S_Gazetten

Fra Etablissement National.

Før National om kort Tid spiller

sin nye store Trumf ud „Kjærlighed

ved Hoffet", vil vi endnu en Gang

dvæle ved det gamle Repertoire.

Og som noget af det bedste i dette

staar Direktør Schmidts „Den rejsende

Student.“ . Den Ungdomsfriskhed og

Spænstighed, som han her udfolder,

er ikke tillært, det er den rastløse

Kunstners eget utrættelige Naturel,

der ligger til Grund for dette ypper

lige Spil.

De andre Scener paa Forsiden er

fra: Farcen „Generalen k o mm e r h v o r

Fru

W ilh e lm !

forfærdes over at komme

i. for blid Berøring med Hr. Alb.

Schmidt, og fra „Den sidste Rose",

hvor Hr. Romam som den forelskede

Bademester, tolker sin Udvalgte sit

Hjærtes Længsler.

Guld og Glimmer.

Hvor er Heiberg henne

er et Spørgs-

maal, der er faldet ofte i den senere Tid,

Byen rundt. Der er ingen, der har set

Heiberg — den fremragende Journalist —

i lang Tid.

Nu har

Gazetten

fundet ham. Den læste

forleden i „Kjøbenhavns-Posten" følgende

om Mordet: „Igaar Formiddags fløj det

R ygte som en Lavine gjennem Byen,

at osv."

Nu ved vi, hvor Heiberg er.

Hr.

Poul Marcussen

har som bekjendt

— efter at han til almindelig Tilfredshed

har hvilet ud i længere Tid — nu atter

givet noget fra sig. Det er et nyt origi

nalt Stykke, om hvilket det foreløbig er

uoplyst, hvorfra han har Ideen.

Han har havt meget svært ved at faa

den lille døbt. Først hed det „Sølvkongen",

saa „Jean Hansen" og nu endelig „En

Snushane".

Da Direktør

Abrahams

i-Torsdags For

middags gik sin Morgentur, blæste hans

Hat af.

Som Følge deraf lod han strax trykke

røde Plakater, der meddelte, at paa

Grund af Snestorm aflystes Folketheatrets

Forestilling om Aftenen.

Kammerherre

Fallesen

har efter sikkert

Forlydende sendt

Holger Drachmann

Udfordring.

Men Drachmann vilde ikke.

Redaktør

Korsgaard,

der som bekjendt

for længere Tid har taget fast Ophold

paa Blegdammen, har Permission fra den

18de ds. — Han vender tilbage om kort Tid.

6 A I B

T T MM,

Herman Bang

opholder sig for Tiden

i Nakskov, hvor han skriver paa en større

ny Roman, som han nok henter sig Mo

tiver til fra sit nuværende Opholdssted.

For jo . Gang

opføres paa Onsdag paa

Folketheatret „Fra Nøddebo Præstegaard".

Det er længe siden et Stykke paa Nørre

gade er gaaet de halv Hundrede- Gange

over Scenen i Træk. Det' er ikke hændet

siden „Vedbæk—Skodsborg—Kjøbenhavn"

bragte Rejsenykkerne til at vaagne hos

Kjøbenhavnerne og Aften efter Aften

tændte Glædens røde Lygter udenfor det

folkelige Theater.'

Vore Billeder.

Rovmordet

paa Frederiksberg har i denne

Uge dannet det staaende Samtaleemne lier i

Byen, og Dagspressen har bragt saa fyldige

Referater af dette Mord, at vi kun skal

knytte nogle faa Ord til Billedet.

Snedkermester

Carl Sørensen

fra Vandløse

havde i Mandags Eftermiddags paa Søndre

Birks Kontor hævet

3000

Kr., og blev da

paa Hjemvejen, som lian først tiltraadte henad

Midnat, overfaldet paa Lampevejen, ihjel-

slaaet og plyndret.

Vort ene Billede viser Stedet, hvor hans

Lig blev fundet, liggende tvers over Vej

grøften, med Ansigtet presset ned i Sneen.

Det andet Billede er taget i Lighuset efter

Sektionen.

En uhyggelig Død.

Gjerrighed og Særhed

skilte ham fra Verden. I et Baghus i Lille

Regnegade havde han boet i de sidste Par

Aar, men ved sit indesluttede Liv havde han

skilt sig fra al Omgang med andre Mennesker,

han var bleven en Særling og Gnier, og

rimeligvis under Paavirkning af en eller

anden fix Ide har Manden lidt efter lidt

sultet sig ihjel. Hans Navn var Nissen, pg

han havde tidligere været Skibsfører. Hans

Sønner, som føre amerikanske Skibe, liar

jævnlig sendt ham Penge, og han havde ikke

behøvet at lide Nød, da der blandt hans

Efterladenskaber var saavel rede Penge og

Smykker i Guld som en Anvisning paa Land

mandsbanken.

Billedet viser den Stilling,

som hans Lig blev fundet i, da Viceværten i

Mandags kom ind i hans Stue. Den tilkaldte

Læge kunde kun konstatere, at han rimelig

vis havde været død i

— 6 Timer, før man

fandt ham.

Hvem bliver det?

denne Tid, hvor Ryg

terne om Kammerherre Fallesens Afsked som

Theaterchef efterhaanden antager mere og

mere bestemte Former, er det jo intet Under,

i at man længes efter at erfare, hvem der skal

være hans Eftermand.

Vi skal ikke indlade os paa at veje Chan-

r cerne for de tre Herrer, hvis Portrætter vi

omst.aaende bringer; maaske er de lige store,

maaske opnaar ingen af dem den Værdighed,

som Rygtet har smykket hver enkelt med.

I Men „Gazetten" har da gjort sin Pligt: Den

I har illustreret Ugens brændende Theaterchef-

I Spørgsmaal, under den Form, hvori det for

| øjeblikket fremstiller sig.

Nr. 7.

„Et

HandelsmødeT

Manden hedder

Andersen-Bang,

han

Professor

og hærer Tilnavnet

Skrutten.

Det er ikke noget almindeligt for

en Professor, men lian er heller ikke

Professor af den almindelige Slags.

Han er ikke ansat ved Universitetet,

det er kun en Titel han bærer, lige

som f. JEx. Professor Peter Hansen.

Hans Specialitet er

Handelsmøder.

Skjønt oprindelig Murarbejdsmand har

han med levende Interesse kastet sig

over Handelsvidenskaben, og sin Viden

aabenbarer han af og til for Folket i

offentlige Foredrag, der holdes i

Café

electrique

i Vendersgade.

„Gazetten" er ikke det Blad, der

ikke under siné Læsere Nydelser af

enhver Art. Vi aflagde derfor V isit

ved Professorens Møde forleden Aften

og bringer her et Referat, som vor

fortræffelige Tegner yderligere har

levendegjort.

Mødet er averteret til 9, og vi

giver Møde præcis.

Banker høflig

paa Kafédøren, men ingen ændser vor

Banken.

Vort Instinkt fører os ned i Ivjæl-

! deren og — ganske rigtigt — det

viser sig, man

samles

her. Vi spørger

efter Professoren og vi præsenterer os.

En lille Mand med bittesmaa Gjne,

der dækkes af et Par mørke Briller,

! et kraftigt Fuldskæg, en bulet Hat og

I en noget ældre Vinterfrakke, stikker

; en Haand frem fra det ene Ærme.

Han tager høfligt Hatten af, og vi

| vil til at gjøre det samme, da vi ser,

han holder Hatten frem for os.

„Dé vil hore Foredrag?"

„Jo, det var navnlig Meningen."

• „Saa er De nok saa omgængelig

at smide

Entréen i med det samme."

" Bevares! Der laa 35 Øre i en Ruf.

| Professoren og Hatten gik videre, og

*-■den ene 35 Øre raslede ned efter den

anden.

„Nu kan det vel snart være nok,

Professor", lyder en Stemme, „lad os

nu komme op og begynde."

Professoren tæller Pengene og put

ter dem i Lommen.

„Komme op! Jeg har jo knapt

faaet til Foredraget.

Vil De ha’e

Foredrag, maa De sørge for Penge

for Lokalet, ingen Sludder om den

Ting".

Hatten gaar igjen. Kl. 9,35 er

den velhavende nok til at skaffe os

Adgang til Foredragssalen i Stuen.

Et lille firkantet Rum med nogle

Borde og Stole og Plads til 30— 40

Mennesker. I Loftet to Gasarme og

to Petroleumslamper.

A f ikke ringe

Virkning er det,. at det ene Blus i

i den ene Gasarm og den ene Petro

leumslampe er tændt.

En Opvarter