S_Gazetten

Nr. 37

været Genstand for adskillig Molest, er

bekendt nok; men at han endog skal være

bleven

optraadt,

anede vist ingen, før

„Altenbladet" meddelte det, og denne

hans Lemlæstelse vil sikkert vække dyb

Medfølelse hos hans mange bekendte. —

En Beroligelse kan det dog mulig være

at erfare, at han et Par Aftener efter igen

meldte sig til Tjeneste i Cirkus Busch.

Fredensborg-Brev.

Fra

„Gasetten"s

ganske særlige Korre

spondent.

Fredensborg, den IS. Sept. 1&8D.

K l. 10.

Foran hvert ankommende Tog findes

et Lokomotiv, som har den Ære at trække

de kejserlige og kongelige Herskaber.

Endvidere findes her Vogne og Heste,

der befordrer allerhøjst- og højstsamme

fra Stationen til Slottet.

K l. 11.

Her flages. Jeg har talt flere Danne

brogsflag og næsten lige saa mange — om

ikke færre — russiske. Endvidere et græsk.

Endvidere et mørkeblaat . . . dog dette

formodes at væ re en Farvers Skilt. Sol

skin. Regn. Taage. Storm, Blæst. Straa-

lende Vejr.

K l. 12.

En Kagekone begiver sig op til Slot

tet. Jeg følger efter hende. Det er Fro

kosttid. Slottet er hvidmalet. Skoven er

grøn. Rugen er gul. Vandet er blaat.

Der musiceres af en Lirekasse med Trom

pet paa.

K l. 1.

Uhyre Masser af stærkt svedende Karle

og Piger er forsamlede for at hilse paa

Kejseren. Der kommer han. Graa Frakke.

Skæve Ben. Hurraraab.

K l.

Det

var en Fejltagelse. Detvar den

falske Smerdis Nr.2

ThomasGraae.

Fejltagelsen ubegribelig.

K l. 3 Nat.

Martin Kok

Jens Kok

er ankomne

hertil. Hanerne gale.

Mere næste Gang.

Tom.

Cirkus Buseh.

Cirkus Busch afslutter i Morgen, Søndag

sit Ophold her med to store Afskeds- og

Takkeforestillinger, og Hr. Busch har god

Orund til at „takke" — han har jo som be

kendt baade høstet Guld og Ære i Køben

havn. Først og fremmest kan Busch takke

sit flinke Selskab derfor. Hr. Busch selv

har forbavset København ved sin enestaaende

Dressur, ved sine smukke Heste og ved sit

udmærket sammensatte Selskab.

Blandt Selskabet er det sikkert tre af

© A

E T T E N«

Damerne og en af Herrerne, som Hr. Busch

skylder sin Succes - ti Cirkus’s Sæson har

| virkelig været en Succes.

De tre Damer er Fru Busch, Frk. Maria

Doré og Frk. Henriette Jansen; Herren er

Hr. Olschansky.

' rn Busch har glædet København ved

sit elegante Skoleridt, længe vil man med

Fornøjelse erindre hendes smukke, slanke

Skikkelse paa den prægtige sorte Hest.

brk. Maria Doré — Københavns Yndling-

har ved sit mesterlige Jokeyridt vundet

et By, der ikke er langt fra at naa Mr.

Cookes, og hun har forbavset Københav

nerne ved sin Alsidighed. Med lige stor

Fornøjelse saa man den unge, smukke Kvinde

som Jokey, som Skolerytterske og som Line

danserinde.

brk. Henriette Jansen har sikkert med

sine prægtige sorte Øjne og sit lange, flag

rende Haar gjort Indtryk paa mange ung

dommelige Hjærter, naar hun i vild Iver

fo’r Manegen rundt.

Det drønende Bifald, der fulgte efter Hr.

Olschanskys enestaaende Spring, beviser, i

hviken høj Grad af Yndest han har sat sig

hos det københavnske Publikum.

Efter disse følger saa de flinke Jokeyer

Mr. Adolf og Mr. Wallet, den lille dristige

Luftgymnastikerske Mile. Amalie, Saltomor

talerytteren Mr. Arnold, den morsomme

Klovn Mr. Guion o. m. ft.

Foruden denne den faste Stok er der i

Sæsonens Løb optraadt en Mængde Artister

i Cirkus Busch, som alle — med Undtagelse

af et Par stærke Mænd — har været ganske

fortrinlige Kræfter. Yi skal blot nævne Mr.

Tschernoff, Brødrene Theo, Miss Merry, Brd.

Lauk & Hurley og den sidst ankomne

Araber Ben Abdullah og Signor Moglio.

Hr. Busch har ikke sparet nogen Udgift,

ikke skyet nogen Anstrængelse for at behage

Københavnerne — derfor har København

ogsaa paaskønnet hans Bestræbelser. — Yi

ønsker Hr. Busch og hans flinke Selskab

Lykke paa Rejsen og haaber paa et snarligt

Gensyn.

V. S.

Mørke Aftener.

Nu kommer de! — De „mørke" Aftener,

med al deres straalende Lys, med Lamp

ernes og Lygternes Skin, med Butikkernes

gullige Blus og med Straalehavet fra

Teatrenes og Koncertsalenes Lysekroner,

er i Anmarsch.

Gud ske Lov, at de kommer!

Jeg elsker nu de „mørke" Aftener, just

fordi der i dem kommer „Blus paa

Lampen", „Lys" i Øjet, „Gnister" i Hu

møret, „Glans" i Hjemmene og „Brand"

i Hjærterne.

Det maa have været en sær Fyr, ham,

der er faldet paa at kalde disse Aftener

for

mørke.

Jeg holder af at hvile i de mørke

Aftener.

Helst sidder jeg nede paa de bløde

Fløjlsstole i Parkettet og ser god Korne-

291

die foran mig og smukke Ansigter om-

kring mig, kort sagt, det „fedtede, grisede

b ribillet-Parket Publikum", som „Køben

havn" forleden saa smagfuldt skrev, det

er just noget for mig, 0g mærkværdigt

nok har jeg ofte set baade Ove og Oscar,

ja selv en saa sober Person som Thomas

blandt alle disse grisede Mennesker.

Eller jeg daser paa en Kafé.

Belysningen er akkurat stærk nok til

at jeg kan se at læse Bladene.

Et grumme interessant Stykke Arbejde.

Her er nu først Avisen: En lang Leder

af I rederik: Aftenbladet — Stygge Folk

- Køb det ikke - Bar Skandaler - Fy

bøj! — Slet Lekture — Men Avisen —

Meget fint — Meget nobelt - Køb den

endelig - Kom nu kære - Kun tre

Øre — Ingen Svin i Stien - Saa Du

Røgen!

Saa er der Aftenbladet:

Frederik Hafisen - Fedteklump -

Hvidkaalsho’de — Rene Bøller — Æ h !

Bæh! — Aftenbladet — „Smaa"s Beskyt

ter — Dejligt Blad — Djærvt Sprog —

Nobel Tone - Kun to Øre - Mægtigt

Oplag - 25,000 - Saa Du Røgen!

Ja, ikke sandt! Det er en nobel Presse,

vi har.

Nej, - der kommer jo min gamle

Ven, Skuespiller X., saa spiller han altsaa

ikke i Aften, og jeg kan formodentlig faa

mig en hyggelig Passiar med ham; det

er rigtignok ikke saa lidt fornøjeligere end

at sidde og tygge Drøv paa Hr. Hansens

og Hr. Rex s forslidte Grovheder.

Der er hyggelig paa Kaféen i de mørke

Aftener, naar Stamgæster saaledes en

efter en indfinder sig og krammer al deres

Viden ud.

Og bliver man saa endelig ked af at

hænge paa Kaféen, hvor fornøjeligt er

det da ikke at promenere paa Strøget i

de mørke Aftener! Hvorhen Øjet skuer,

møder det Lys, Lys fra Butikkernes klare

Ruder, Lys fra Damernes smilende An

sigter.

Nu og da stanser man et Øjeblik —

udenfor „Giese" t. Eks.

Det bekendte

Galleri af skønne københavnske Skue

spillerinde-Hoveder smiler til én, som det

staar opstillet dér mellem Beridersker i

pikante Dragter og franske Grisetter med

frivole Blikke, og man føler sig som en

moderne Paris, der skal afgive sin Dom

i denne Skønhedskonkurrence.

Men hyggeligst er det dog, naar man

i de mørke Aftener, havner hos en eller

anden gæstfri Familie i en lunStue, hvor

Lampen staar tændt paa Bordet og Lysene

paa Fortepianoet, hvor Husets Døtre

musicerer, hvor Husets Frue sidder mage

lig i sin Lænestol, hvor Husets Herre

trakterer med en Toddy og en god Cigar,

og hvor man selv sidder henslængt i So

faen i fortrolig Passiar med sin Donna —

Datterens Veninde.

Summa summarum:

København, Du er dejlig — især i de

mørke Aftener.

Strøjberg.