S_Gazetten

S A Z E T 7 B K .

Nr. 10

Uge-Revne.

Misundelse er en styg Ting.

Frost i Fingrene, kommunale Skatter og

for smaa Støvler er heller ikke rart, men

yed Siden af Misundelse er det ingen Ver

dens Ting.

Navnlig naar Misundelsen er lige til at

tage og fole paa. Som forleden, da jeg læste

i Organet for den krænkede Kvindelighed,

9Hvad vi vil“f

at det i en fremragende Grad

er usømmeligt, naar Kvinder udstiller deres

Skjønhed til Bedømmelse; det er at stille

dem i Lighed

med Kvæg og

Hunde og Fjer

kræ, naar „en

Forretning bru

ger

saadanne

Pirringsmid

ler."

Hvad de der

for vil, degode

Damer, er intet

mindre end at faa Hohlenbergs Skønheds

konkurrence forbudt.

Men det skal vi slaas om. Og der er

ingen, der faar mig til at tro — navnlig

efter, at jeg har været til fire Karnevaler den

sidste Uge — at ikke enhver Dame, der er

om ikke just grim, saa dog kjøn, hellere end

gjærne udstiller sine Skjønheder.

Jeg har aldrig set de Damer, der spilder

deres Mænds Blæk i „Hvad vi vil". Men

jeg har hørt et Rygte om, at de nok egent

lig ikke er blændende smukke, og hvis de i

det hele taget skulde kunne opnaa at faa en

Præmie paa en Maskerade, saa vilde det i

det højeste blive for en komisk Figur. For

Skjønhed ikke.

Det Rygte tror jeg nu paa. Men hvis

Damerne tror, at de skal kunne ødelægge os

Sommerens bedste Fornøjelse, saa tager de

fejl. De kan skrive lige saa daarligt de vil,

de kan selv være saa lidt Pirringsmidler som

paa nogen Maade muligt, men Skønhedskon

kurrencen vil vi beholde. Det er hvad

vil.

Lad saa blot de andre være saa misunde

lige som f. Ex. Fallesen. "

Hans Misundelse kjender heller ingen

Grænser. Han kan ikke en Gang lade sin

Kollega Ferd. Schmidt paa Yesterbro danse

Sæsonen ud uden Torne paa Roserne.

Schmidt vilde have en

Sexiur i Gang, og enga

gerede genéerøst et halvt

DusinBalletdamer. Havde

disse nu endda været

grimme, eller blot saa

dan ganske nette som

Folk i Almindelighed, saa

havde Fallesen saamænd ikke rørt sig afStedet.

Men Ulykken var netop, at Skjønhederne

hverkenvargrimme eller nette. De var smukke,

forfærdelig smukke ogkjønne, grusomt kjønne.

Rene Vetsera’er alle sammen.

Men dermed var det ogsaa givet, at Fal

lesen ikke længere kunde holde sig roligt

paa Maatten. Som Chef for de skjønne .The-

aterkunster maatte han nødvendigvis ned

lægge Indsigelse mod, at Schmidt overskred

den Skjønheds-Linie, der er angivet ved Bal

letten paa det kongelige, den, der ligesom

Havet hos Ibsen har noget ved sig af det

grufulde

, af det, der

skræmmer

Publikum.

Fallesen tog |

• j

Billetten til„Na- I

)V = £M , I

.. 1U

”

/l\

tional og der-^fåViTTl

T i O .'T

efter Balletten

fra „National".

Sexturen

gik

itu, da Fallesen

lagdeBeslag paa

de fire fornem

ste Balletøser.

Nu sidder Schmidt tilbage med Smerten

og en

pas de deux.

Den kan han danse med

Gliickstadt.

det

vil more de kræsne Folk, er ikke

godt at vide; jeg synes nu det kunde blive

kjønt.

Men det er jo med Skjønhed som med

Smørnotering; det er noget, der er forskjel-

lige Meninger om. Jeg, der aldrig har kjendt

anden Smørnotering, end den, min Spækhøker

jævnlig skriver mig for, har i den forløbne

Uge gjort hvad jeg kunde, for at komme paa

det rene med, om Smørnoteringen er for

høj eller for lav.

Jeg tror i øjeblikket, at den er for lav,

men jeg tør ikke garantere, at den ikke bli

ver høj i næste Uge.

For mig har den forløbne Uge været høj

nok. Naar man hsp* været paa et Par Kar

nevaler og dobbelt saa mange Maskerader,

5 Gange slaaet Katten af lige saa mange

Tønder og stukket Tænderne i .en utrolig

Masse Boller,saa har

man noget som en

Følelse af en velanvendt Uge.

naar man har varieret sig selv i den

Grad, at man

A var Ridder paa

” )

f Studenter ’ Kar‘

.aa nevfde*' °£

skerpige

paa

Kunstnerdo.’ et,

det tykke Barn

i „Telefonjom

fruernes

ind

byrdes Hjælpe

forening" og magerHandske i „Handskemager

foreningen Nr. 1," ældre Mand paa offentlig

Præmiemaskerade i „Figaro", og Frelserpige

i „den indbyrdes kvindelige Syge-, Begravel

ses- og Enkekasses Sangkor", saa er det for

svarligt, om man mærker sig slatten i Skaf

terne og har en Følelse af, at der Gelée i

Krukken.

Naturligvis har jeg under hele denne Svir

ikke faaet meget udrettet. Jeg erindrer i

øjeblikket ikke andet, end at jeg har under

skrevet Adressen til Rigsdagen om, at Mag

netisørerne vedblivende maa have Lov at

praktisere paa Annoncetæpper.

Ikke en Gang

Strindberg

har jeg faaet at

se, men det er jeg da, Gudskelov, ikke ene om.

Det gjør mig lige godt ondt for Strind

berg. Hvad kan det nytte, alt hvad han

gjør, naar han dog til syvende og sidst maa

aflevere sine Produkter til Meyer.

Strindberg er god nok. Jeg skal ind

rømme Meyer, at han i sin Satire over Kvin

derne er, om jeg saa maa sige, noget blodig.

Men i Stedet for at lade ham forsøge sit

Theater, saa — ja saa Godmorgen, Hr. Meyer,

saa danser

Frk. Julie

Hopsasa ud af Reper

toiret.

Men

Creditorer

lade de gaa, maaske flere

Gange. Det kan. aldrig være rigtigt. Dem

skulde Theatret da allerførst skaffe sig fra

Halsen.

Saadant noget ærgrer mig, det skal jeg

ikke nægte. Og jeg er ked over, at jeg ikke

véd, hvad

merde

betyder, for det skal være

noget meget morsomt. Mon det?

En Trøst i mine Gjenvordigheder har jeg

dog fundet i den nye Hundelov. GudskelovI

saa slipper man dog naadigt, det bliver dog

hverken 50 eller 100 Kr. pr. Dyr; det holder

sig nogenlunde ved det gamle. Kun en Ting

kan volde Besvær, det, som det altid kniber

med Livet igjennem, Maalet: Over 16 Tom

mer en stor Hund, pnder 16 en lille. Nu

har jeg sex Gange været i Lag med at

maale min Hund, men jeg er lige vidt. Jeg

har maalt allevegne og op og ned, fra Halen

til Snudespidsen 21 Tommer, fra Forpoterne

opefter, 17x/2 T., og fra Bagpoterne bagefter

15 T. Det er jo nem

lig med mange Hunde,

som det er i hvert Fald

med en Hest, jeg kjen

der — den paa Kongens

Nytorv — at de taber

flereTommer bagtil. Men

hvor træffer man saa

det rette.

Skal jeg betale for en stor eller en lille,

eller for begge eller kun for en stor og vente

paa at faa Lov til at betale for mange smaa,

naar Dyret i en nær Fremtid har skænket

mig dem?

Jeg er parat til det værste, thi jeg er

heldigvis ikke blottet for Midler. Men hvad

hjælper det, naar jeg alligevel ikke kan

finde Maalet?

Og navnlig er der ét, jeg kunde have

Lyst til at vide. Sæt Dyret skaffer mig en

halv Snes Hvalpe paa Halsen, har jeg da

slet intet Erstatningskrav paa Faderen?

Hunderup .

Indhold.

Illustrationer:

Fra Cirkus Yarieté. — En

Flodkamp. — Sophie Eyre. — Barnerov. —

Kjærlighed og Revolver. — De „dyppede

ham. — Virginia Bøller. — Sprunget af

Toget. — En Barmhjærtigheds Gjærning’ —

Præmietagerne fra Skøjteløbene i Søndags.

— I Kamp med en Tyv. — Panoramaet i

Kafé Bernina.

Text:

Cirkus Varieté. —-'Guld og Glim

mer. — Yore Billeder. — Tre Karnehvaler.

— Meget i faa Ord. — Brudenatten (illustr.)

— Uge-Revue (illustr.) — Avertissementer.

Redaktør og Udgiver:

Valdemar Gøtsche.

Expedition: Klosterstræde 24.

Trykt i Alf. Jacobsens lith. Etablissement og i

Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22.*K.