S_Gazetten

glide ned gennem Svælget, lukkede Øjnene

og gav sig til at reflektere.

Hr. Aksel er ingen Nar. Efter kort

Tids Reflektion havde han fattet en Be

slutning. Han tog en Pen og et Stykke

Papir og sk re v :

„Vi ses ved Broen Kl. 3.“

Hvorpaa han lagde Papiret i en Kon

volut, forseglede den, foi synede den med

den opgivne Adresse og lod en Tjener

bringe den hen i „Adam"s Skød.

Saa sov Hr. Aksel sødt den Nat.

Dagen efter, da Klokken slog 3 paa

St. Johannes Kirkeur, sad Hr. Aksel i

Selskab med en Ven ved et Vindu oppe

i Kafeen paa Hjørnet af Nørrebrogade og

Dosseringen. Med inkvisitorisk Blik møn

strede de enhver Dame, som passerede

forbi — ingen syntes dog at være den

skønne ubekendte. Glad i Hjærtet over

at væ re heldig undsluppen den opstillede

„Fælde", gik de omsider hjem — Hr.

Aksel lykønskende sig til, at han havde

baaret sig fiffig ad.

Samme Aften blev han behagelig over

rasket med følgende Skrivelse:

„H r. Aksel!

T ilgiv Deres Valborg, jeg har haft en

lille Spøg for med Dem. Ser De, hele

Historien er simpelt hen den: I Søndags

var der hos mig forsamlet en lille Kreds

af unge Damer og Herrer. „Gazetten"

laa fremme, den med Deres forfærdelige

Portræt i (De er virkelig meget sødere).

En af de unge Damer siger saa: „Gud,

det er jo Aksel! det er en nydelig Mand!"

„Ja," siger jeg, „naar blot han ikke var

saadan en Don Juan — han løber efter

ethvert Skørt." „Saa, gør han det?" siger

hun, „det er vist ikke sandt!" "Kort sagt,

vi væddede, at jeg skulde faa Dem til at

gaa for at møde en Dem aldeles ube

kendt Dame. De skrev til mig, De vilde

møde ved Broen Kl. 3; jeg kom selv

følgelig ikke, men vandt mit Væddemaal.

De kan tro, hvis De vil, at jeg var glad

paa Deres Vegne for det dejlige Vejr; jeg

haaber, at De endelig ikke har forkølet

Dem.

Med særdeles Agtelse

Valborg Gram.

For at De kan se, at jeg ikke vil be

nytte mig af Deres Brev, sender jeg det

Retur med en lille Randbemærkning.

L evvel, Du lettroende Mand!"

Randbemærkningen paa Hr. Aksels

Brev, som fulgte med, fød saaledes:

„Kender De Ordsproget om, at den,

der gærne vil hoppe, er let at lokke?"

Ikke sandt, Hr. Aksel kavde Grurid til

at ærgre sig? Det gjorde han aber ikke;

for han er en praktisk Mand, og han

havde baaret sig fiffig ad. Han sov trygt

ogsaa den Nat og ventede, at Sagen nu

var forbi. Det var den imidlertid ikke;

for i Onsdags fik han et nyt Brev; —

det lød:

„Allerkæreste Aksel!

I Aften, Onsdag, kommer hele det

Selskab ind til jer, som jeg har omtalt i

E T T E IS.

mit sidste B rev; vi vil drikke Gevinsten

op.

Vær vis paa, vi skal drikke paa

Deres Velgaaende. Som Bevis for, at jeg

taler Sandhed, vil De finde Deres Kon

volut med mit fingerede Navn paa under

Kontrollørens Bord. Haabende, De en

anden Gang vil være ligesaa gelassen til

at gaa i Vandet, som denne Gang, for

bliver jeg Deres

Valborg Gram.

Jeg haaber paa en gemytlig Aften.

Lad mig nu se, at De ser mere intelligent

ud, end De er!"

— Nu begyndte Hr. Aksel at blive

uhyggelig til Mode. Denne sidste Ond

skabsfuldhed var ikke langt fra at for

bløffe ham. Hvem var den Dame, der

havde gjort sig til Opgave at forfølge

ham med sine evindelige Drillerier? „Ou

est la femme? Vil Forfølgelsen vedvare,

eller har den drillesyge skønne endelig

faaet tilfredsstillet sin mærkelige Mani?"

Saaledes tænker den stakkels Aksel, mens

hans Blik ængstelig søgende spejder om

kring i Lokalet. Den famøse Konvolut

er ganske rigtig arriveret. Men hvor er

den træske, og hvem er hun? Er det en

Nihilistinde, der stræber hans Person som

hans Sjælefred efter L ivet? Er det en

Bande sammensvorne Evadøtre, der agter

at bortføre ham, ligesom nys Berliner

inderne gjorde ved de to Beduiner? —

For en Sikkerheds Skyld er der allerede

telegrafisk rekvireret 17 ægte russiske

Livkosakker til at forsvare Hr. Aksels

dyrebare Person.

Saaledes var Situationen, da „Gazetten"

blev sat ind i den. Opdager vi noget,

eller skulde der arrivere noget inden

vort næste Nr., skal vi prompte be

rette det.

„Københavns Panoptikon.

I Klareboderne Nr. 14, 1. Sal,

udstilles i denne Tid:

En Samling Bladnegere,

næsten uden Undtagelse unge, smukke og

velskabte Mennesker, velklædte og med

fyrige Øjne.

Samlingen er tilgængelig hver Dag

fra x i—4. — Entré Kr. 3,00.

Anmeldelse.

^København"s Panoptikon.

„Gazetten"

aflagde i Gaar et Besøg i nævnte Panopti

kon og blev meget forekommende mod

taget og vist omkring af Udstillerne. De

elskværdige Mennesker beklagede meget,

at de ikke kunde byde „Gazetten" noget

at drikke, ikke en Gang en Snaps. I

Tirsdags havde de nemlig haft Besøg af

meget mere end alt, hvad Hovedstaden

ejer af kvindelig Ungdom, Gratie og Skøn

hed; der havde været „ferskendunkindede"

Frøkener og „svulmende, livsfrodige" Eva

døtre, og Konsortiet havde i den Anled

ning givet alle sine Penge ud for at kjøbe

307

en Flaske Mumrn, saa nu var der ikke

andet tilbage end det bare Vand. „Ga

zetten" besaa med Interesse de smukke,

velskabte Mennesker, blandt hvilke tvende,

der lyder Navnene Thomas og Robert,

især udmærker sig. Foruden „Negrene"

er der endvidere en interessant Samling

Grupper og Figurer, t. E ks.:

Vore Musikdirektører,

tegnet af

Pedro,

temmelig grovt udført.

Tb. i de fineste Hofkredse.

Man ser

et lille, temmeligt tarveligt Gemak paa

Fredensborg Slot. Th., den lille kendte

g r aae

Personlighed, staar omgivet af en

beundrende Skare Kammerjomfruer og

Køkkenpiger.

En Selvmorder.

Denne Figur bærer

Signaturen O. M. og udstilles i Kælder

etagen. M anser et Interieur fra Kongens

Have, hvor en bleg Yngling staar lænet

til en Bænk, paa hvilken der ligger en

ladt Rytterpistél.

„Piraten“s Undergang.

Man ser

Skibet sønderknust ved Strandbredden.

De unge Pirater skylles af

Skum-

Bølger

ind mod

København.

„Gazetten" anbefaler sine Læsere at

tage den kuriøse Samling i Øjesyn. Den

er absolut Københavns nyeste Fænomen.

Koncert du Boulevard.

Ude paa Vesterbro i Koncert du Boule

vard har Hr. Andersen Weilby i Aar indrettet

en lille fiks Variété. Den yndede Musik

direktør Hr. Romeo Variali svinger sin Takt

stok i Orkestret, der bestaar af en halv Snes

Mand, som spiller den populæreste Musik,

der over Hovedet findes i København,

Forgeronske Melodier, som: Hold Dig paa

Maatten, kære, o.

Paa Seenen optræder tre Sangerinder, to

tyske, Frk. Anna Nordmann og Frk. Maria

Geissler, og en norsk, Frk. Dagmar Lenné,

alle tre synger kvikke Smaasange i fikse

Kostumer.

Komikeren Hr. Oscar Nielsen samt Sang-

og Danse-Duettisterne, d’Hrr. Presser og

Peldmann, gør deres bedste for at underholde

Publikum, der hver Aften giver talrigt Møde

og ved livligt Bifald paaskønner de optræ

dendes Anstrængelser.

Panorama internationals

Ejer, Hr. Brehmer,' er afrejst til Sverrig for

at oprette en Filial i Stockholm. Det er det

Apparat, som var opstillet i Tivoli, der er

blevet sendt over til Stockholm, hvor Hr.

Brehmer agter at opholde sig i længere Tid.

I forrige Uge forevistes i Vimmelskaftet en

overordentlig smuk Samling Billeder fra det

nordlige Italien.