47 / 326
6 A S B T T B R .
47
ensomt Hns i Skoven i Nærheden af
Landsbyen Holzhausen.
Jeg besluttede mig til at kjøre ud
til ham, men havde nær forandret
denne Bestemmelse, da jeg ved min
Ankomst til Værtshuset hørte, at Skov
rider W olf lige var gaaet forbi. Skov
rideren havde set nøje paa min Vogn
og min Kusk og syntes at kjende dem.
Han studsede noget, og saa sig usik
kert omkring som om han spejdede
efter nogen, men var da gaaet rask
videre.
Skulde jeg følge ham og
komme før ham til Skovriderhuset?
N ej; den gamle Baumanns Udsagn
skulde danne den Grundvold, hvorpaa
jeg vilde arbejde videre.
Men jeg
maatte skynde mig, for at tale med
ham, før Skovrideren kunde faa Tid
til at advare ham.
Saa kjørte vi rask til Baumanns
Hus. Han sad udenfor Døren og var
beskjæftiget med at flette Kurve. Han
havde ingen Anelse om min Ankomst,
og han blev heftig forskrækket, da
han saa mig.
Jeg turde ikke give ham Tid til
at samle sig. Det, som mest laa mig
pdW Hjærte, maatte jeg først spørge
ham om, saa kom det andet nok af
sig selv. Jeg spurgte ham derfor straks:
„Christian Baumann, kjender De
Ellemosen ? “
„Jeg, Herre? “
„Ja, De, netop De. Hvor længe
har De levet her i Skoven ?
„I halvtredsindstyve Aar.“
„Og De skulde ikke kjende hver
Sti og Vej, hvert Træ, ja endog hver
Ellebusk derude i Mosen ? “
Han blev forvirret.
„Naar Herren spørger mig saa-
ledes — “
„Altsaa hjender De Ellemosen? “
„Nu ja .“
„Saa kunde De vel ogsaa føre mig
derigjennem?“
„Igjennem Mosen? “
„Ja, tværs igjennem Mosen.“
„Vejen gaar kun udenom.“
„Gamle Baumann, se mig engang
ærlig i Øjnene. Det kan De vel, De
har jo dog stedse været en ærlig
Mand ? “
Han kunde ikke se mig i Øjnene.
„Naa, Christian Baumann, se nu op. “
„Hvad forlanger de af mig, Herre ? “
„Paa Deres gamle Dage, hvor man
begynder, mere end ellers i Livet, at
tænke paa den evige Dommer, for
hvem man maaske snart skal træde
frem, kan De ikke engang hæve Deres
Øjne frit mod mig, Deres verdslige
Dommer
?'1
Han gjorde Forsøg paa at se mig
frit i Øjnene.
„Christian Baumann, der gaar en
Vej tvers igjennem Mosen."
„Ja, Herre, hviskede den gamle
Mand.
„Til Skovriderhuset fører den.“
„Herre, Herre — !“
Angstsveden løb ham ned ad den
dybt furede Pande.
„Christian Baumann, før mig igjen
nem Mosen."
„Er det nødvendigt? Hvorfor?
„Fordi Skovriderens Kone er ulyk
kelig !“
Han saa forskende paa mig.
„Og hendes Ulykke stammer fra
den Dag, da hin unge Mand blev skudt."
„Herre!" — afbrød han mig for
skrækket.
„Ham, som De omme i Skoven har
rejst et Kors for."
„Hvem har sagt Dem det, Herre?"
„Er det maaske ikke sandt, at hun
siden den Dag har været ulykkelig?"
„Jo, men— han holdt pludselig inde.
„De vilde vist sige: men hun er
ikke Morderen?"
„Min Gud dog, hvor kommer De
paa den Tanke, Herre."
„Hvis hun nu alligevel var det?
Hvis Krybskytten Sander ikke var
Morderen, men denne var at søge i
Skovriderhuset. Igjennem Mosen fører
en Vej lige derhen. Man maa kunne
komme den Vej i en halv Time. Hvem
kan det vel have været.
Dem var
det jo ikke?"
„Nej", svarede han sagte.
„Var det den gamle Skovrider?"
„Nej, nej!" raabte han ivrig.
„Hvem bliver da tilbage?"
Han saa ned for sig i ubeskrivelig
Uro og Forvirring.
„Skovrider Wolf og hans Hustru,"
forts tte jeg.
„Nej, Herre, nej,* for Guds Skyld,
sig ikke det".
„Christian Baumann, De maatte før
give Sandheden Æren, og saa kunde
De frit se mig i Øjnene. Hvordan
hænger det nu sammen ?“
(Forts.)
Dagmartheatret.
Under fire Øjne.
Grevinden og hendes Sødskendebarn.
Dr. Jojo.
Årbejderrisiko.
Opføres i Ugen d. 10.— 17. Februar.
Folketheatre.
I denne Tid opføres hver Aften:
Nøddebo Præstegaard.
Etablissement National.
Hv e r A f t e n F o r e s t i l l i n g Kl. S.
I denne Tid opføres:
Den sidste Rose.
En strygende Forretning.
Kl. ca.
11
hver Aften:
Z amp a
eller
Den jydske Smed.
Under Indstudering er:
„3 Par“ , „Generalen kommer“
samt Operetten
„Kjæ rlighed ved Hoffet.“
j0^stercja<lei8.
HANS0NS STEMPELFABRIK.
Indhold.
Illustrationer:
Nøddebo Præstegaard —
Portræt af Kronprins Rudolph. — Portræt
af R. Foster jr. — Ildebranden i St. Kon
gensgade. — Sparket ihjel. — Kjøbenhavns
Fægteklub. — Baumanns Forhør (Roman
billedet).
Text:
Guld og Glimmer. — Yore Bille
der. — „Et Besøg" i „Kalkeballen". — Sport.
— Meget i faa Ord — Hvem var Morderen ?
— Uge-Revue (illustr.) — Avertissementer.
Exprestrykkeriet, Walkendorfsg. 22. Kbhvn.