22 / 187
H E L G E T O L D B E R G
stede i Nykobing F ,02 og til og med
1356
optræder han jævnlig i
dokumenter fra sit hjemland. Derefter sker det kun undtagel
sesvis.
Men nu dukker hans søn af samme navn op, til at begynde med
som væbner, første gang
3/4
1354.G3
Endnu
24/11
1360
— under
krigen i Skåne — er faderen den kendte bærer af navnet, og søn
nen hævder sig i kraft af hans ry og som hans stedfortræder:04 »Ik
Johan van Piesse her Johannes sone, knape, . . .« Hvornår faderen
dør, har vi intet vidnesbyrd om, men antagelig optræder han sidste
gang som vidne
24/10
1363,65
og må da være mindst
70
år gam
mel. I
1360
opholder den yngre Johann van Piessen sig i hertug00
Albrechts lejr, og det er tilknytningen til ham og hans slægt der
bringer Johann frem i første linje i Sverige efter kongeskiftet
1364
,
ligesom det var som fyrstens betroede mand hans far havde vundet
indpas i Danmark. Den ydre situation i Sverige er imidlertid an
derledes, idet Mecklenburgerne er indkaldt af den svenske adels
opposition, og dette skaber en naturlig kontakt mellem adelsmæn-
dene i de indkaldtes følge og den hjemmehørende adel, for Johann
van Piessens vedkommende med selveste marsken, Karl Ulfsson af
Tofta. Det er som vidne på et diplom der gælder denne vi første
gang møder Johann i Stockholm,
14/11
1364
. Det er et dokument
af stor vigtighed, en erklæring om at Karl ingen panterettigheder
skal have i forbindelse med sit ny embede som slotshøvedsmand i
staden. Også det næste dokument,
16/1
1367
, er udstedt i Stock
holm. Det er den fangne Magnus smeks — nødtvungne — bekræf
telse07 på at Gerhard Snakenborg har afleveret borgen Axevall til
kong Albrecht; her er Karl af Tofta også blandt vidnerne, og det
fremgår at Johann samt et ellers unævnt medlem af slægten, Gode-
kin van Piessen, har været vidner ved selve afleveringen. Dermed
synes dog en fase afsluttet. For fremtiden er han direkte i mecklen-
burgsk tjeneste, og næste gang vi træffer ham er da Valdemar
20