S_Gazetten

G A

E T T ® 1?.

Nr. 8.

Dagmartheatret.

Dagmartheatret har i „Jeplitas

Datter

Lystspil i 3 Akter af Adolf

Wilbrandt, faaet sig. en værdig Afløser

a f „Dr. Jojo". Hvis Publikum mulig

har holdt sig tilbage fra denne for

træffelige Farce — dens altfor hurtige

Henlæggelse tyder derpaa — af Frygt

for dens „ franske “ Snit, da kan de

overfor dette morsomme Stykke lade alle

slige Skrupler fare. Og Publikum

bør

indfinde sig fuldtalligt, thi der bydes

her af Fru

Secher

et Stykke Skuespil

kunst saa god og helstøbt, som man

kun sjælden har Lejlighed til at se.

Hun spiller en ung Pige, en kejtet

og uanselig Skabning, der som Kam

merat lever blandt en Flok Malere,

hendes Broder og dennes Kammerater,

selv dyrkende Kunsten uden synderlig

Talent og skjulende sin naturlige Ynde

og Skjønhed bag et forceret Drenge

væsen og en grim og klodset Paaklæd

ning. Indtil en skjønne Dag den graa

Puppe ved Kjærlighedens Magt og

Tilfældighedernes Spil forvandles til

en sød og yndefuld ung Pige. Ved

udmærket Kunst viser Fru Secher os

jævnt og stilfærdigt det mest tilfor

ladelige Billede af Else Verners Takt,

gode Hjærte og hele prægtige Karakter,

hendes fine Lune, hendes Sorg over

Kammeraternes Ringeagt for hendes

Kunst, hendes Kjærlighed til Osvald —

en af Kammeraterne — , Skinsyge,

Resignation og endelig jublende Lykke,

alt var saa velgjørende ægte.

Fru Secher har her paa den glæde

ligste Maade indfriet et af de Løfter,

hun engang gav, om at blive en be

tydelig Kunstnerinde. — Hun støttes

iøvrigt godt af sine Medspillende,

særlig maa Hr.

Jacques Wiehe

frem

hæves som Osvald.

Vore Billeder.

(Fra

„Police Gazelle*1).

Lapse og Koristinder.

Fem og tyve unge

tint udseende Mænd stod forleden Aften og

ventede udenfor Brooklyn Park Theatret. De

røg

Cigaretter og passiarede med et vist

Kjendskab om Scenen og Damerne fra Koret.

Men det var vel næppe lieller uden Grund,

for de unge Herrer var fem og tyve af New-

Yorks reneste Dandier og mest udsøgte Lapse,

som liavde inviteret fem og tyve henrivende

Skjenheder af

London Gaiety Company

til at

dinere med sig. Damerne havde alle mod

taget Indbydelsen til denne Champagne-Diner ;

men Direktøren sagde „Nej!"

Halvdelen af Damerne — eller saa nær,

som man kan komme Halvdelen af lem og

tyve •— lovede ogsaa at afholde sig fra

Modet, men de andre vilde have Middags

mad. De uskyldige Damer — de ere natur

ligvis

alle

uskyldige, men dem, søm vare

mest uskyldige.— fik overtalt de-andre til

at afholde sig derfra, og det lykkedes kun

de unge- Herrer at faa fem Damer til at del

tage i Dineren, som imidlertid skal være

bleven usædvanlig flot og endte med et

lystigt Bal.

En fin Opiumssaion

opdagedes i Slutningen

af Januar i Pittsfield, Massacliusets. Byens

Befolkning blev som den var rystet i sin

Grundvold, da Efterretningen om Opdagelsen

spredtes ud over de intet Ondt anende Bor

gere. Dét var ikke en af de sædvanlige

kinesiske „Shoper", som her var opdaget,

men en luksuriøst, orientalsk udstyret Byge

salon, hvor mange Damer af den fornemme

Verden gik hen, for at svælge i Opiums

nydelsen. Lederen af denne noble Forretning

var en højtstaaende Mand i Samfundet, en

forhenværende General i „Frelsens Hær",

William Marvin Lntz.

Han var selv Skyld

i Opdagelsen, idet han. havde betroet sig til

en'Ven og indført denne i sin Salon. Vennen

gjorde senere Anmeldelse til Politiet, hvilket

førte til Generalens Fængsling i hans orien

talske Fæstning, midt under en Del højt-

staaende Gjæsters blidelige Hendøsen over

de forbudte Opiumspiber.

Ada Rehan,

Primadonnaen i

Augustin Dalg’s

Skuespiller Selskab, er lige saa godt kjendt i

Paris, London eller Berlin som i New-York,

Boston, Chic ago, Philadelphia og San Fran-

cisko. Hendes overordentlig fine Spil har

sikret hende Plads blandt de første Skue

spillerinder i Verden, og hendes Ry tager

stadig til i Amerika, hvor hun nu synes at

have slaaet sig ned for bestandig.

Hendes Mand vil søge Skilsmisse.

Billedet

udtrykker netop hvorfor. Historien har vakt

betydelig Opsigt i Amerika, da de deri im

plicerede Personer beklæde fremragende Stil

linger i Samfundet.

Mr. Robert Hume, Jærnbanedirektør i

St. Paul, Minnesota, havde i en Maanedstid

næret Tvivl om sin Hustrus Troskab og be

sluttede at være paa sin Post. Han antog

et Par private O]idagere, som passede paa

hende, og fulgte ethvert af hendes Skridt.

Endelig den 2den Februar lykkedes det Op

dagerne at faa Brøden konstateret, og de

trængte ind i den Skjønnes Bolig paa en

Tid, hvor de vidste, at hendes Elsker opholdt

sig der. Manden søger nu Skilsmisse, og

I den opdagede Elsker

S. Eaton jun.,

en rig

Veksellerersøn, har maattet forlade Byen for

en Tid.

En Kamp for Alvor.

Det er ikke hver

Aften, man oplever en virkelig, veritabel

Indianerkamp paa Scenen. Men et saadant

Skuespil blev for kort Tid siden opført paa

Standard Theatret i Cincinnati. Ohio. Det

var en Scene, hvor en Trapper, Kapt. Jack

Crawford, kjæmpér med en Indianerhøvding,

„det løbende Dyr". Men Indianeren havde

i Løbet af Dagen nydt for meget af Cincin-

nati-lldvandet, og da han først havde be

gyndt Kampen, blev han mere og m.ere

hidsig, og i Stedet for at lade sig overmande

af „det blege Ansigt", som Stykket fordrede,

huggede han løs med sin lange Jagtkniv, saa

Trapperen, der mærkede det blev Alvor,

maatté anstrenge sig af yderste Evne for at

parere Indianerens rasende Stod. Endelig

lykkedes det Trapperen at overvinde den

blodtørstige Comanche.

Her hjemme fra.

Dræbt paa Stedet.

Olga Hansen, en Tje

nestepige paa

Aar, styrtede i Tirsdags ud

ud fra et Kvistvindue paa Hjørnet af Pile

stræde og Møntergade. Ulykken skete ved,

at Pigen om Morgenen Kl. omtrent

vilde

aabne et Vindue, og da dette var frosset til,

trykkede hun det op og tabte Ballancen, saa

hun hovedkulds styrtede ud over den meget

lave Vindueskarm og slog sig ihjel paa Stedet.

Forsøg paa Mordbrand.

I Lørdags Aftes

Kl.

bemærkede en Tjenestepige, da hun

vilde gaa ned ad Trappen i Ejendommen

Nr.

i Nørrefarimagsgade, en flammende

Petroleumspøl paa Trappen, der fører op til

1ste Sal.

Ilden slog allerede højt op ad

Trappegelænderet, men ved Pigens hurtige

Anmeldelse lykkedes det Beboerne at slukke

den, før der var sket nogen synderlig Skade.

Gjerningsmanden er endnu ikke opdaget.

En Sammenstyrtning

paa Alm. Hospital.

I Søndags Morges ved Syvtiden styrtede

Loftet ned paa en af Belægningsstuerne paa

„Almindeligheden". En Syg, som laa i sin

Seng og saa Loftet styrte ned i Stuen, var

næsten lamslaaet af Skræk, men skete ellers

ingen Overlast, da Loftet lige over hans Seng

som ved et Vidunder blev hængende i Bjæl

kerne. Der kom ingen til Skade.

Slagsnuial med Politiet.

En Politibetjent

satte i Mandags Eftermiddags en Mand ud

af en Beværtning i lille Brøndstræde. Herved

foraarsagedes et større Gadeopløb, hvorved

Betjenten snart blev indviklet i et livligt

Haandgemæng med den forsamlede Mængde,

som stadig voxede og nægtede at passere

Gaden. Haandgribelighederne fortsattes, me

dens Betjenten trak sig tilbage til Pilestræ

des Station.

Guld og Glimmer.

Hr.

Pio,

som i Morgen skal spille Red

aktør Grønholt i „Mester og Lærling", har

hele Ugen gaaet og spekuleret over,

hvilken kjøbenhavnsk Redaktør, han i

dette Tilfælde helst burde kopiere.

Han vakler mellem, hvorvidt han skal

give

Rex

i Pels eller

Fr. Hansen

Grove

Træk.

Fru

Emma-Lange-Nielsen

og Hr.

Poul

Nielsen

er nu Mo’er og Fa’er. Fruen var