349 / 646
»Fædrelandet« i Fyrrerne
343
dersen giver et stemningsfuldt Nattemaleri af Sørgetoget
til Roskilde: »I hvert et Bondehus, om nok saa lille, —
et Lys er tændt langs Vejen, hvor de gaa, — og i den
kolde Nat ved Grøften stille — med deres Børnebørn de
gamle staa! — »Nu kommer Kongens Lig! Se, Faklen
brænder!« — Og Barn og Gubbe folde deres Hænder; —
de glemme aldrig dette Øjeblik. — »I Jesu Navn! Farvel,
Kong Frederik!« «
Blicher, som i Kongen havde set paa en Gang sin
faderlige Beskytter og selv en af Sorger hjemsøgt Mand,
der trængte til at faa en »Glædesdraabe« i sit Bæger, og
derfor, allerede mens Frederik VI levede, havde prist
ham i Sang og Digt, skriver i et »Mindekvad«, »Fædre
landet« optrykker 9. Feb.: »Jeg sang, for du varst en
elskelig Drot, — en Folkeven i et Kongeslot. — Jeg sang,
for din Krone med al sin Glans — mig tyktes en borger
lig Egekrans.«
2
.
I Forhold til den personlige Klang, Digtene om F re
derik VI har, lyder den digteriske Omtale af hans E fter
følger officiel og upersonlig. Man kender ham endnu
ikke nok. 5. Jan. 1840 aftrykker »Fædrelandet« efter
»Københavns Morgenblad« 3 Digte af Gottlieb Siesby i
Anerkendelse af dennes »smukke Talent«. Om K r i
s t i a n V I I I hedder det her, at Udødeligheds Navne
træk først slynges ind i Kongenavnet med det folkefor-
yngende Værk, man haaber af ham. Der er Forventnin
ger, men vil de blive opfyldte? Større Tillid synes Dig
teren at nære til »Stænderne«, de i Trediverne indførte
Stænderforsamlinger: »Hver Knop, som endnu venter
paa sin Brydning, — ved eder faar sin Duft og sin Be
tydning, — hver Røst, som ellers klangløs vilde runge, — .
i eders Mund biir til en Folketunge.« Kun i et Slags Slut-
ningskompliment nævnes Kongen: »Stol trygt paa ham,
som stole vil paa eder.« Dronningen siges i et af Digtene