Nr. 8.
mere end nogen anden. Sagen er sim
pelthen den, at han har
Øjne i Nakken, \
og det er
det,
der gjør de andre Journal- ]
ister saa rædsomt misundelige paa ham.
Vore Billeder.
Paa Spor efter Morderen.
Vi bringer om-
staaende nogle Illustrationer af de vigtigste
Momenter i den Række Opdagelser, som er
gjort i den sidste Uge. De Holdepunkter,
som lierved fremkomme, synes snart at være
saa mange og vægtige, at det forhaabentlig
inden ret længe maa lykkes Politiet at finde
Gjerningsmanden.
Det vigtigste Moment er Lygtetænderens
j
Forklaring, om at have set en Passager staa
ud af en Droske og ved en Lygtes Skin lede
nogle Smaapenge frem af sin Portemonnæ,
for at betale Kusken. Skulde det være saa
vanskeligt i en By som Kjøbenhavn at finde
denne Kusk, der uden Tvivl ved bedst Besked
om, hvad den Myrdede har foretaget sig i de
Timer, hvor hans Spor ikke kan følges?
Den Droske, som henad Morgenstunden
blev set af nogle Ivoner ved de Classenske
Boliger kjøre ind ad Byen til, er næppe den
samme, som befordrede Sørensen til Lampe
vejen. Dertil synes Beskrivelserne af de to
Kuske at være altfor modsigende.
Fundet af den Myrdedes Uhr udenfor
„Sommerlyst" er af den største Betydning,
da det angiver Retningen, Morderen er
flygtet i.
En af de mange pudsige Anholdelser, som
i denne Uge er foretaget, hændte forleden,
Aften ude hos Kehlet, hvor en ung Mand
forlangte „Gazetten" af den Mand, som fore-
staar Udsalget af vort Blad i Lokalet. Han
fik det sidste Numer med Billedet af den
Myrdede, lægger det paa Bordet og trækker
i det samme en Revolver op af Lommen,
som han placerer oven paa Bladet med den
Bemærkning:
„Det var mig, som slog ham ihjel!"
Han blev selvfølgelig anholdt, hvorved
det viste sig, at han var stærkt beruset.
S.
v. Huth,
dømt for Kvaksalveri.
I
Tirs
dags i forrige Uge blev Hr. Cand. phaim.
&
v. Huth,
Formanden i magnetisk Forening,
dømt til en Bøde af
100
Kr. samt Sagsom
kostninger, for at have behandlet I olk eftei
den magnetiske Kurmethode ved Strygning
og Haandspaalægning. Hr. v. Huth agter nu
at indgive en Adresse til Rigsdagen, foi at
faa Tilladelse til at praktisere efter sin
Metliode.
Kjæmpen Emanuel Andersson,
hvis Portræt
vi omstaaende bringer, er
36
Aar gi. og 88
danske Tommer høj. Han er født i Skolde
i Yestergothland i Sverrig. Hans I orældre
og Sødskende ere alle af almindelig Højde.
Andersson er meget berejst og har repræsen
teret Nordens Heltekraft i de fleste af Euro-
. pas Hovedstæder. Han har i flere Aai op
holdt sig i sin Hjemstavn, men er nu, rime
ligvis lokket af Pariserudstillingen, atter
draget paa Tourné. Han forevises i Hotel
Tivoli.
G A l B f f B R .
Hvad er ægte?
Naar et „bearbejdet" Stykke opføres
„med Enenet og med Forfatterens Tilladelse",
vil dette naturligvis ikke sige, at den, der
opfører det, er ene om Eneretten eller
Forfatterens Tilladelse.
Der kan godt
være mange om Budet for
det.
Saaledes
med „Nøddebo Præstegaard", hvoraf der
findes talrige Exemplarer trindt om i
Landet, alle mere eller mindre autori
serede.
Hr.
Reumert
mener selv, at
hans
er
den ægteste af dem; det modsatte mener
Hr.
Julius Petersen,
som finder
sin
betyde
ligt ægtere og har været oppe at skændes
med Hr.
Reumert
i „Politiken" paa denne
Opfattelse. Endvidere er der Hr.
Vilhelm
Petersen,
hvis „Nøddebo Præstegaard" af
ham hævdes at væ re saa ægte som nogen,
og Hr.
Carl Henriksen,
hvis Ægthed a f
Ejeren garanteres hævet over enhver
Tvivl. Naar hertil kommer Hr.
F ogh fs
„Nøddebo", som af ham — eller rettere
sagt af hans Personale, (Personalet har
nemlig afskediget sin Direktør) — erklæres
for den i Grunden eneste ægte, og Hr.
William Petersens,
der blot har et fint
Stænk af ubetydelig Uægthed, vil enhver
uhildet Theatergænger sikkert indrømme,
at Spørgsmaalet om
hvem,
der har den
eneste helt ud ægte Eneret, er en Gaade,
som kun Vorherre og dennes tilkommende
Bisp paa Fyen formaar at løse.
Meget i faa Ord.
Mr.
Phineas T. Barnum
har, som der
siges, nylig trukket sig ud af Forretningen
med en Formue af 12 Millioner Dollars.
Hans nu verdensberømte Musæum, Theater,
Cirkus osv. var fra Begyndelsen et lille
Voxkabinet i en Fjælebod.
*
*
*
Den længste amerikanske Jernbane-Tunnel
er den ved Hoosac paa Fitchburg-Linien.
Den er 4% engelske Mile lang.
*
I
Manchester
er der et Værtshus for
hver 25 Familier.
*
_
*
*
Australske Lønninger.
I Ny Syd-Wales
er Lønningerne ifølge „Sydney Morning
Herald" i Øjeblikket følgende: Daglønnen
for Tømrere og Snedkere 9 Kr., Murere
og Stenhuggere 9 Kr., Brolæggere 9 Kr.
90 Øre, Malere 8 Kr. 10 Øre, Jerndrejere
Grovsmede, Maskinister og Kjedelsmede
x Kr. 5 Øre pr. Time, Skræddere, Sko
magere og Sadelmagere 40 Kr. 50 Øre
om Ugen, Tjenestepiger og Barnepiger
14 Kr. 40 Øre om Ugen samt Kokkepiger
16 Kr. 20 Øre ugentlig.
*
*
*
*
Østers som Betalingsmiddel.
Den engel
ske Konsul i Baltimore siger i sin Rapport
59
om Østersfiskerierne ved Maryland: „I
nogle af de sydlige Distrikter, nede ved
Chesapeake Bugten gaar Østers som Be
talingsmiddel for rede Penge. I en a f
Byerne, som gjør sig til af at have en
ugentlig Avis, bruger en stor Del af
Abonnenterne at betale deres Kontingent
i Østers. Nogle give fra 150—200
bushels
aarlig, som Redaktøren selv maa fortære
sammen med sin Familie. Men da det
siges, at Østers skal have den Egenskab
at styrke og udvide Hjerne-Virksomheden,
synes det at være en god Ide at Abon
nenter at betale Redaktører med Østers.
Der er da al Udsigt til, at det ad Aare
vil komme dem selv tilgode igjennem
Bladet.
*
*
*
Londons Brandmand
skulle for Frem
tiden bære Asbestos Klæder, som siges
at væ re fuldstændig brandfri.
*
*
*
En sund engelsk Landsby.
I Wipsnade,
nær Dunstable i Bedfordshire er der ingen
Dødsfald forekommet i de sidste to Aar.
Det samme var Tilfældet i 1868 og i 1880.
Befolkningen tæller henved 200.
I de
sidste 24 Arr er der kun forefaldet tre
Dødsfald blandt Folk fra 1—29 Aar, og i
det ene Tilfælde var det en Patient, som
var kommet ned fra London. Gjennem-
snitsalderen for alle Sognebeboerne, som
ere døde i de sidste 30 Aar — heri ind
befattet Børn over 1 Aar — har været
56 Aar.
*
En Skønhedskonkurrence
efter stor
Maalestok skal i indeværende Aar afhol
des i London under Ledelse af Messrs.
Pears.
*
*
*
*
Fremmede Skræddere
i London ere i
stadig Tiltagen. I 1881 udgjorde de i St.
George’s-in-the-East 61 pCt. af alle Skræd
derne i Distriktet, og i 1887 var Antallet
steget til 83 pCt.
*
Haaret.
400 Haar af almindelig T y k
kelse vil, lagte ved Siden af hinanden,
udgjøre en Tomme i Bredden. Den blonde
Skjønhed har omtrent 140,000 enkelte Haar
at kæmme og børste, medens den rød-
haarede kun har 88,000. En brunhaaret
Frøken har henved 109,000 og en sort-
haaret 102,000. Faa Damer tænker paa,
at de paa deres Hoved bærer 10—12 Mil
Haar. En tysk Experimentalist har vist,
at et enkelt Haar kan bære en Vægt paa
fire Unzer; det strækker sig ud under
Vægten og trækker sig atter sammen,
naar denne ljernes. Men det maa være
mørkebrune Haar, de blonde brække alle
rede over ved en Vægt af
21/2
Unze.




