S_Gazetten

saa at et vist livligt, illustreret Ugeblad,

der udkommer i Klosterstræde og har

den yndigste rosenrøde Farve, blev ene

Hane i Kurven.

Det kunde alle Parter vistnok være

tjent med.

Endvidere vil vi have Bethelskibet,

Idiotanstalten og Traverbanen lukket i,

hvorimod vi vil have Store Ravnsborg

lukket op.

Og der er nogle Folk, vi nok kender,

som vi vil have lukket inde.

Gudbevares! Vi nævner saamænd ingen,

men mon det egenlig vilde være til ubode

lig Skade for Land og Rige om f. Eks.

Fr. Hansen

Emil Rex

blev internerede

paa et eller andet køligt Sted.

Næppe!

Og naar den stakkels lystige

Dønner-

gaard

er kommen i Hullet bare for en

Smule grovkornet Spøgs Skyld, mon saa

ikke ogsaa

Grove

havde godt af et bitte

Korn Indelukning. Men istedetfor at lukke

ham inde, hælder

Dagbladet

ham ud.

Vi vil have alle Beværtninger lukket

op hele Natten, saa kan for os samtlige

Ligkistefabrikanter gærne gaa hjem og

lukke i.

Vi siger b a re : „Længe leve

Ligkisten!"

Og naar

Fallesens

Elevskole for de

umyndige i Kærligheden til dramatisk

Kunst koster 15,000 Kr. bare for at man

kunde faa Lov til at se paa Hr.

Grad-

mann,

er det jo let at indse, i hvilken

Grad man hør søge at faa den lukket i .

o før jo heller.

Derimod har vi altid været en princip

fast Modstander af al Slags Luk-Øje,

Luk-Out og Luk-Om.

Den højeste Oplysning.

Vi vil ha’e Lys, vi vil ha’e Lys, vi

vil ha’e meget mere L ys! — Ja, det er,

hvad vi vil, vi vil ha’e Lys — elektrisk

— forstaar De —, og vi vil slet ikke ha’e

noget med Gassen at gøre, selv om

Howitz saa er aldrig saa forelsket i den.

Gassen er noget af det falskeste, jeg

kender:

Skinnet

bedrager! — Man seren

Aften paa Strøget en allerkæreste lille

Pige — man nærmer sig — Frøken, til

lader De? — A / ! Saa opdager man, at

det er ens Kone — eller maaske endnu

værre — ens Svigermoder —, der i det

bedrageriske Lygteskin tager sig saa

nydelig og fin ud.

Nej, det kan ikke nytte, at Borger

mester Øllgaard sidder i sin kommunale

Lænestol og siger: Gassen bør blive —

for Gassen

gaar ud

alligevel.

Skumlere paastaar, at Magistraten

holder paa Gassen, fordi Magistraten saa

rart kan sidde og slumre i Mørkningen,

naar de kun passer ikke at røbe sig ved

Snorken — dog, det tror jeg ikke — det

er sikkert kun ondskabsfulde Mennesker,

der siger sligt, — og endnu mere ond

L T T-

2ST.

skabsfuldt er det, naar nogle paastaar, at

enkelte af de pæne Mænd skulde sværme

for „mørke Aftenveje".

Hvis man endda sagde, at det var

Politiet, der holdt paa Gassen, for i det

rette Lys at kunne bryde „Staven" over

Grundlovens Paragrafer, som forleden

under Tumulten ude paa Nørrebro —

„Blodbadet" kaldet, fordi en af „Politiken“s

Reportere ved den Lejlighed fik Næse

blod, — saa kunde jeg forstaa det, men

Magistraten — n ej! — Dog, det vise Raad

bør gardere sig mod slige Beskyldninger,

og jeg skal derfor meddele det et Udkast

til en Belysningslov, som det hurtigst

mulig bør akceptere:

§ 1. Stadens Torve, Stræder, Gader,

Gyder o. s. v. bør belægges med selv

lysende Brosten og Fliser.

§ 2. Stadens Gas bør forbrændes, og

Staden bør oplyses med elektriske Sole

o. s. v.

§ 3.

Den højeste Oplysning

(Bladet

„Politiken") bør opslaas paa samtlige

Gadehjørner.

§ 4. Stadens Borgermestere bør for

synes med elektriske Gløde-Næser (å la

Olschansky), for ved Hjælp af disse at

kunne vise Byens Borgere paa rette Vej.

§ 5. Stadens Ynglinge maa ikke vise

sig paa Byens Torve, Gader, Stræder o.

s. v. uden at medbringe deres respektive

„Flammer".

§ 6. Stadens Ægtemænd og Peber

svende maa ikke vise sig paa Byens

Torve, Gader, Stræder o. s. v. uden i

Forvejen at have indtaget tilkstrækkelig

„Gas", saa at de kan vise sig med „Blus

paa Lampen".

§ 7. Stadens Kvinder har at vænne

sig til Tobaksrøgning, for at de med

tændte Cigarer kan bidrage til Stadens

Oplysning.

§ 8. Stadens samtlige Indvaanere har

at klæde sig i lyse Dragter og endvidere

at være forsynet med et passende Antal

gode „Brandere".

§ 9. For samtidig med Gennemførelsen

af disse Reformer at sætte Byens Gas et

Minde bør Centralstationen for det elek

triske Lys ikke anlægges paa Kongens

Nytorv, men ved „Lygten".

O, I vise Mænd! Vaagn op af eders

Dvale og gennemfør Reformerne, thi

indtil I gør det, vil Københavnerne ved

blive at sukke:

Matte Gas! bag Lygtens Ruder

sky og blegt Du blinker ned,

kun Hr. Øllgaard dig forguder

i din dunkle Døsighed!

Og før I, I Byens salvede, sørger for

at faa —

'Lysekronen

sat paaVærket

lader den højeste Oplysning lue over

Byen, før vil I ikke faa Fred: Københav

nerne vil vække eder af eders Slummer

med Raabene:

Lys her i Byen,

det er det, vi vil!

Blink.

299

Tivoli-Beneficer.

Hr.

Balduin Dahl,

der i Mandags bød

til Fest i Koncertsalen, havde samlet et

forstaaende Publikum om sig, og den

Hyldest, han var Genstand tor, maa

kaldes mere end traditionel. Den var en

virkelig Tak fra Abonnenters og flittige

besøgendes Side for alt godt i Sæsonen.

Koncertens anden Afdeling udfyldtes a f

Eugenio Piranis

Symfoni:

Féte au chåteait

Heidelberg,

der er komponeret for nogle

Aar siden i Anledning af Heidelberg-

universitetets 500-aarige Jubilæum, og

hvis Gehalt noksom paaskønnedes af T il

hørerne.

Beneficianten fik naturligvis en Mængde

Blomster. Gennem Tælleapparaterne pas

serede 1399 Mennesker, hvoraf 600 løste

Billet til Koncertsalen.

I Tirsdags Havde de fem populære

Mænd: d’Hrr.

Georg Lumbye, C. C. Møller,

Volkersen, Hesse og Busholm

Fællesbenefice.

Der var mødt 5000 Københavnere — 1000

til hver. I den forholdsvis milde Aften,

hvor dog Duggen faldt overmaade stærkt,

flokkedes de mange trofaste om Harmoni

orkestrets Muslingeskal og Paafugletea-

trets Scene.

Feststemningen brød ud ved hver given

Lejlighed, og der var jo Lejlighed nok.

Klapsalver, Buketter, Plurraraab, Fanfarer

o. lign. anvendtes til Overflod, og Affe-

nens fejrede Helte kvitterede hver paa

sin Vis for al denne Virak.

Hr.

Møller

og Hr.

Lumbye

sled omtrent

Cylinderhattene op ved uafladelig at hilse

og spenderede

da capo

Numre i et til

svarende Omfang. De kendte Melodier

stod højst i Kurs, navnlig Champagne

galoppen og „Aarhus Tappenstreg" vakte

langvarig Ellevildhed.

Paa Teatret opførtes i Dagens Anled

ning hele to Pantomimer, foruden at Hr.

Busholm

udførte et spændende Rabalder-

numer, betitlet: „Den svævende Fregat".

Hr.

Volkersen

spillede Pjerrot i begge

Stykkerne og saa ud til selv at more sig

næsten lige saa godt som de henrykte

Tilskuere. Hr.

Hesse

havde i „Harlekin

Skelet" ladet sig nøje med at være Kas-

sander, hvorimod han i „Hververne" slog

sig frygteligt løs som Harlekin og fik

Folk til at betragte Sagnet om hans

mere end 70 Aar som en slet og ret

Spøgefuldhed.

I Koncertsalen' optraadte Frk.

Ida

Grønqvist,

der sang en Vals-Arie af

„Romeo og Julie", en Romance af

Ika

og en „Folkvisa" af Arlberg. Hun havde

en net lille Stemme, og Publikum applau

derede jævnt.