (Fdl. 28/i
48) advarende til den nye Konge: Naar Fædrelandet kom
mer i Trældom, naar Modersmaalet bandlyses, da vil
det hedde: Danmark er ej mere, fordi det gav sig tyske
Herskere, sov ind for trygt at lade sig regere af dem
og først vaagnede paa Randen af sin Grav; »Oldehbor-
gerstammen, endskønt dens Moder Datter var af Sk jo ld1),
— lod Tysk fortrænge Dansk ved List og Vold, — og
Folk og Kongehus vil dele Skammen.« Det har senere
vist sig, at denne Advarsel kom fra den 22aarige jyske
Præstedatter Pouline Worm, dengang Lærerinde i Præstø,
Det synes at være det første politiske Digt, der er skrevet
af en dansk Kvinde.
Da Frederik VII samme Dag i Kundgørelsen af 28.
Jan. havde givet Tilsagn om en Fællesforfatning for hele
Riget og besluttende Myndighed for Stænderne, i en Form,
der hverken kunde tilfredsstille Frihedens eller Dansk
hedens Talsmænd, var der den 1. Februar paa ny en
»Folkestemme«, der i »Fædrelandet« talte Alvorsord til
1)
Kristian I.s Moder nedstammede fra Erik Glipping.