20 / 187
H E L G E T O L D B E R G
skøn, bør man vel ikke absolut forkaste muligheden, men heller
ikke bygge for meget på den.
Trods alt er derfor den der snarest kan gøre Conrad rangen
stridig: Johann van Piessen. Hans navn møder vi første gang i det
tidligere omtalte fyrstelige konfirmationsbrev på købet af Pol
22/11
1318
; han er da endnu væbner, men allerede
20/8
1319
betegnes
han ridder,48 så man gør sikkert vel i ikke at anslå hans fødselsår
meget senere end
1290
. Han når tidlig en fremskudt position, og
det er derfor naturligt at han efter Heinrich
2
.s død
21/1
1329
indtræder blandt formynderne for de unge fyrster.49 I disse år sy
nes han at have faret frem og tilbage mellem Mecklenburg og
Danmark, hvor han tidlig fik fodfæste. Det første sikre vidnesbyrd
herom er et diplom fra Bogø sankt Margretes dag
13
26,50
hvor
grev Gert på den umyndige Valdemar
3
.s vegne tilsikrer Johann
van Piessen og andre navngivne adelsmænd at den ny konge over
tager Christoffer
2
.s gældsforpligtelser til dem. Formentlig drejer
det sig om en del af det pantegods på Falster og Møn som indgår
i hovedoverenskomsten mellem grev Gert og fyrst Heinrich. I hvert
fald nævnes Gedser og Stegeborg i et fyrsteligt pantebrev udstedt
i Sternberg
7/8
1328
, som panter Johann og hans bror Helmold
skal beholde uden hensyn til den i brevet berørte ombytning af
andet pantegods.51
Det er fra først af Christoffer
2
. der er kommet i gæld til ham,
og åbenbart med tæft for begivenhedernes videre udvikling, træ
der han atter i forbindelse med kongen inden dennes tilbageven
den til Danmark; i hvert fald finder vi ham som vidne på Liibeck-
dokumentet
30/11
132852
hvor Christoffer stadfæster Liibeckernes
forskellige rettigheder i Danmark. Johann knyttes ret nær til kon
gen, opholder sig hos ham i Ringsted i november
13
29,53
og bliver
hans slotshøvedsmand og tillidsmand i aftalerne med Johan den
milde;
22/9
1330
er han mellem kongens udvalgte vidner ved an
18