83 / 326
Nr. 11.
af Nødvendighed, indtil det lykkedes ham
at faa en Plads i Indenrigsministeriet.
Her udmærkede han sig snart i den
Grad, at han allerede i
1868
blev udnævnt
til Udenrigsminister, i hvilken Egenskab han
viste sig i Besiddelse af en overraskende di
plomatisk Færdighed og Fjendskab til de
europæiske Forhold.
Ham var det, som
havde vakt det russiske Folks Sympathi for
det lille Serbien, saa det ikke stod alene
under Frihedskrigen
1876
, ihvorvel den rus
siske Rsgjering ikke officielt traadte hjæl
pende til, da Milans russerfjendtlige Politik
allerede den Gang var begyndt at skinne
frem.
Nu kan Ristic begynde igjen, hvor han
slap for
17
Aar siden, paa at gjenoprette
det gode Forhold mellem alle Sydslaver og
bringe disse til at betragte. Rusland som
deres eneste naturlige Beskytter og Bunds
forvante.
Vore Damers Vise.
Af
Holger Drachmann.
Ved Journalisternes Fest afsang
Kantor
Bielefeldt
følgende Sang af
Holger Drachmann
til Musik af
Rung:
Byd mig at synge — saadan i det Blaa
om alle Ting i Himlen og paa Jorden,
om alle Dyr, de store med de smaa,
om alle Folk i Syden som i Norden:
forsøge kan jeg allenfals derpaa,
men min Skyld er det ej, om Stemmen svigter,
thi Maalet vil enhver forstaa,
det er for vidt, selv for den „største" Digter.
Nuvel at synge — saadan i det Blaa —
til vore Damer:
hvor kan sligt forlanges ?
da maatte Musen snarlig gaa istaa,
om saa hun gik „auf Flugeln des Gesanges"!
Man synger kun til „En“ — ak nej, min Tro,
det er at plagiere Chr. Winther;
og synger saadan man til „To“,
saa kommer hele Resten straks med Finter.
Dog, skjønne, yndefulde Damer her,
tilgiv os, om vi ønsker just at synge
udaf vor ganske Sjæl til en især o:
den enkelte
iblandt den hele Klynge!
Til „én og anden" staar vi dog i Gjæld,
snart for et Smil og stundom for en Røffel,
saa sikkert som vi staar — — — nuvel
hvem
af os staar ej under „nogens" Tøffel.
Den Enkelte, fra hende fik vi Mod,
Begejstring til at sejre — og at slide;
kun En — kun hun „den ene" — var os god
og det er atter En kun, vi kan lide;
den enkelte -— hver enkelt om De vil —
kun hende kan vi ret af Hjærtet prise,
°g
sammenlagt
bli’r det jo til —
ja det bli’r netop vore Damers Vise.
Hvorledes Wilson-Skandalen
kom frem.
Nu, da vi kan betragte Wilson-Affæren
som afsluttet, og har set dens store,
verdenshistoriske Følger, er det interes
sant at vende tilbage og se, hvorledes
hele denne Storm rejstes af en simpel,
dagligdags Ubetydelighed.
Den nu saa velkjendte Madame Li-
mouzin mødte i Januar 1887 Madame de
Boissy udenfor Grand Hotel i Paris. Disse
to Damer, som kjendte hinanden fra tid
ligere Tid, fornyede deres gamle Bekjendt-
skab, saa at det endog endte med, at
Madame de Boissy flyttede ind til Madame
Limouzin. Men deres hurtig opblussede
Venskab forduftede snart en skjønne Dag;
saa fulgte der Scener, Skænderier, ja
endog Haandgribeligheder, og tilsidst
flyttede de fra hinanden igjen.
Madame Limouzin forlangte nu Beta
ling for Kost. og Logi af Madame Boissy,
for den Tid, hun havde boet hos hende.
Mdm. B. havde ingen Penge, og Mdm.
Limouzin nægtede da at udlevere nogle
Møbler og Effekter, som Mdm. B. havde
staaende hos hende. Madame de Boissy
forlangte saa blot en Kjole, som hun
havde i et af sine Gjemmer, og som hun
ansaa for værdifuld nok til Afvikling af
Gjælden til Mdm. L.
Men heller ikke
dette kunde hun faa.
Saa henvendte hun sig til en Sag-
lører og lod ham skrive et Brev til Mdm.
L., hvori hun truede med at tage Hævn,
hvis hun ikke inden otte Dage udleverede
Kjolen. De otte Dage gik, og der kom
ingen Kjole; men den niende Dag kjendte
hele Verden Caffarel-Limouzin-Affæren,
som affødte alle de andre Afsløringer.
Dersom Mdm. Limouzin havde givet
Mdm. de Boissy sin Kjole, som hun for
langte, saa havde vi aldrig faaet disse
to Damers Navne indført i- Verdenshi
storien, saa vilde Caffarel endnu stedse
have været General, Cragnon Chef for
Politiet og Vignon Dommer. Saa havde
Wilson endnu boet i Elysée og Jules
Grévy styret den iranske Republik.
Gr A
z
E T T E
m.
Meget i faa Ord.
En udødelig Oberstlieutenant.
En kano
niseret Helgen, som har tilhørt de Dødes
Verden i mere end fjorten Aårhundreder,
men endnu vedbliver åt oppebære et
aarligt Honorar for ydede Tjenesten
turde vistnok henregnes til Sjældenhederne,
for ikke at sige Umulighederne. Og dog
findes der en saadan. Det er Helgenen
Sanct Antony, og den, som betaler hans
Honorar, er den brasilianske Stat. Det
er
„Allgemeine Deutsche Zedunga,
Organet
for Tydskerne i Kolonien Rio, som for
tæller Historien.
Den gamle ægyptiske Eneboer er '
83
| officielt indført i Kejserdømmets Budgetter
som „Højvelbaarne Oberstlieutenant a f
den brasilianske Armé, den ærværdige
Herre, Sanct Antony", og udfor Navnet
staar Summen 240,000 Dollars, som udbe.
tales ham gjennem Prioren i Klosteret
de Santo Antonio i Marro.
Hvorledes Prioren bærer sig ad med
at foretage denne Udbetaling, oplyser
Bladet desværre ikke om.
*
*
*
Et Væddenmal om Polygami.
En ung
Mand i Atlanta, Georgia, har indgaaet et
Væddemaal om, at han inden sit fem og
tyvende A ar skal have ægtet fem og
tyve Hustruer.
Da han naaede til de fem, fik Politiet
Nys derom, og har nu sat en Stopper for
hans velsignelsesrige Virksomhed, saa
han vil rimeligvis tabe Væddemaalet, da
han nu er 24V2 Aar gammel.
*
*
*
Et af Mr.
Gladstonés graa Haar
er i
Neapel blevet vurderet til fem Francs.
En Mand, som sad bag ved Gladstone i
Kirken samlede Haaret op fra hans
Frakkekrave ogviste det til enbekjendt
italiensk Politiker.
Denne kastede et
Femfrancs Stykke paa Bordet og blev
herfor Ejer af et af den berømte Mands
Haar.
*
*
*
Fru
Hodgson Barnett
har allerede nu
fortjent 90,000 Kroner paa Romanen „Little
Lord Fauntleroy". Den er bleven oversat
paa flere Sprog, blandt andet paa Dansk
til „Illustreret Familje Journal" under
Titlen „Den lille Lord".
*
*
*
Tilbage til Adam.
Lord Lansdowne
plejede at sige, at det var underligt, at
det Antal Personer, som udfordredes, for
at bære Menneskeslægten fra Led til Led,
fra Adam til vore Dage, kunde rummes i
en almindelig stor Dagligstue. Han an
slog dem med et rundt Tal til henved
halvfjersindstyve Personer.
*
*
*
Sangfugle.
Den vidunderlige omfangs
rige Lyd, som toner ud fra en Kanarie
fugls lille Strube, synes at staa i et løjer
ligt Forhold til dette Dyrs ringe Størrelse.
Men man har opdaget, at disse Fugles
Lunger have adskillige Aabninger, hvori-
gjennem Luften trænger ud i smaa Luft
sække eller Celler, som findes i hele
Dyrets Krop, fra Halsen og ned efter.
Her pulserer saa Luften, saa at hele
Kroppen virker som én stor Lunge for
Fuglen.
*
*
*
God Betaling f o r Vand.
Londonerne
betale aarlig saadan noget som 1,080,000
Kroner forVand, som er iblandet Mælken.
Alene i ét Distrikt berettes det, at Mælke
handlerne faar mellem 126,000 og 144,000
Kroner aarlig for deres Vand, medens de
Mulkter, de i samme Tid maa betale, kun
beløber sig til 1800 Kroner.