350 / 646
344
Digtekunst i Dagspressen
at være født til »vor Enevoldsbeherskerinde«. Det er
næppe sagt med nogen politisk Tanke, men kun, fordi
hun, med sin moderlige Omsorg for Smaabørn, som Dig
teren med et Ordspil udtrykker det, »vil danne Kongens
Hal til et A s y 1 for Dannerfolket«. Helt tom bliver Hyl
desten til Kongen, naar han i en Velkomstsang til ham
i Teatret, tryk t i »Fædrelandet« 20. Marts 1840 før Af
syngelsen, sammenlignes, fordi han s t a a r nu iblandt
os (i Teatret), med »hin, der s t o d ved højen Mast«.
Og da J. L. Heiberg nogle Aar efter skal besynge ham
sammesteds, tager han (Fdl.
22/0
43), kuriøst, men k a
rakteristisk nok, i en mere sindrig end klar Hofpoesi
sit Udgangspunkt i Stjernerne: Kongens Vugge ha r staaet
under Vægtens Tegn, derfor skal han, værnende om Lovs
og Retfærds Hegn, være omsust af Ligevægtens Vinger.
Ord! Ord! Ord!
Kun en enkelt Gang faar Ordene til den enevældige
Konge en fastere Virkelighedsklang. Det er, da Tanken
om almindelig Værnepligt i November 1845 kommer op
ved en Bondefest paa Skydebanen og Ploug udraaber
(Fdl.
2
G/ii): »O, Konge! hør vort høje Raab, — gør os til
Mænd! — Da skal vor viljeløse Hob — faa Livets Aande,
Kraftens Daab, — da skal af Dvale Danmarks Haab —
staa op igen; — da skal vi bygge Tidens Værk, — og
du skal sidde nok saa stærk — blandt Mænd.«
I Juli 1846 besøger den svenske Kong Oskar Kri
stian VIII paa BernstorfF. E t Folketog møder op med 200
Fakler, og mer end 300 Sangere: Skandinavisk Selskabs,
Haandværkernes, Livjægernes, Typografernes og Studen
ternes Sangforeninger, istemmer i stolt Følelse af at møde
paa Folkets Vegne Plougs Ord (Fdl. lrV7): »Støt jer paa
Folkets Skuldre! — de er stærke.« Det er ikke længer
den nedarvede ydmyge Tone overfor Enevoldsherren.
Men da Kongen dør 20. Jan. 1848, slaar Stemningen
om, i alt Fald hos Hofdigterne. Paa Kristian VIII.s Ka-