S_Gazetten

Guld og Glimmer.

Frøken

Anna Ravn,

en Datter ål

P r.

med.

Ravn, holdt den

. Maj Bryllup med

Stationsforstanderen

paa Kjøbenhavns

Klampenborgstation, Løjtnant

Wtlsbek.

I Tirsdags i forrige Uge holdt Premier

løjtnant

Petersen

af- Ingeniørkorpset B ryl

lup med Frk.

Bofchs'énins,

Datter af Agent

Borchsenius fra Næstved. Vielsen foregik

i Garnisons Kirke, hvor en Del Skuelystne

havde forsamlet sig. I det talrige Brude

følge vakte de mange unge Damer i lyse

Toiletter og en Mængde Officerer i Galla

med den nyreglementere S ve if særlig

Opsigt.

Ved Overlæge, Professor

Sørensens

Bryllup overraktes der ham en af endel

af Funktionærerne ved Blegdamshospi

talet en meget smuk Gave, bestaaende

a f en Plet Svingkjedel med Skylleskaal.

Lederen for det meiningenske Selskab

Fir.

Chronegk

har ikke altid haft saa fin

en Titel

s o m

nu, „Geheimellofraad".

For en Del Aar siden var han slet og

ret —

Damekomiker

og optraadte i denne

Egenskab i forskjellige tyske Byer.

Vore Billeder.

Tankelæseren Irving Bishop

er nylig død i

New-York under særlig uhyggelige Omstæn

digheder, idet man paastaar, at han under

en Stivkrampe, som han led af, er bleven

levende dissekeret. Bishops Moder lider af

den samme Svaghed, og hun tortæller, at

hun engang har ligget 6 Dage under et saa-

saadant Anfald, og alle troede, at hun var

død. Hun hørte alt, som blev talt om hende,

og hørte Familien trætfe.Anstalter til hendes

Begravelse, som rimeligvis var bleven fore

taget, hvis ikke hendes Broder havde forhin

dret det.

Hvis Tankelæseren virkelig er død under

Lægernes Sav, hvilke uendel ge Lidelser maa

han da ikke have gjennemgaaet, ved at høre

dem forhandle om, hvorledes de bedst skulde

faa fat paa hans Hjærne og saa tøle Saven

arbejde i sin Hovedsal - rundt — rundt,

indtil den øverste Halvdel af Skallen var

oversavet og Hjærnén blottet for de nysgjer-

rige Lægers Blikke.

Begivenheden har vakt en uhyre Opsigt i

Amerika, ja selv herhjemme, hvor Bishop

var saa godt kjendt fra sine Seancer i Tivoli.

Tivoli II.

Idag bringer vi en Række

Skitser fra Pantomimetheatret, alle glade

Kjøbenhaynereå evigunge Ven, den uforligne

lige Pjerrots Tumleplads. Vor Tegner har

her fæstet til Papiret nogle Scener, som ingen

Forklaring behøver. Enhver kjender dem,

disse snart historiske „Mimer“ med de samme

T T E

M .

Personer — men vexlende Mimik. 'For der

er Forskjel paa Spillet, især Pjerrots. Han

kan være mere eller mindre oplagt og hans

Bevægelser og medfødte Komik varierer med

Sindsstemningen.

Man siger han spiller

bedst, naar han er allermest bedrøvet.

Men Knaldeffekten ved hele Forestillingen

er dog den Slutningsbemærkning, som den

glade Ungdom i Reglen aflokker Pjerrot,

efter Tæppets Fald. Man tror at gaa Glip -

af meget, hvis man ikke hører, hvad han

siger, naar han paa sin trekantede Maade

skubber sig frem foran Tæppet. Og i Reglen

er der noget sandt i, hvad han siger, som

f. Ex pi. forleden Aften, hvor han stikker

Hovedet ud over Paafuglen og siger: „Hvis

De vil staa stille i fem Minuter, skal jeg tælle

dem alle sammen!"

Cirkus Busch.

Mile Doré, den feterede

Primadonna i Cirkus Busch, hvis Portræt vi

omstaaende bringer, viser sig stadig mere og

mere alsidig og, hvad det bedste er, lige

sikker, enten hun dandser paa Staaltraads-

line eller optræder som Konkurrent til Mr.

Cooke og gjør ham det vanskelige Spring

efter paa usadlet Hest. Men hendes Hverv

er heller ikke let. Hun maa saa at sige

bære Forestillingen.

Hun er Midtpunktet

for al Beundring og Hyldest. Hun er Stjer

nen, som lyser ud over Cirkus Busch, og

hvorom enkelte Specialister bevæge sig paa

deres afstukne Baner.

Blandt disse maa

særlig fremhæves Mr. Woodson, det berømte

Slangemenneske, hvis Smidighed grændser til

det utrolige. Det er rent ud sagt forbløffende

at se ham vride sig som en Orm; man kan

undertiden hverken se Begyndelse eller Finde

paa ham, saadan vikler han Hoved, Arme,

Krop og Ben imellem hinanden

Af Klow-

nerne trækker vor Landsmand, Kristians-

havneren Olschansky, en hel Del af Læsset

og forstaar ved sine pudsige Intermezzoer at

j holde Publikum i Aande. Der hersker i det

hele taget en Fart over Cirkus Busch’s

Præstationer, som nok fortjente et rigeligere

| Besøg, end der hidtil har været.

Dr. Nansens Grønlandsfærd.

I Tirsdags

lagde „Hvidbjørnen“ ind i „Trangraven" ved

den grønlandske Handels Plads, og de be

rømte Passagerer steg i Land, efter deres

farefulde Expedition igjennem Grønlands Ind

landsis. Dagbladene har allerede bragt saa

! fyldige Referater af Modtagelsen og Fesferne

i Anledning af Hiemkomsteii, at vi ville

nøjes med at bringe et Billede af „Hvid-

bjørnen", som for fulde Sejl sætter Kursen

efter Kjøbenhavn, idet den passerer Pynten

ved Kronborg

Vort Familieliv.

Denne Gang hører De ikke noget fra .Jose

fine, for hun er nedtrykt i sin Ensomhed ude

paa Landstedet. Hun spiser ikke, hun drikker

ikke, hun sover ikke, hun arbejder ikke

—

hun

drømmer kun om sin Christian, som er bleven

f o r s a t

til Aarhus. Hxjn'fkriver fra Morgen

til Aften; men det er bare Kjærlighedsbreve.

Forresten havde, jeg glædet mig meget tul

dette Ophold paa Landet.

Mejningerne og Ciykns Busch, Theater og

'Vodroflund, kan for min Skyld gjærne gaa

samme Vej som National.

Hvad kommer det mig ved.

■'Hvad kommer det Dig ved.

Hvad kommer det. i det hele taget noget som

helt fornuftigt konstrueret Menneske ved ? Det

antager jeg i alt Fald ikke) 'siden ingen gider

gaa nogen af disse Steder! Og det gjør de

saamænd Ret i! Tag De paa Landet ligesom

vi og spæg Deres Kjød, istedetfor at slide

Brosten i Kjøbenhavn i denne Hundevarme.

Josefne beder mig hilse fra os alle.

Zétte,

adopteret Jokitniseit.

Svineheld.

Forleden Dag kom der en Herre op

til

Gazetten

og sagde: „Kan det more dem

at drive mine Svin til Stalden, saa vær-

saaartig", hvorefter han igjen forlod Kon

toret efterladende en flad Æske samt sit

Visitkort.

Gazetten

er jo vant til meget, og lader

sig ikke ligestraks forbløfie, men (vi er

dog alligevel kun unge Mennesker) vi

blev lidt forbavsede, naar vi selv skal

sige det.

De travle Penne hvilede i næsten fem

Minutter, og Redaktionsmedlemmerne saa

spørgende paa hinanden. Saa sagde

Spitz:

„Kolleger! jeg er den endnu ugifte iblandt

Jer, lad mig aabne Mandens Æske, og

saa forresten . . . ske, hvad der vil."

Der skete ingenting.

Da Laaget blev taget af, viste det sig,

at den fremmede Mand var en lystig

Mand, der havde lavet et Spil (et ameri

kansk Drillespil), som han vilde have, vi

skulde se paa. I Æsken fandtes fire smaa

Kugler (Svinene), der gjennem tre dertil

indrettede koncentriske Kanaler skulde

rystes ind i et lille hvidt Svinehus i

Midten.

„Vent et Minut", sagde

Spitz,

„saa skal

I se mig faa disse Svin til at gaa hjem

og lægge sig i en Snup", og saa rystede

han Æsken, vendte og drejede den, saa

at Svinene raslede omkring som Senge

dun i Blæsevejr, men ind i Huset vilde

de ikke — de snurrede ret villig henad

Indgangen til, men, lige som man troede,

man han havde dem, saa — rutsch! —

væk var de.

Det ene Minut blev til omtrent en

Time og

Spitz

var stadig lige nær. De

stædige Dyr trillede hist og herhen; hver-

gang et Par af dem

var kommen i Stald

og man haabede at se dem samlet der

med deres Kammerater, kilede de glade-

ligen ud igjen og gjorde til Slut stakkels

Spitz

aldeles trekantet i Hovedet-

.................Siden da nærer

Gazetens

Med-