288 / 326
290
© A Z E T T E N .
Nr. 37
T E A T R E N E .
Det kgl. Teater.
Opførelsen af „Axel og Valborg“
har givet Hr. Zangenberg Lejlighed
til at forfølge sin Sejr fra „Dronning
M a r g r e t h e o g saa vidt man kan
skønne, bliver det vel væsentlig paa ham,
at Øhlenschlægers Dramaers Skæbne
vil komme til at bero. Naar Hr.
Zangenberg nu har flyttet sit Mærke
saa langt frem, naar den for faa Aar
siden evig glade Operetteelsker med en
i vor Teaterhistorie enestaaende Med
bør er naaet til den Succes, han med
Ifette opnaaede i „Broder Rus“ og
„Dronning Margrethe", da skyldes
dette vel først og fremmest en ihærdig
Flid og en omhyggelig Røgt af et
ikke overdrevent stort Talent — og
saa har hans vindende Elskværdighed
vel aabnet ham mangen Dør — ; men
hvad der væsenlig betinger hans sidste
store Sejre, er hans Tro. Han er én
af de faa, der endnu kan med Over
bevisningens Varme sige de velklin
gende Fraser, som hos Øhlenschlæger
gaar Haand i Haand med gedigen
Skønhed. At der er arbejdet i disse
Aar, derom bærer den klare og om
hyggelige Replikbehandling Vidne. Paa
intet Punkt bliver Hr. Zangenberg
genial, og vel er han ikke født til en
Plads blandt ^ore store Navne i sce
nisk Kunst, men alt, hvad han yder
er saa kønt, dygtigt og smagfuldt,
at det vil sikre ham en fremskudt
Plads. Fremhæves bøi hans Spil i
Dødsscenen som, gribende ved sin
Alvor og
Sandhed,
dannede en
velgørende Modsætning til det rutine
mæssige og tomme Spil, hvormed Hr.
Emil Poulsen lader Sortebroder Knud
forlade det timelige. Det kgl. Teater
har iøvrigt blandt sine unge endnu en
troende Mand, for hvem „Helten" fra
hans første Ungdom har staaet i
lokkende Glans, Hr. Martinius Nielsen.
At han ejer Betingelser for Faget, er
indlysende, men det skorter ham paa
Smag. Han forcerer, naar han kom
mer i Affekt, sit af Naturen sjældent
klangfulde Organ frem til en tom
Buldren, som lader Tilskueren kold,
og ruller for meget paa Ferne, til
Skade for det iøvrigt intelligente og
følte Spil.
At Tungen undertiden
løber løbsk, saa Ordene snubler over
hinanden, bør man ikke regne ham
til Last; en Skuespiller, som aldrig
faar Roller, kan ikke skole sin Tale.
Højt stod Hr. Axel Madsen som
Vilhelm.
Den lidt flove Vaudeville
elsker var som forvandlet. En kom
plet Helteskikkelse og et Spil helt
igennem præget af mandig Alvor.
Han sang kønt Visen om Aage og
Else. At en saa moderne Skuespiller
inde som Fru Oda Nielsen skulde faa
noget rigtig godt ud af Valborg, var
vel mere, end man kunde vente. Na
turligvis var det en nobel og intelli
gent Præstation, men denne Valborg
og hendes Kærlighed synes dog for bleg.
Dhrr. Emil Poulsen og Jerndorff spil
lede med retskaffen Dygtighed. Iscene-
i sættelsenvar god, og Kirkedekorationen
med smaa Midler ganske imponerende.
—
n.
•Xr
-X
-X-
De samtidige Premierer i Sæsonens
første Dage har, som vore Læsere har
set. lagt saaledes Beslag paa „Ga-
j zetten“ s Billedplads, at vi har været
forhindrede i at bringe Portræter af
| de to Jubilarer ved det kgl. Teater,
Hr. Kammersanger Peter Schram og
Fru Agnes Nyrop. De to udmærkede
Kunstnere er i forrige Uge bleven
fejrede af den ganske Presse, og det
har regnet med biografiske og andre
Data.
Vi skal derfor, da vi nu en I
i Gang er komne post festum, ikke I
trætle vore Læsere med Gentagelser, !
men kun til de altid velkomne Por
træter knytte Ønsket om endnu at
faa Lejlighed til at takke Originalerne
for megen god Kunst.
*
*
*
Samtidig bringer vi et Portræt af I
Frk. Sigrid Wolff i „Carmen"; vi
antager, at det vil være en kær
kommen Erindring for de mange, der
for Tiden nyder godt af Frøkenens
Gæstespil.
Hendes Carmen er en
Præstation ikke blot af sanglig
men af stor dramatisk Interesse.
Et saa karakteristisk Spil, støttet af en
fortræffelig Personlighed, er en Sjæl
denhed paa Operascenen.
Guld og Glimmer.
Frøken
Ebba Lindberg,
en Datter at
Hr. Etatsraad Lindberg, holdt i Tirsdags
Bryllup med Hr. Premierløjtnant
Ernst,
en Søn af Generalen af samme Navn.
*
*
*
Frk.
A/ødager,
en Datter at Grosserer
N. Nødager, holdt i Lørdags Bryllup med
Hr. Dr.
Eriksen.
*
*
*
Frk.
Harriet Brodarsen,
en Datter af
thv. Balletdanser Hr. Kammerraad Bro-
dersen, holdt i Onsdags Bryllup med Hr.
Assistent
Wcnzel Schmidt.
Vielsen fandt
Sted i Slotskirken.
*
*
&
Tvetydigt.
Aksel, lov mig, at Du aldrig
vil elske mig mindre end nu.
— Mindre endnu, umuligt min Pige.
*
*
*
*
Gazetten
holdt forleden et lille Punsche-
gilde (C. G. Lindgrens svenske) og gjorde
ved denne Lejlighed den Erfaring, at
svensk Punsch er saare behagelig, idet
den skylles ned, men ganske det mod
satte, naar man skal have den op igen.
Dagen derpaa lovede
Gazetten
sig selv
aldrigmereatdrikkePunsch — i altFaldikke
varm — og i hvert Fald ikke mere end en
halv Plaske ad Gangen — og i det hele
taget ikke over én, højst to Flasker osv.
*
*
*
Restauratør
N. Niedermann,
„Bøllefor-
enmgen“s og „Braminerne"s nidkære Vært,
kan ikke lide, at Folk kritiserer og under
søger hans Varer eller hans Ydre. Han
siger saaledes i det af ham redigerede
Blad „Spiriten":
— Man ser paa mit Kød, paa
min Klædedragt, men er ej moden nok
til at høre Røsten."
Og han véd saa godt Grunden til, at
hans Gæster ikke forstaar sig paa Røsten
(skal vel væ re Kosten), thi — tilføjer han —:
„. . . Naar jeg siger „Uvidenheden", da
mener jeg alle disse kloge, ved Bogtryk
kersværten oplærte Mennesker, der, fordi
de have lært en Del af, hvad et Univer
sitet indbefatter i Skrift, mene at kunne
dømme og forkaste alt, hvad de ikke have
modtaget paa Universitetet."
Stakkels uvidende, som ikke har lært
at lave Mad paa Frue Plads. Sligt læres
kun til Gavns i Kælderen paa Østergade.
*
*
*
En af Tivolis Variétés mest yndede
Artister, Frk.
Fanny Nona,
hvis Billede
Gazetten
havde den Fornøjelse at bringe
i sit Nummer 25, har paa Mandag Be
nefice.
Den unge engelske Dame, der i over
12 Maaneder har været knyttet til Etab
lissementet, har med Iver lagt sig efter
det danske Sprog.
Vi mindes f. Eks. at
have hørt hende synge:
„Hvis Du vil, saa tag Nona
med til Landskrona,"
Det er der saamæn mange, der kunde
have Lyst til.
*
*
*
Hr.
Ferdinand Schmidt
havde efter
Forlydende paatænkt at opføre „Den
sidste Nat" paa Nationals Theater, men
skal have opgivet det af Hensyn til Hr.
Schwanenflugel,
der ikke syntes om det
bekendte Refræn:
„Næsvise
Flue,
hvad tænker Du paa?"
*
*
*
A.:
„Det er godt Stof, det Ny Carls-
berg
01
, Brygger Jacobsen sælger i
Na
tiona/.
Og saa er der nokaf det."
B.:
Ja, enhel
Stofregen
."
*
*
*
Da det kongelige Theater forrige Gang
opførte „Axel og Valborg", spillede
Vil
helm
Axel.
Dennegang spiller
Axel
Vilhelm.
*
*
*
En „optraadt" Professor\
I „Aften
bladet" for sidste Mandag findes under
en Kronik fra Cirkus Busch følgende for
bløffende Sætning . . . . — „den sidst op
traadte Amatør var den berømte „P ro
fessor' Andersen Bang
. . . .“
A t den navnkundige „Professor'' har