S_Gazetten_1889

75 / 326

Nr. 10.
Tilgivelse af det kanadiske Politi for det
Stykke Arbejde, ban havde udfort i Mendota,
og han besluttede en Aften, da han forlængst
troede Geogan bag Laas og Lukke, at sætte
over Floden. Turf Geogan havde straks
mærket Uraad i Windsor og skiftede Op­
holdssted, saa snart han mærkede Politiet
paa Spor efter sig. Til Slut blev det ham
dog for broget, og lmn besluttede en Aften
at tage tilbage til Detroit.
Saaledes hændte det ved et mærkeligt
Sammentræf, at de to Tyveknægte traf hin­
anden midt i Floden. Blenheim saa en Baad
med en enkelt Person komme sig imode;
han anraabte ham og gjenkjendte sin gamle
Kammerat. Men Geogan, som frygtede for,
at Blenheim her havde lagt en Snare, for at
fange ham, roede hen paa Siden af Blen-
heims Baad og „langede ud“ efter ham med
den ene af sine Aarer, inden denne endnu
tik Tid til at træffe sine Forholdsregler. Da
han mærkede, at det vilde blive en Kamp
paa Liv og Død, sprang han ombord i „Turfs“
Baad, hvor en Brydekamp opstod om Aaren.
Endelig tumlede de begge i Vandet, hvor de
fast sammenslyngede baskede rundt og for­
søgte at drukne hinanden.
En Baad nærmede sig rask fra den ka­
nadiske Bred. Det var Politiet, der var paa
Spor efter „Turf;“ men de kom for sent, til
at tage ham i Live. De to Kammerater var
gaaet til Bunds sammen.
Mikadoen, som den opfores i det fjerneVesten,
synes ikke — efter Billedet at domme — at
staa tilbage for den originale engelske Op-
forelse. Billedet behover ingen lang For­
klaring, enhver kjender Yum Yum og hendes
"Veninder. Men naar de ude i Rocky Moun-
tains har saadanne „Japaneserinder“, saa har
man ikke længere Lov til at kalde „the far
IVest“ for en Udørken;
Sophie Eyre. Hun er født i en lille Pro­
vindsby i Irland, hvor hendes Fader laa i
Garnison som Officer. Hun viste allerede som
ung Pige stor Lyst til Theatret og spillede
otte Komedie med de ung'e Officerer i Gar­
nisonen, indtil hun i en ung Alder blev gift
med en ældre Kaptain, som kort efter blev
kommanderet til Indien. Her Hakkede hun
om i nogle Aar med sin Mand, som imidler­
tid ikke kunde taale Klimaet og døde, uden
at efterlade hende .noget. Saa tog hun til­
bage til England og blev Skuespillerinde for j
Alvor. Hun har nu været engageret til
II allacks Selskab i New York i længere Tid
og foretager undertiden storre Tournéer rundt
i Staterne. Der er næppe nogen amerikansk
Skuespillerinde, der har havt en „Fortid“ som
Sophie Eyre, født Ryan.
Barnerov. Ombord paa Dampskibet „Narra-
ganset‘‘ foregik for kort Tid siden et frækt
Barnerov. En ung Pige paa 12 Aar fra Taun-
ton, Mass , rejste alene med Damperen Ved
en af Stationerne blev hun vækket af en Dame,
som befalede hende at skynde sig i Land, da
hun allerede var ved sit Bestemmelsessted.
Barnet adlød, og man har siden ikke hørt
uoget til hende, hvorfor hendes Forældre
svæve i den dødeligste Angst.
ma z mt t i§ n .
Kjærlighed og Revolver. Arthur Miller, en
ung Farmer fra Westerville, Ohio, skød sig
forleden Aften af ulykkelig Kjærlighed for
l1odderne at den Elskede. Plan havde først
spist til Atten i hendes Forældres Hus sam­
men med flere Medlemmer af Familien, og
der havde ikke været noget usædvanligt i
hans Opførsel, indtil de to unge Mennesker
blev alene med hinanden. Han fremkom da
med sin Erklæring og fik et bestemt Afslag
åf den unge Dame, hvorpaa han trak sin
Revolver frem og skød sig gjennem flovedet.
De ,,dyppede" ham. Hvorledes Philip An­
dersen, en Skomager i Chikago, blev straffet
for at have slaaet sin Kone.
Virginia Bøller. Et Komplot af Boller,
som gaar under Navnet „de røde Mænd“
overfaldt nylig ,en Farmers Hus, fangede hans
Kone, trak hende med ud i Skovene, mis­
handlede hende og bandt hende til et Træ,
medens to af dem piskede hende med svære
Ris over hele Kroppen. Da Farmeren kom
hjem, fandt han sit Hus med. alle sine Ejen­
dele nedbrændt til Grunden, og hans Kone
laa besvimet ved Træet, hvor hun var bleven
mishandlet. Gendarmerne er nu paa Jagt
efter Gjærningsmændene.
Tre Karnelivaler.
(Intervaller efter „Kjøbenhavns-Posten"
den 5te Marts).
Tak, Tak, Tak, Tusend Tak, Pir. R e­
daktør. De er altid saa elskværdig, at
sætte Deres ærbødige Referent paa en
Urias-Post, nemlig da jeg ikke kunde
komme ind for Carl Møller — der dog
ellers er saa elskværdig — ved Studenter­
karnevalet, at jeg maa være paa Benene
for at anmelde tre morsomme, vellykkede
og elskværdige Maskerader. De kjender
selv bedst Deres Christian. Han deltager
med krum Hals i de elskværdige Menne­
skers elskværdige Munterhed.
Dog sov vel! Hermed mit Manuskrift,
som „Kjøbenhavns-Posten“s elskværdige
og morsomme Læsere, som staar morsomt
tidligt op og gjerne vil have Bladet paa
Sengen, vil læse af alle Livsens Kræfter.
Farvel, Farvel! Og Tusend Tak for
Billetterne, Hr. Redaktør!
* *
*
Lægernes Fest.
Kl. G Eftm.
E. Ex. vil De nok forstaa, at jeg først
søgte hen til mine elskværdige Kolleger. I
Den ene Doktor overgik den anden i !
Morsomhed.
Saa fortsattes Glæderne. Tumlende
henad de spejlglatte Gulve fløj Parrene
som en Lavine igjennem Salene. Uafbrudt j
kom Folk op ad Trapperne lige til den lyse j
Morgen i Aftes. Det var barokt, men I
morsomt.
75
Saa herskede den uforfalskede Glæde
i de herlige Haller. Baade den prægtige
Sal og de vittige Sidekabinetter var
morsomme.
Værten, Hr. Petersen, skilte sig præg­
tigt fra Maden.
Endnu længe blev man samlet.
Den dramatiske Klub
„Elskværdigheden".
r V<Ubif, Kl. 4 Mortjen.
Det kneb rigtignok, Hr. Redaktør, at
komme herud i min egen Forening, men
saa blev jeg rigtignok ogsaa modtaget
morsomt og elskværdigt.
Hvem kjender ikke disse Karnevaler,
elegante og fixe som sædvanlig. Præcis
intonerede Hr. Reijfenstein, dygtig som
altid, med sin udmærkede, livfulde og
iørefaldende Musik.
Man maatte jo more sig. Det var jo
Elskværdigheden, der bød til P'est.
Alle Damerim brillerede, medens Her­
rerne havde karakteristiske Masker.
Saa skinnede det elektriske Lys, og
Humøret tog ikke af, jo længer man
naaede Morgenstunden.
Saa begyndte Løjerne. De overgik
sig selv, og saaledes gik Aftenen og den
Nat.
En flinkere Vært end Pir Lassen skal
man have Møje med at lede om.
Nu gaar jeg, Hr. Redaktør, efter en
udmærket Toddy lige hen til
* „ *
*
Spids-Klubbens Fastelavns-
Jubilæum.
Kl. Il Aften.
Det var dog det allermorsomste, som
der var af dem alle tre. Salen var sær­
deles smukt udstyret med Flag, Baand og
Vimpler, Skjolde og immervoxende Palme­
grene.
Saa gik Dansen saa lystig. Her into­
nerede Hr. Sørensen som Balinspektør,
fixt og elegant, medens hist et Galleri af
Riddere med deres Damer smykkede
Væggene.
Men ogsaa i et Sidekabinet var der
en Grotte, hvor Værten, den fixe Hr.
Madsen — med hvem Deres ærbødige
Referent elskværdigt klinkede paa vore
Minder fra Krigsaarene — havde indrettet
et morsomt koldt Bord.
Man hængte lystigt i hele den klare
Vinternat med klare Smil og blussende
Øjne.
Nu Stop, Hr. Redaktør, Godnat og
mange Tak. Deres ærbødige
Christian Knob.