56 / 326
56
©
A &
B *
T
S S«.
Nr. 7
Uge-Revue.
Nu fortryder jeg det.
Men nu er det for sent. Ganske rist er
6 Kr. om Dagen en rar Ting, men at den
Dag skulde komme, da jeg længtes efter at
blive Rigsdagsmand, det havde jeg aldrig
drorut om.
Jeg kunde have blevet det sidst, den
Gang da Ryssel væltede og Skrædderen blev
valgt. Men trods de Knapper, der faldt af,
bred jeg mig dog ikke om at være i Skræd
derens Sted.
Men nu fortryder jeg det. Jeg er saa
splintrende gal som en 20-Krone, der bliver
givet ud for eii 2-Øre.
For naar jeg nu havde været det, saa
havde jeg maaske siddet i det saa godt som
nogen vil kunne ønske sig det. Jeg havde
siddet i
Sædeligheds-Udvalget.
Det
kribler i mig.
Der sidder nu en
halv Snes Herrer Petersen’er og Sørensen’er
og ser paa alle de forbudne Ting, som ingen
andre faar Lov at røré ve'd.
At tænke sig, at de forleden fra Justits
ministeren har faaet til
sendt to vældige Pakker
af al den usædelige Li
teratur og alle de usæ
delige Billeder, Dan
mark har produceref i
de sidste 10 Aar.
Og det er jeg gaaet
glip af, bare fordi jeg ikke sidste Gang stil
lede mig i Æbeltoft. Kjære Læserinde, for
arges ikke over mig, men jeg er nu engang
ikke bedre end et Mandfolk
Jeg hader Usædelighed, det er sikkert.
Men jeg er ligesom jeg er tosset efter i Smug
at se usædelige Billeder, det er meget sikrere.
Og saa sidder de Kavallerer derude i
Fredericiagade og svælger i Nydelsen. Hvis
et Menneske kunde revne af Ærgrelse som
en Ballon af Gas, saa gjorde jeg det, saa
sandt, som jeg kunde være valgt i Æbeltoft.
Gud hjælpe os og den Boghandler, der
sendte os en Pakke Usædelighed. Lad os
bare prøve paa en Dag
henad Skumringen
— at .stille os hen foran et Yindue, hvor der
hænger en Bunke Billeder
-j-
saadan De
ve(j — straks kommer der en Betjent og
tager os i Kraven og fører os bort.
Men Justitsministeren kan uden videre
sende nogle Folketingsmænd alle de Bunker
Usædelighed, han i Aarenes Løb har samlet
sig. Og de faar 6 Kr.
om Dagen for at sidde
og stirre sig Øjnene ud
af Hovedet paa de pæne
Billeder,
Og hvis de saa endda
forstod at paaskjonne
MinisterensOpmærksom
hed. Men pyt! jeg er saamænd ikke vis
paa, de ikke sidder og bliver forargede, de
go’e Ho’eder.
Men en Ting er jeg vis paa. Det varer
længe — aa saa længe — inden man faar
nogen Betænkning fra
det
Udvalg.
Men en Gang hører man vel fra dem,
om end det bliver sent. Det vil tage Tid
som Marmorkirkens Fuldendelse, som Hvalens
Flytning, som Fallesens Afsked.
Thi Fallesen er jo endelig afskediget, eller
er han det ikke?
Kjøbenhavn har i det sidste Par Aar ikke
bestilt andet end at afskedige Fallesen. Og
dog hedder det sig, at Fallesen sidder lige
saa godt i det nu som nogensinde.
Navnlig sidder han i det. Han sidder i
det til op over Halsen. For har han ikke
Hovedet fuldt af Skuespil og Tragedier, Far
cer og Lystspil, Ballet og Opera og Opera
og Ballet?
Spørg
Emil
og spørg Fru
Hennings,
spørg
Olaf
og spørg
Oda —
men glem ikke ogsaa
at spørge Frk.
Dons.
Fallesen er dog ikke af dem, man løber
med- Hvis han ikke var det Jærn han er,
kunde han være af Bly eller Tin. Han er
standhaftig som faa. Han er den personifi
cerede Hest paa Kongens Nytorv.
Han
staar nok.
Selv Drachmann kan ikke rokke ham,
hvor mange Gange han
saa end prøver paa at
vende Hvalen.
For hverken Hvalen
eller Madam Svendsen
eller Kammerherre Fal
leseu er saadan til
vendei enHaandeve:
Men noget galt paa
Færde maa der jo være,
naar baade den store
Holger Drachmann og
den noget mindre Lange-
Muller falder fra de
gamle Guder, saa fristes
man til at udbryde:
„Det var dengang — !“
Er det forresten mere end to Stykker,
Drachman i disse Dage har faaet sendt retur
frå det kgl. Theater?
Egentlig nar Drachmann slet ikke Lov at
snakke med. Naar man lige netop paa Fi-
nantsloven har faaet 2000 Kr. for at lade
være at skrive mere, saa ligner det ikke
noget i spaltevis at sidde og væve det rene
Tøj
i Hellebæk.
Hvis det saa endda hjalp noget. Men
Drachmann kan lade saa gal, som var han
Panama-Aktionær, og
Hennings
kan lægge
sig i
Reform
-Selen saa tit det skal være
det nytter dog ingenting.
Jeg siger som Fallesen: Den Opera, man
ikke kan løfte, lader man ligge.
Og selv om Holger svigter ham, saa har.
han dog ingen Nød. Han har jo f. Ex.
baade Ipsen og Høyer,
Men ikke Hindenburg. Han skal ikke
være til at faa fat i, siger Ipsen.
Ipsen har valgt i Frihed og under Ansvar
for Loven at skælde Kammeradvokaten ud.
Det skulde han ellers ikke have gjort, for
naar han nu af Hensyn til Fruen fra Syge
hjemmet kommer i Fængsel, saa kan han
ikke en Gang overvære Iste Opførelse af
„Fruen fra Havet".
Det er Synd for ham, navnlig naar Natalie
Høyer kan gaa fri. Og det er dog hende,
der har lavet „Dristigt vovet —
. Jo, det er en nydelig Komedie.
Det er i det hele taget noget kalveknæet
med Retfærdigheden paa denne Jord. Der
gaar Henrik Pontoppidan hen og faar 1000
Kr. af Regjeringen, fordi han har skrevet, at
Bønderne er de største Svin i Danmark, mens
Bertel Elmgaard kun faar 600 Kr. for at sige
„ved Gud" paa, at det er den sorteste Løgn.
Hvoraf man lærer, at Udyden vurderes
400 Kr. højere om Aaret end englerén
Uskyld, eller godt og vel 1 Kr. om Dagen.
Hvis det ikke er den
letfærdigste Noncha
lance
overfor god dansk Sædelighed, ja, saa
var
Neumann
heller ikke pludselig upasselig
da Kasino forleden slog kontra paa „Pigernes
Jens".
Og det vil jeg nu
lade mig magnetisere
paa at han var, naar jeg
saa ham selv samme
Aften, og han var ved
Gud saa syg, saa syg.
Naar bare jeg kunde
blive magnetiseret. Men
nu er der ogsaa sat en Stopper for den
Herlighed.
Det er raat. Nu var Danmark just be
gyndt saa godt med at blive et flinkt lille
Land med raske Folk. Huth og de andre
Herren Huth’er havde faaet gjort det af med
det meste Tuberkulose her i Randet, torjaget
en Bunke Forkølelse og udryddet næsten al
Mavekatarrh. Og det uden at tage en øre
for det.
Men saa gaar Politiet en skjønne Dag
hen og stryger Huth for 100 Kr. og forbyder
ham at praktisere mere. Naturligvis af
Hensyn til Lægerne, der skal have Penge
for at slaa Folk ihjel, mens Magnetisørerne
ikke en Gang gratis maa gjøre Folk raske.
Det er til at blive rasende over.
Men jeg vil dog hellere blive Biskop i
Fyn, nu da Engeltoft er
død. Hvemmonderbliver
det? Man nævner saa
mange og man siger først
og fremmestProf. Henrik
Scharling.
Jeg tror nu det bliver
Reumert.
Faldesen.
Indhold.
Illustrationer:
Fra Etablissement Natio
nal — Rovmordet paa Frederiksberg — En1
uhyggelig Død. — „Et Handelsmøde". —
Hvem bliver det? — Romanillustration.
Text:
National. — Guld og Glimmer. —
Yore Billeder. — „Et Handelsmøde", — Me
get i faa Ord. — Brudenatten. — Hvem var
Morderen? — Uge-Revue (illustr.)
Aver
tissementer.
Redaktør og Udgiver:
Valdemar Gøtsche.
Expedition: Klosterscræde 24.
Trykt hos Philipsen &
Gø.