63 / 326
e å . S B T 9 t t R .
63
„Min kjære Baronesse, jeg skal
altid tænke med Venlighed paa Dem. “
„Du maa have hørt f o r k e r tm e n t e
Bostholderen.
Dennes Søn kom netop til i det
samme.
Postholderen var en gammel Enke
mand. Han havde to Børn, Datteren
Anna, som styrede Huset for ham, og
en Søn, Theodor paa 15 Aar, som
hjalp Faderen i Kontoret, paa Marken
og havde Tilsyn med Staldene. De
øvrige Beboere i Postgaarden, bestod
af Karle, Piger og Postkuske, af hvilke
den ene tillige var Vognmester.
Postholderens Søn, Theodor, bragte
ogsaa en Nyhed.
Den Rejsende, som efter Annas
Forsikring maatte være Baron Lange,
havde forladt Huset. I Gaarden havde
han set sig om til alle Sider, og var
saa gaaet rask ned ad Bjærgslugten,
ved hvis Indgang Postgaarden laa.
Drengen, som havde været beskjæftiget
i Gaarden, var bleven forbauset over,
at den fremmede Herre saa sig saa
ængstelig omkring, og dog vilde give
det Udseende af, at han kun gik sig
en Spadseretur. Han fulgte ham der
for ubemærket gjennnem Slugten. Et
Stykke inde i denne laa en Dam, som
benyttedes til at lade Hestene svømme
i. Vandet var ikke ganske klart, og
paa den Bred, som vendte mod Post
gaarden, var det tæt bevoxet med
Siv, saa at man ikke fra Huset kunde
se Vandet.
Dammen vakte den Fremmedes
Opmærksomhed. Han traadte hen til
Bredden, saa sig forsigtig om til alle
Sider og var da eftertænksomt gaaet
rundt om Vandet, som om han maalte
Dammens Omfang. Ved den modsatte
c>ide fandt han en Lægte, der laa ved
Bredden. Den stak han ned i Vandet
for, som det syntes, at maale dets
Dybde.
Saa sendte han et hurtigt
Blik hen til Postgaarden, soni om han
vilde beregne Afstanden fra denne til
Stedet, hvor han stod.
Det var den Efterretning, som
Drengen bragte, idet han spurgte
Faderen, hvad han vel troede, den
Fremmede havde for.
Faderen og Datteren havde gjort
sig de samme Spørgsmaal. Men ingen
af dem havde noget fyldestgjørende
Svar.
„Men noget godt har han ikke i
Sinde, og jeg vil passe paa ham“ ,
sagde Drengen.
Det samme havde
hans Søster foresat sig.
Karoline Wild hed den Dame, som
rejste med Baron Lange fra Kurland.
Hun var født i Vestprøjsen, hvor
hendes Fader havde havt et lille Em
bede. Han var død og havde ikke
efterladt sin eneste Datter andet end
en god Opdragelse, som satte hende
i Stand til at søge sig en Plads som
Lærerinde eller Selskabsdame.
Og
da Moderen var død, medens hun endnu
var ganske lille, rejste hun ved Fade
rens Død til Danzig, hvor hun fik en
Plads som Lærerinde og Guvernante
i et adeligt Hus.
Barnet, for hvis
Skyld hun var antaget, døde imidler
tid i Løbet af et Aars Tid, men Ka
roline Wild havde i den Tid forstaaet
at vinde sit Herskabs Velvilje, og
Fruen beholdt hende som sin Selskabs
dame.
Og Karoline viste ved sin
Troskab, ædle og opofrende Karakter
og Handlemaade, at hun skjønnede
paa det gode Hjem, hun her havde
fundet. Saa blev Fruen syg. Svage
lig havde hun altid været; men nu
blev det værre og værre, og i Løbet
af et Aar holdt Døden atter sit Ind
tog i Huset.
I sit Testamente havde Fruen skjæn-
ket Karoline Wild to Tusind Daler,
foruden en Mængde tint Linned og
nogle af sine bedste Klæder. Dette
skulde, som der stod, være en Erin
dring om den Afdøde og et Vederlag
for den Opofrelse og Troskab, hvor
med Karoline havde plejet hende under
Sygdommen.
Et Aar før Fruens Død havde
1
Karoline Wild forlovet sig med en
ung Kjøbmand i Danzig.
Reinhard Sommer var født i samme
1
By som Karoline, han var kun et Par
Aar ældre end hun og opvokset sam- j
men med hende. Da han var femten
Aar gammel kom han til Danzig i
Handelslære. Han var en kjøn Dreng,
livlig og foretagsom men noget vild |
af sig. Han havde altid været Ivaro- i
lines Beskytter mod de andre Børns !
Overfald, men paa den anden Side
holdt hun ham ved sin blide Karakter
ofte tilbage, naar han vilde indlade
sig paa altfor vovelige og vilde Fore
tagender.
Saaledes var der allerede fra Barn
domstiden knyttet et Baand mellem
de to, og da de atter gjensaa hinan
den i Danzig efter næsten ti Aars
Adskillelse, dukkede de gamle Minder
frem med fornyet Kraft.
Karoline Wild var da to og tyve
Aar, Reinhard Sommer fem og tyve.
Hun var Selskabsdame hos den ade
lige Frue, som boede paa sit Gods i
Nærhedeu af Danzig, han var Kommis
i et anset Handelshus i Byen, og reg
nedes for en af de smukkeste Mænd
i Danzig. Begges Hjærter vare endnu
fri. Yar det derfor et Under, at de
ved Gjensynet atter nærmede sig hin
anden og tilsidst ikke mere formaaede
at skilles?
Saa forlovede de sig.
Vel var begge uden Formue. De
havde kun , deres gode Ophold men
ikke noget at gifte sig paa. Men han
var en dygtig Kjøbmand, som kun
ventede paa en Lejlighed til at begynde
en Forretning for sig selv.
(Forts.)
Etablissement National.
Hv e r A f t e n F o r e s t i l l i n g Kl.
8
.
I denne Uge opføres:
3 Par!
Generalen kommer!
Kl. ca.
10
3/4:
Kjærlighed ved Hoffet,
original dansk parodisk Operette i
1
Akt.
I næste Uge opføres for 1ste Gang:
To Sjæle og en Tanke.
Modeller.
R e k l a m e .
Billetpriserne ere de sædvanlige.
Folketheatret.
I denne Tid opføres hver Aften:
Nøddebo Præstegaard.
Opføres endnu køn et begrænset Antal Gange.
Dagmartheatret.
I denne Uge opføres:
Arbejderliv.
Jephtas Datter.
Exprestrykkeriet, Walkendorfsg. 22. Kbhvn.