S_Gazetten

312

Nr. 39.

Usre-Revue.

Det er syndigt at eftertragte Rigdom.

Ti Rigdom rummer mangen Fare og Fristelse,

øelv for en saa ufordærvet kristelig Natur

som undertegnede.

Derfor eftertragter jeg ikke det syndige

Mammon. Men -— jeg tor jo ikke benægte,

at det vilde være svært Sjov at have en lille

Klatskilling paa Rente, blot saadan noget

•som de

200,000

Kr., Sparemærkekassen har

pint ud af de ulykkelige Smaaborn, der na

turligvis vilde have haft meget mere For-

nojelse af nogle Bolscher eller Sukkerstænger.

Nu maa de smaa nojes med at slikke

sig om Munden, mens de fugter Gummien

paa Sparemærkerne — men hvilken Fornøj

else kunde en anden én ikke have haft af de

200

000

Med dem i Lommen og saa bare et Par

Kroner til, som man jo altid kan slaa et

eller andet godtroende Individ for, havde det

været den letteste Sag

af Verden at byde Bryg

ger Jacobsen over og

tage „National" lige for

Næsen af ham.

, ,

^*“-aL=»-

Sikken Komedie det

J-s

‘

skulde blive. For det

kan meget godt blive

ved at blive rigtig godt med Komedien der

inde, og naar man blot vil ofre Ferdinand

en Separat-Sufflørkasse, saa kan det, paastaar

han, endog blive udmærket godt.

Men hvad man ikke har, det har man

ikke, [siger et godt gammelt Ord, og saa

nøies man med, hvad

der saadan kan

falde af.

Naar man da ikke er saa slugvorn som

den hofmusikalske

Hennings.

Han ved ellers

nok at regne den ud, men denne Gang kan

han slet ikke regne ud, hvor meget han skal

plukke de i Forvejen saa grundig afpillede

Meininger for.

Regnestykket er nu heller ikke saa lige

at løbe til: Naar Underskudet var saa og

saa meget, hvor stort et Udbytte skal da

Hennings have?

Selv synes han, at han fortjener en hel

Masse, men den almindelige Mening, hvortil

Meiningerne

Chef med en vis Glæde slutter

sig, turde være den, at det er en lang Næse,

han fortjener.

Ligervis som Soldat

terne faar i Kantonne

ment, naar de beder om

et Stykke med Tunge.

Hvordan de Mennesker

ser ud, naar de kommer

hjem fra deres Efter-

aars-Revy, udelukkende opført til Glæde for

Landboerne — nøjsomme Københavnere gaar

stadig og fordøjer Sommer-Revyer — er ikke

godt'at

vide.

Hvis de er lige saa afpillede som de Ben,

de har faaet at gnave paa derude, saa kan

det blive et net Syn. Hvorfor kan de dog

ikke ogsaa faa blot lidt ordentlig Mad, naar

de ikke kan faa meget.

Herregud, det er jo dog Landets egne

Sønner, Kød af vort Kød, hvorfor saa ikke

give dem af Kødet, saa det kan forslaa noget.

Selv om Nimb og Neiiendam har forbeholdt

sig Filet-Stykkerne, saa maa der vel være

nok desuden.

Ganske vist er Danmark, som der staar i

Erslev, et lille, bolgeformigt, fattigt Land,

men hvad der skal til, det skal til, som Pigen

sagde, hun skulde have et Barn til.

Det gaar Pinedød ikke an at forsømme

den nødvendigste Nødtørft. Er Kødpriserne

for dyre, har vi ikke Svin nok paa Skoven

eller Køer paa vore Marker, saa lad os sende

Bud til Buenos Ayres, hvor der for Tiden

sælges udmærket Oksekød til en Pris af

Kr. pr.

Pd.

Det var der da Mening i. Eller maaske

lægge Krigerne i Kantonnement derover hver

September. Saa blev man fri for det evinde

lige Yrøvl fra Hørsholm og for det hjærte-

gribende Syn at se vore Krigere sidde og

gnave med Benene i Hænderne uden at faa

noget ud af det.

Og at sidde med Benene i Hænderne-er

endnu værre end at sidde med Hænderne i

Skødet. Det gør al Marscheren umulig.

De gnaver, de Stakler, omtrent som en

kgl. Biblioteks-Assistent,

naar man beder om en

kedsommelig Bog til

Morskabslæsning.

D’hrr. deroppe skulde

ellers tage sig lidt i

Agt.

De skulde være

glade ved, at vi ikke

alene giver dem Lov til at læse Romaner

gratis hele Dagen, men giver dem Penge til

oven i Købet.

Det kunde vi s’gu nok li’e allesammeu.

Men hvad maa vi gøre? Gud hjælpe mig

give

Kr. Kvartalet for at læse

Oscar

Madsens

„Forbryder-Roman", den, der i

Følge hans egen Reklame dufter af Dosto-

jewski, smager af Dickens og lugter — var

det ikke af Martin Kok ?

Nej, gaa hjem og læg Dem, Madsen, med

samt Deres Roman.

„Forbryder-Roman"

kalder De den, ikke sandt? Nej, det er ikke

sandt, det er jo slet og ret en ganske almin

delig Røver-Roman.

Man vogte sig i det hele taget for at

bruge forkerte Ord; det skal der en velud

viklet Dristighed til. Som naar Borgmester

Øllgaard

med troskyldigt Ansigt fortæller,

at ordentlig Belysning er

Luxus.

Hr. Øllgaard har sagt mangt og meget

vidunderligt, men intet dog saa ophøjet som

dette. Men Sagen maa vel være den, at

han — i Tilslutning til den bekendte Lære,

at Forsigtighed er en Borgmesterdyd —

aldrig endnu har vovet sig ud paa Gaderne,

naar Mørket er faldet paa, eller som man

ogsaa kan udtrykke det, naar Lygterne er

tændte.

Det, som vi andre har vovet saa ofte, det

skulde han prøve enGang. Han skulde som

vi blive ude, længe ude, meget længe ude,

og vente paa Midnatstimen, naar Maanen

lyser over Staden — blot fordi vi ikke altid

har Mod til at søge hans Lygter op for paa

den Yis at naa hjem.

Luxus, kære, véd De, hvad Luxus er?

Det er meget rigtigt, naar

Borup

slutter sig

til Øllgaard og siger: hvorfor skal vi forære

Jacobsen Vc Million til hans Glyptotek, naar

han har hele „National" at anbringe sin

Buste i, og hvad Mening er der i at prote

gere Øllet ved at kalde Bygningen for Ny

Carlsberg Glypotek?

Det hedder sig, at Hr. Borup med et

svedent Grin til sin Kollega og med en for

færdelig Brander, der mærkelig nok intet

steds er blevet refereret, føjede til: Saa kunde

man jo lige saa gærne kalde Bygningen for

øl-Gaard.

Føj!

Nej, rigtig gjennemfort Luxus, det er,

naar den samlede Magistrat gaar til Bidstrup-

Middag, hvilken Højtidelighed finder Sted i

en af de nærmeste Dage.

De kan ikke en Gang lade være med den

Middag, og den skal absolut være paa Bid

strup. Magistraten kunde slet ikke tænke

sig at holde den andre Steder. Yi andre

foretrækker Skydebanen eller Neiiendam eller

d’Angleterre, men Magistraten — den maa

og skal paa Bidstrup.

Ti intetsteds føler de sig saa hjemme,

intetsteds passer Omgivelserne dem som dér.

Lad 03 da ikke misude dem. Kun Skade,

at Middagen ikke vil klargøre Borups Syn

paa Belysningen. Ti naar den samlede Ma

gistrat gaar spredt derfra, saa vil der være

i den Grad Blus oppe, at deres Øjne vil lyse a

I ryd over alt, hvad de ofrer for deres Bys

tidssvarende Belysning.

Men vi andre gaar rundt med Smerten

og vore tændte Cigarer for , at finde Vej. Og

hvor mørkt det end er, saa ser vi dog klar-

ligen, at det bliver værre endnu, naar Bu-

tikerne gør Alvor af det og hikker og sluk

ker Kl.

. Hvordan skal det saa gaa os?

Men allerværst bliver det dog, naar det

bliver almindeligt at lukke Butiken endnu

tidligere. Saaledes er nok

ganterie grenobloise

i Færd med at gøre Skridtet fuldt ud og

stikke alle sine Konkurrenter ud. Der bliver

ikke Tale om — hvad der ganske naturligt

er Tale om i en Handskebutik —

l/a eller

7x/4

eller

, nej Skodderne for og Nøglen

drejet om; der lukkes hele Dagen, lige fra

den lyse Morgen.

Bliver det almindeligt — og der skal

være forskjellige Forretninger, der tænker

stærkt paa at følge Exemplet — saa kan

alle vi andre ganske rolig gaa hjem og lægge

os lidt henad Eftermiddagen.

Det er ganske vist besparende, aber under

holdende — aa nej.

Puk.

Redigeret af

Th. N.

Wisholm.

Expedition: Klosterstræde 22.

Trykt hos Philipsen tfe Co. og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.