55 / 326
Nr. 7.
c i å s t t lp ®
m
r .
55
„Jeg vilde ogsaa helst tale alene
med Dem, Frue
.1
Hun blegnede og bævede paany.
Men jeg maatte begynde mit For
hør. Jeg tror, at jeg var lige saa
bleg som bun, og jeg var usigelig
tung om Hjærtet.
Min Protokolfører var fulgt med mig.
„Frue“ , begyndte jeg, „Krybskyt
ten Sander er død i Forgaars
. 1
Hun havde sat sig foran mig men
for op ved at høre dette. Var der
maaske ved denne Efterretning lettet
en Sten fra hendes Hjærte? Det var
ikke usandsynligt.
„De ved jo, Frue,“ vedblev jeg, „at
han var dømt for Mordet paa Forst
væsenselev Felsener. “
„Ja, jeg ved det“ , svarede hun
sagte.
„Han var dømt, uagtet han næg
tede alt,“ fortsatte jeg.
„ Ja. “
„Han havde først forsøgt at lede
Mistanken over paa Deres Fader
.1
„O, min Herre, min Fader var det
bedste Menneske, jeg har kjendt —
han var uskyldig. “
„Jeg ved det, Frue. Sander har
heller ikke i sit sidste Øjeblik ankla
get Deres Fader, derimod
— 1
Hendes Øjne hang ved mine Læber,
som gjaldt det Liv eller Død.
„Frue, før jeg taler videre, maa
jeg rette nogle Spørgsmaal til Dem.
De blev jo slet ikke forhørt i den tid
ligere Undersøgelse mod Sander?
„Nej. Man har vel ikke fundet
det nødvendigt
.1
„Desværre; det havde været bedre,
hvis man havde. De var jo den Aften,
da Mordet skete, sammen med Felsener
i Holzhausen
? 1
„Ja, sammen med ham, min Fader
og min nuværende Mand
.1
„Talte De med Felsener den Aften
? 1
„Ja, en Del
.1
„Talte De ogsaa alene med ham —
jeg mener, uden Vidner
? 1
En let Rødme trak over det blege
Ansigt.
„Det er muligt
.1
„KanDe sige mig, hvad han sagde
? 1
„Efter saa lang Tids Forløb
!1
„Han havde jo netop den Dag
faaet et Brev fra sin Moder; ikke
sandt
? 1
Hun blevpaa. en (fang blussende rød.
„Jo1, kunde hun næppe fremstamme.
„Talte han med Dem om Brevets
Indhold
? 1
„Ja
. 1
„Kan De huske, hvorom det drej
ede sig
?1
Rødmen var atter veget fra hendes
Ansigt. En fast Beslutning syntes at
lyse ud af de forgrædte Øjne.
„Hr. Assessor
, 1
sagde hun med et
fast og bestemt Tonefald.
„Brevet
omhandlede en Hemmelighed, hvis
Offentliggjørelse jeg ikke føler mig
berettiget til at komme frem med,
saa meget mere som den myrdede
Felseners gamle Moder imidlertid
er død
.1
„Ved De, hvor dette Brev er
blevet a f
? 1
Nu syntes det, at være ude med
hendes Fatning. Dette ene, uskyldige
Spørgsmaal havde berøvet hende hele
Aandsnærværelsen.
Hvad mon det
betød? Den sidste Rest af Rødme for
svandt fra hendes Ansigt. Hun havde
intet Svar.
„Brevet,1' fortsatte jeg, „blev hver
ken fundet hos Liget eller blandt Fel
seners Efterladenskaber
. 1
„Nej
/ 1
stønnede hun.
„Har Felsener da givet det til
Dem
? 1
„Nej, n e j
!1
raabte hun heftigt,
næsten forskrækket.
Der maatte ligge en Hemmelighed
ved dette Brev, som jeg slet ikke
havde anet.
„Har Felsener nogensinde vist Dem
Brevet
?1
„Nej
, 1
svarede hun atter bestemt.
„Har De heller ikke senere set
dette Brev
? 1
Hun svarede mig ikke, men viste
en pinlig Uro, som om huu frygtede
yderligere Spørgsmaal.
Hun kunde
ikke lyve, den stakkels Kone. Men
hun turde heller ikke sige Sand
heden.
Men vidste hun da Sandheden og
kunde jeg vente, at hun vilde sige mig
alt? Enten var hun Morderen eller
hendes Mand. Det var jo min egen
Mistanke, netop det, som jeg ved den
nye Undersøgelse vilde bevise. Men
kunde jeg da vente, at hun vilde af
lægge Vidnesbyrd imod sin Mand ellei
sig selv? Min Pligt var sket Fyldest.
Hun var bleven udspurgt om Forhold,
som kunde kaste et nyt Lys over
Sagen, Vel havde hun kun yderligere
bestyrket min Mistanke. Men ad For
hørets Vej var der ikke videre at
gjøre. Beviset for Forbrydelsen maatte
tilvejebringes ad anden Vej. Enten
ved atter at optage Forhør over Bau-
mann, hvor ondt det end gjorde mig
for ham, eller ved at forhøre den
Pige, som tidligere havde tjent i
Huset.
Der maatte paa den Maade
kunne tilvejebringes Momenter, som
Haand i Haand med det allerede op
lyste kunde fælde den egentlige Morder,
hvem det end var af Skovriderhusets
Beboere!
„Frue“ , sagde jeg, „jeg giver Af
kald paa alle videre Spørgsmaal til
Dem. Det gjør mig kun ondt, at jeg
ikke ser mig i Stand til at lette Dem
den store .skjulte Sorg, som plager
Dem .og udøver sit knugende Tryk paa
Deres stakkels Sind. Men skulde en
Gang det Øjeblik komme, hvor dette
Tryk bliver Dem for svært —- og Ret
ten og Sandheden maa og skal dog
tilsidst sejre — saa kan De rolig
komme til mig, og de vil finde, ikke
blot den strænge Kriminalrets assessor,
men en Ven, som skal bistaa og trøste
Dem efter bedste Evne
. 1
(Sluttes.)
Dagmartheatret.
I denne Uge opføres:
Arbejderliv.
Jephtas Datter.
Folketheatret.
I denne Tid opføres hver Aften:
Nøddebo Præstegaard,
________ Paa Onsdag for 50. Gang._________
Etablissement National.
Hv e r A f t e n F o r e s t i l l i n g Kl .
8
.
3 Par!
Generalen kommer!
En strygende Forretning.
„ Z amp a
eller
Den jydske Smed.
opføres sidste Gang Søndag den 17. Pebr.
I'næste Uge opføres for 1ste Gang:
En undselig Englænder,
Farce i 1 Akt efter det Franske.'
Kjærlighed ved Hoffet,
original dansk parodisk Operette i 1 Akt.
Exprestrylckeriet, Walkendorfsg. 22. Kbhvn.