294 / 326
293
Nr. 37.
Uge-Revue.
Saa fik det da endelig langt om længe
en Ende med den nederdrægtige Skydning
derude.
Det var saamæn paa høje Tid. Jeg var
paa et hængende Haar nær blevet vænt af
med at sove om Natten; nu kan jeg vel
faa Nattesovnen igen og faa Middagsluren
genindsat i sine Rettigheder.
Skydning saadan, at det rasler i Tromme
hinden er noget ækelt noget. Det er galt
nok, naar Russer-Kejseren kommer, værre
endnu, naar Thyra moder.
Men naar de
saa samtidig bombarderer Byen fra alle
Kander Nat og Dag, saa er det mildest talt
irriterende.
Nu er de færdige, men jeg maa ærlig
tilBtaa,
at jeg aldeles ikke er paa det rene
med, om Byen blev indtaget eller ej. Hvem
var det egentlig, der stod sig?
Yar det
o b
eller Fjenden? Et Resultat
maa de da for Pokker være naaet til. Og
er Fæstningen paalidelig? Er der ikke det
mindste muggent, hverken i Kastrup eller i
Charlottenlund?
Det var nok værd at faa at vide. Det
er dog ganske rart at vide paa Forhaand,
om vi kan staa os, naar vi skal til det fæle.
Men maaske vil d’Hrr. Officerer gore det
til en Overraskelse for os og gemme det som
euHemmelighed, ligesom
Fine-Mathiesen,
hvad
han vil gere ved Cirkus, og Brygger
Jacob-
Hvad tænker dog den
store Brygger paa?
Naturligvis tænker han
paa >01, sit eget neder
drægtige Ny Carlsberg.
Men skulde han virkelig
for Alvor ville gore
„National" til en stor
original ølaftapnings-Anstalt, som Rygtet
gaar?
Det er ikke utroligt. Saa godt “National"
hidtil har formaaet at tappe sine egne Ak
tionærer af, og det baade paa Flaske og Fad,
var det Synd at lade Anstalten komme ud
af Rollen.
Men
Ferdinand
og hele hans Stab? Skal
de ikke mere staa for Skænken, nu naar
Jacobsen bliver den eneste rollehavende?
Hvis det ikke var en Fornærmelse, saa
kunde jeg for Resten fristes til at kalde
Bryggeren et stort Fæ. Der gaar han hen
og afkøber Landmandsbanken hele den store
Prioritet paa 1,200,000, og saa viser det sig
ved Avktionen, at naar han bare byder de
200,000, saa er der ikke én, der vover at
byde højere.
Men er det saa,,maa jeg nok Spørge, ikke
rent ud at smide en hel Million ud ad Yin
duet ? Og det, maa den gode Mand vide, har
man slet ikke Lov til, selv om man baade
er Brygger og Mæcen, t Kunstven og for
skellige andre Smaating.
Hvad Ferdinand angaar, saa skal han for
sen
ved National.
Restén ikke græde, selv
om unge Jac. flytter ham
fra Scenen og selv ud
fylder Aftenerne.
Ti det er slet ikke
lystelige Tider for Kun
sten. Naar Kasino gaar
fra „Faldgruben" til
„den store Kalkeballe", saa er det bare en
daarlig Vittighed, men naar Tragedien ikke
slaar an, saa er det et sørgeligt Tidens Tegn.
Hvor længe har vi nu ikke gaaet og suk-
kut efter Tragedien, som Fru Gjørling skulde
genføde. Og nu, da vi har faaet den, saa —
ja saa sukker vi endnu mere. Og ærlig talt,
er der ikke ogsaa en og anden, der gaber
over den, gaber, saa man kau høre det i
mange Alens Omkreds selv i et Teater med
saa daarlig Akustik som det kgl.
Nej, den gaar ikke med Tragedien. De
kan gærne sætte saa meget Pres paa, som
de vil, og alligevel kommer der ikke mere
ud af den Citron, end naar de nu vil presse
den forlængst forsvundneRauchlechner — salig
„Københavns-Posten“s Fader — for 400 Kr.
Nej, sandelig, Skuespillerne er ikke til
at misunde.
Men hvad er det ogsaa for
Roller, de faar at lege med.
En Dag beder de
Emil,
vores egen rare
Emil, lige rent ud om at spille Abekat.
Og selv om det ikke var nogen videre
svær Rolle at spille, saa var det selvfølgelig
under en. Mands Værdighed at trække i de
Klæder.
Nu byder de
Pio
at spille Idiot. Enhver
anden vilde mindst blive gal over det, men
den skikkelige Pio gaar hver evige Dag flere
Timer paa Idiotanstalten for helt at sætte
sig ind i den almindelige idiotiske Tanke
gang.
Det er Synd for det rare Menneske, og
det er egentlig ogsaa for megen Ulejlighed
at gøre sig for saa lidt. Idioter kan dog
Gudskelov endnu træffes baade hist og her i
Gader og Stræder og i pæne Familier, saa
man behøver sandelig ikke at gaa langt for
at staa Ansigt til Ansigt med dem.
Som den nemmeste og sikreste Maade at
skaffe sig udsøgt idiotisk Selskab turde
maaske* anbefales alle altid at være forsynet
med et lille Lommespejl.
Paa den Vis vil man altid i ethvert givet
Øjeblik kunne klare Vanskeligheden.
Hvor mangen en Skuespiller har for
Resten ikke kunnet spille aldeles gennemført
idiotisk uden at gaa og gøre grundige Stu
dier? De’- skal sandelig ikke saa meget til.
Men Skuespillerne skulde ogsaa, mens det
endnu er Tid, sørge for at komme væk fra
Scenen og tage sig noget andet til. Det er
utvivlsomt ogsaa i Følelsen af, at det duer
ikke længer, at det kgl. Teater er hørt op
med at holde Prøver om Søndagen.
Det er kun en Begyndelse. Om kort
Tid vil de heller ikke længer prøve om
Hverdagene, og tilsidst hører de saa helt op
med at spille.
Men hvorfor ikke gøre dette Skridt med
det samme? Jo værre de spiller, jo værre
bliver det med Underskudet. Det hjælper
altsammen ikke, at de sparer paa alle Ender
og Kanter, ja ikke engang har Raad til at
lægge et ordentligt Lig i Kisten i „Dron
ning Margreta", hvilket er i høj Grad
uhistorisk, det bliver dog jo længere jo
værre.
Men det er endda et Held, at den røde
Plakat kom. Der gik en Aften og to og
tre; den havde endnu ikke vist sig, og
Ængstelsen bredte sig blandt Publikum.
Hvor kunde den dog værre henne, den vel
signede røde Plakat; man troede et Øjeblik
virkelig, at der var kommet Sygdom paa
Teatret, siden den helt blev borte.
Saa kom den da endelig, og nu var man
atter rolig. Nu vidste man jo, at de havde
det godt allesammen, og at
Simonsen
var
frisk som en Fisk.
Men hvordan Thingvalla-Selskabet har
det, siden det ikke en
gang har kunnet give r
Dr.
Jespersen
en Smule
I
Hædersgave, det er van
skeligt atvide. DetSkirtd,
han har sandelig gaaet
nok igennem, først den
daarlige Kaffe, som han
ikke kunde faa ned, og nu dette.
Jeg synes det er rent ud sjofelt. Det er
et slemt Ord, men min Retskrivning er
heller ikke hverken fin eller litterær, saadan
som den nu skal være. Men tilgiv mig
alligevel, baade Tietgen og Bille.
Puk.
Fremlysning.
En Pose, indeholdende en Bunke originale
og gode Vittigheder, er tabt. Den ærlige
Finder bedes aflevere den under Adresse:
Tibbo Tip,
Gazettens Kontor.
Ducør efter Overenskomst.
Indho ld .
Illustrationer:
Fra det kgl. Teater: Scener
af „Aksel og Valborg" samt Portræter af Hr.
Schram, Fru Nyrop, Frk. Sigrid Wolff). —
Kritisk Øjeblik. — En livstræt Maler. —
Farligt Fald. — Unaturlig Fader.
Tekst:
Teatrene (Det kgl. Teater). —
Guld og Glimmer. — Mørke Aftener. — Fre-
densborg-Brev. — Fra Cirkus Busch. — Pa
norama international. — Et Offer! (Køben
havnerbillede af W. I. S. Holm). — Uge-Re
vue [illustr.] — Avertissementer.
Redigeret af
Th. N. Wisholm.
Expedition: Klosterstræde 22.
Trykt hos Philipsen & Co. og i
Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.