107 / 326
Nr. 14.
© A,
m,
E
T B 1«.
107
Skitsen til vort Billede, beskriver Bataillen
som noget af det modbydeligste, ban længe
har set. Fem svenske Arbejdere, som med
en Arbejdsvogn vare afhentede fra et af
Malmø-Dampskibene, mødte paa Valby Bakke
en Arbejdsmand, den saakaldte Yalby-Peter,
der var i Følge med en svensk Fortarbejder.
De bad om at maatte kjore med, og nu op
stod der øjeblikkelig Trætte om Pladserne
paa Yognen. Svenskerne trak Knivene, og
et øjeblik efter var der Kamp over hele Linien,
som først standsede, da Politiet fra Valby
kom til Stede og med stor Energi gjorde
Ende paa Blodsudgydelserne. En af Sven
skerne havde da faaet flere alvorlige Knivstik i
Baghovedet og Ansigtet, en anden havde
næsten mistet det ene Øre, og en tredje havde
en Finger alvorlig læderet. Slagsbrødrene
indkvarteredes i Ariesten, og den haardt
saarede Fortarbejder indlagdes paa Frederiks
berg Hospital.
En opsigtsvækkende Anholdelse
fandt Sted
i Cirkus Varieté i Søndags Aftes. En ung
Mand lod af Jalousi sin Kjæreste anholde og
angav sig derpaa selv for at have solgt nogle
Værdipapirer, hvorover han ingen Raadighed
havde. Kjæresten beskyldte han for at være
vidende om hans Forhold. De bleve begge
førte til Hovedstationen, hvorfra Damen
imidlertid straks løslodes, og den unge Mand
slap fri i Tirsdags, efter at hans Fader, en
herboende Kaptajn, fra hvem han havde taget
Papirerne, havde forsonet sig med ham.
Vild Kjørsel.
Paa Lyngbyvejen holdt et
Par Bønder forleden Væddekjørsel. I susende
Fart strøg de to Vogne hen ad Vejen, indtil
den ene af dem endte i Vejgrøften. Kusken
kom til at ligge under den væltede Vogn,
og hans Modpart kjørte ilsomt efter Hjælp.
Da man fik Vognen fjærnet, viste det sig,
at den forulykkede var bleven slemt tilredt.
Han havde brækket en Arm, faaet Hovedet
forsiaaet og knækket flere Ribben.
Knivslagsmaai.
To berusede Søfolk kom i
Lørdags Aftes op at slaas i Toldbodgade. Den
ene af dem tilføjede med en Foldekniv den
anden et farligt Stik i Overarmen, hvorpaa
han undløb.
^en saarede blev bragt til
Hospitalet af nogle Forbipasserende.
Amazoner.
To berusede Kvinder generede
forleden Folk i Hyskenstræde.
En ældre
Dame skubbede de til, saa hun faldt om paa
Gaden, hvorpaa den ene al de stridbare Ama
zoner uden Foranledning slog en Herre med
knyttet Haand i Ansigtet.
Gymnastik-Konkurrencen
i Cirkus i Søndags
mellemHandelsstandens og Akademisk Gymna
stikforening endte, som bekjendt, med denne
sidstes Sejr, og hele Præstationen var et
smukt Bevis paa, hvor ihærdigt de to For
eninger har arbejdet, for at opnaa saa gode
Resultater som Tilfældet blev. Vi bringer
omstaaende Billeder af de tre Medlemmet af
Akademisk Gymnastikforening, som belønne
des med Medaille, nemlig d’Hrr. Harboe,
Danneskjold og Buch.
En Luftens Røver.
Der samledes forleden
et større Opløb paa Nørregade for at iagt
tage en Duehøg, som med usædvanlig
11
æk- •
hed slog ned blandt en Flok Duer, fangede
en af dem og^fløj op paa Hanen paa Petri
Kirke, for at fortære sit Bytte. Vort Billede
er taget efter en Skitse, indsendt af et øjen
vidne.
Velgjørenheden i Kasino.
Aldrig i mine- Dage har jeg oplevet noget
saa dejligt. Det var mildest talt stoi at tet.
Og saa sødt alt sammen med de mange for
nemme Herrer.
og der var ogsaa mange
Damer i pragtfulde Toiletter. Men Herrerne
klappede saa yndigt, da vi viste os som de
fire Aarstider, Og Moder knejsede dobbelt
højt for hvert Bravo der lød. Hun troede
nu, det var for hendes Skyld altsammen. Jeg
saa bare lige ned for mig. For der sad en
ung Løjtnant paa
1
ste Parket
1
ste Række.
Hans store, blaa Øjne hævede sig saa vemods
fuldt, smægtende op mod mig. Op saa klap
pede han i Hænderne som en Rasende og blev
ved at stirre paa mig. Jeg tror, jeg rødmede;
men Moder havde sagt, at det skulde jeg ikke
bryde mig om, for der var ingen, som kunde
se det under Sminken. Men jeg tror alligevel
h a n kunde se det. For det var ligesom om
der kom noget Vaadt i Øjnene paa ham af
bare Henrykkelse.
Og saa- rullede Tæppet ned. Og vi maatte
frem igjen, for Zette sagde, at det var ham,
man ikke kunde blive mæt- af.
„Det tror jeg saamænd nok“, havde jeg
svaret ham, „for der er jo ikke Fugls Føde
p a a
Kroppen af Dig!“ Men saa blev lian vred
og sagde noget uartigt om mine Ben. Men da
saa Tæppet rullede ned igjen, fandt jeg mig
et dejligt Kighul, og der stod jeg lige til det
næste Tableau skulde vise sig. Zette sagde,
at det var den langbenede Løjtnant, jeg saa
efter. Og det var det ogsaa, men det sagde jeg
ikke til ham.
Men det alleryndigste var dog Afskeden
med de kongelige. Jeg havde saadan glædet
mig til denne Revy, meget mere end til Zettes
TJgerevy, som jeg ogssaa altid glæder mig til.
Men saa kom han. Lige i Hælene paa de
kongelige Personer. Og saa glemte, jeg at se
paa dem, bare for det. Han kom lige hen
til mig og rakte mig en Buket Roser, og saa
bukkede han saa galant og sagde, at han aldrig
havde set noget saa smukt. Og saa rakte jeg
ham Haanden og takkede ham for ha-ns Op
mærksomhed.
Det gav et Ryk i Armen paa mig, og da
jeg saa mig om, var det- Zette, som stod og
trak i mig og hviskede noget om, „at det dog
virkelig var for galt.“
Gud ved, hvad den Hvalp bilder sig ind
?
Han spolerede mig hele Fornøjelsen for Resten
af Aftenen, for imens jeg vendte mig om, var
Løjtnanten gaaet, og saa gik vi med.
Men jeg haaber nok, jeg skal træffe ham
Naar Referenterne har Ordet.
Ved en Frokost, Rigsdagens Refe
renter — saavel Højre som Venstre —
i Tirsdags spiste i Langelinjes Pavillon
efter vel tilendebragt Rigsdags-Kam
pagne, blev afsunget forskjellige Sange.
Vi tillader os at røbe et Par Vers af
en af dem.
Mel.: Konferentsraad W egener den brave.
Rigsdagsmændene har længe nok havt Ordet,
Talen flød, og Munden gik som den var smurt.
Men nu skifter Scenen om, og her ved Bordet
er det
os,
der snakker om, hvad
de
har gjort.
Og vi gyser ikke for Niveauets Sænkning,
naar i Dag om dem vi afgi’r vor Betænkning.
Nu maa
de
ti’ stille — sikken en Forvandling —
mens vi tager dem til
eneste Behandling.
Ja, paa Talegaver er der ingen Mangel,
— næsten alt for meget havde nær jeg sagt.
Derfor ser man Referenter gaa paa Rangel
under Møderne, mens nogle holder Vagt.
Men paa dette Sted her skal det ogsaa siges,
det er
Høgsbros
Skyld, de inte kan forliges,
han ku’ gjærne tage med lidt mindre Valenhed
paa de gæve Kæmpers blomstrendeVeltalenhed.
Nej, maa jeg saa heller bede om Hr.
Li-ebe.
Det er dog en meget mer medgjørlig Mand.
Men hvorfor? Det kan vel ingen her begribe?
Jo, hans Kokkepige hun er Schuld daran.
Kun for Stines Skyld de er saa billig sluppen.
Klokken
4
stak hun Bollerne paa Suppen,
og det er jo klart, naar Maden staar paa Bordet,
saa ser Hr. Liebe ikke fler begjære Ordet!
Meget i faa Ord.
Forfalskning i Paris.
Det er oplyst, at
man i Paris forfalsker alt som intet andet
Steds i Verden.
Brød laves al gamle,
ormædte Beskøjter og ubrugeligt Mel,
hvilket allerede ofte har foraarsaget epide
miske Sygdomme og Tyfus. Grønsager,
som ere visnede og gamle, henlægges i
Vand og bringes til at svulme, hvorpaa
de farves ad kemisk Vej. Nye Grøn
ærter laves af gamle gule Ærter, som
opfriskes og farves med „Spanskgrønt".
Vine laves aldeles kemisk, uden Spor al
Druesaft; ja, selv Propperne til Flaskerne
samles op i Seinen, i Rendestene og.
Kloaker.
(Tit-Bits).
.
*
*
Stærke Drikke i London.
Dr. Dawson.
Burns har anslaaet, at London aarlig
giver 16 Millioner Pund Sterling ud til
stærke Drikke.