302 / 326
304
Nr. 38.
Uge-Revue.
Med Haanden under en taarevædet Kind
sidder jeg og stirrer melantrist ud i det
tomme Rum. Nedenfor paa Gaden ruller en
Vogn hastigt af Sted — jeg harer det ikke,
Vinden piber heftigt gennem de gulnede
Blade — jeg aner det ikke, Stavet hvirvler
tykt og tæt ind gennem mit aabentstaaende
Vindue — det generer mig ikke.
Jeg er nemlig ned-
bajet, grundig, alvorlig
og dybt nedbøjet.
Doré er rejst. Og hvad
det vil sige, det foler
ingen som jeg. Det vil
sige, at hun farst kom
mer igen næste Aar.
Doré, Du, der yar kendt med enhverBranche
i Cirkus-Faget!
Du, der kunde gare alt,
hvor kunde Du nænne at gare en Mand
ulykkelig?
Tilvisse, Du har gjort mange ulykkelige.
Hvor mange knuste Hjærter tror Du ikke,
der ligger rundt paa alle Redaktionskontor
erne og i private Lejligheder ? Tro mig,
meget mange.
Men intet dog saa knust som mit. Doré!
om Du var bleven, skulde jeg ikke have sagt
et ondt Ord til, at Busch
rejste med de 60,000
danske Kroner, nu — nu
misunder jeg ham baade
Dig og Pengene.
Og nu kan Tivoli, om
detharLyst, gærne aabne
igen og Teatrene lukke;
de kan slaa lige saa mange Ruder ud paa
Norrebro, det skal være, de elendige unge
Medicinere kan blive ved at besvime bare
ved at se en stakkels Ligtorn blive skaaret
af, de kan for mig holde Valg, om det saa
skal være Juleaften, de kan vende op og
ned paa lige saa mange Torpedobaade,, de
kan opdrive
jeg er ganske ligeglad,
jeg lægger mig i Dvale Vinteren igennem,
indtil Doré til Sommer atter kan forgylde
min Tilværelse en Smule.
Hvad er der at leve for? Atter at hore
Ryssel paa Valgtribunen
med den flammende Vel
talenhed, der kan riye
alle med i den Grad, at
de skyndsomst fortræk
ker?
For det skal jo være
Ryssel, der skal til det
en Gang endnu — og jeg, der troede, at alle
hans gode Venner havde ladet ham tage
Billetten. Skal han gaa igennem denne Gang,
saa bliver hans Venner s’gu nodt til at
tage Solvskeen i en anden Haand.
Eller er det maaske Umagen værd at
hore P. Holms mere flommende end just
flammende Veltalenhed? Ja, naar han endda
blev interpelleret ordentlig som for en Del
Aar siden. Han havde endt sin lange Valg
tale, forskellige for Statens Vel omhyggelige
Medborgere havde interpelleret ham om
hans Stilling til en Del sociale, økono
miske og andre ligegyldige Spørgsmaal, da
Dirigenten ringede med klokken og spurgte,
om endnu flere onskede Ordet.
— „Det er der vel nok", lyder det fra
en ziinftig Herre i Forsamlingen.
„Vær’go’ at komme herop", siger Diri
genten.
Manden borer sig igennem Mængden,
stiller sig op paa Talerstolen, tager Hatten
af, stryger Haanden et Par Gange gennem
Haaret og taler saa under Forsamlingens
lydløse Tavshed.
„Højstærede Forsamling! Jeg er ikke
Taler af Profession, men jeg vilde dog nok
tillade mig at spørge den ærede Folketings
kandidat, om jeg saa faar mine Bukser til
Pinse, hva’beha’r?"
Han forlod Tribunen; men Holm, der
havde klaret alle de andre Spørgsmaal saa
godt, havde ikke et Ord at sige til denne
Interpellation. Og det var dog et fagligt
Spørgsmaal af ikke ringe Interesse.
Nu faa vi jo at se, hvordan Holm klarer
den
, naar han en Gang i Vinter skal paa
Tribunen igen i 5te.
Men hvordan skal vi selv klare den, naar
vi nu faar Besøg af en hel engelsk Flaade.
Hvad vil den her ? Aflægge en lille høflig
Visit? Jo, Godmorgen! Nej, lur mig den
Englænder, han ved nok, hvorfor han kommer
just paa dette Tidspunkt.
Der er ingen, der faar mig til at tro, at
det er for at undsætte Riis-Knudsen, nu da
han er løbet paa Grund i den undeijordiske
By med „Esther". Eller for i det hele taget
at skaffe Teatrene et ordentligt Repertoire,
saa man igen kan have Fornøjelse af at gaa
paa sin Fribillet.
Nej, det er slet ikke af dramatiske Hen
syn, han er kommet, det er af musikalske.
Han vil igen spille første Violin i den
store evropæiske Folkekoncert, og da denne
som bekendt lires af paa det stilfærdige
Fredensborg, saa forstaar man nok Meningen
med det Besøg.
Han vil naturligvis bortføre hele den
store Fyrste-Familie, der for Øjeblikket er
samlet derude. Stor er den, og værdifuld
er den ogsaa. Naar undtages Dronning Na
thalie og Shahen af Persien, Sultanen af
Tyrkiet og den nok forresten nylig afdøde
Fyrste af Monaco, saa mangler der egentlig
paa det.nærmeste ingen af de Stats-Hoveder,
i hvis Hænder det ligger, om vi skal have
Krig eller Fred, om vi skal slaas eller bare
nøjes med at se skævt til hinanden.
Som man heraf vil indse, er det mørke,
uheldsvangre Tider, vi i den nærmeste
Fremtid gaar i Møde.
Derfor er det dobbelt letsindigt, at vore
Søofficerer benytter den første den bedste
Grund til at løbe vore Torpedobaade i Sænk
paa. Er det det, man kalder Dag-Manøvrer,
saa Gud hjælpe os for Manøvrer om
Natten.
Men skal det endelig være Meningen, at
Torpedobaadene skal gaa Pokker i Vold, var
det dog det rimeligste, om man gik frem
efter en vis Orden. Nu har de gjort det af
med Nr. 9 og 10, men det er det bagvendte
Forhold.
Skal der være Gilde blandt Søofficererne,
saa lad der være Gilde, og lad dem saa be
gynde med Nr. 1 og gaa frem i Rækkefølge.
Naar de to, der er gaaet neden om, er halet
op, er der jo intet i Vejen for, at de kan
gøre samme Tur neden om en Gang til.
Og naar vi saa sætter saadant noget som
1 Torpedobaad om Ugen, saa véd man da,
hvad der kommer, og saa bliver Forskræk
kelsen mindre.
Og det er ikke rart at blive forskrækket,
for saa sidder man i det ganske som Sætte
retten — jeg hører for Resten, at den ogsaa,
men vistnok ukorrekt, kaldes Sidde-Retten —
der stod stille og slet ikke kunde komme
hverken til at sidde eller sætte sig, fordi en
af Sætterne, den store Florian fra Vesterbro,
blev borte.
Trøst jer, alle I Vesterbro-Beboere, han
kommer nok igen til Valgene.
Skulde han ikke komme, gør det heller
ikke saa nøje. Der er en ung Dame, der
snart skal op til statsvidenskabelig Eksamen.
Naar hun har faaet den, skal hun ikke være
uvillig til at gaa Rigsdags-Vejen.
Vælgere paa Vesterbro! Husk jer dette,
hvis I skulde komme i Bekneb. I er vel
ikke anderledes beskafne end Folk i andre
Bydele — kan I give Kvinden jer Haand og
jert Hjærte, saa kan I vel ogsaa nok fer en
Gangs Skyld give hende jeres Stemme.
Puk.
ÆredeAbonnenter
i
Provinserne og i Udlandet
anmodes om snarest at forny Abonnement
for næste Kvartal enten hos det stedlige Post
væsen eller ved Indsendelse af Beløbet
1 Kr.
25 Øre
(for Udlandet
1 Kr. 90 Øre)
til
„Gazetten“s Kontor, Klosterstræde 22. Kbhvn.
I n d h o l d .
Illustrationer:'
Fra Kasino: Scener af „det
store Kalkbrud. — Fra Etablissement Na
tional. — Frederiksberg Morskabsteater. —
En Stedfortræder. — Uheldig Droskekusk.
— Overkørt Barn. — R.aat Dyrplageri.
Tekst:
Teatrene. — Guld og Glimmer. —
Lukkesagen. — Den højeste Oplysning. —
Tivoli-Beneficerne — Et Offer! (Københav
nerbillede af W. I. S. Holm). — Panorama
international. — Logogrif. — Brevkasse. —
Uge-Revue [illustr.] — Avertissementer.
Redigeret af
Th. N. Wisholm.
Expedition: Klosterstræde 22.
Trykt hos Philipsen & Co. og i
Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.