23 / 187
P A N T H A V E R E N C O N R A D V A N P L E S S E N
atterdags høvedsmænd
21/7
1369
overgiver Helsingborg til hertug
Albrecht og Hansestæderne.68
Når vi her er gået så nøje ind på den yngre Johann van Piessen,
hvis virke jo falder en generation efter de i Forbindelsediktens
Danmarksafsnit skildrede begivenheder, er det p. g. a. hans nære
forbindelse med Karl Ulfsson af Tofta, fra hvem en del af tradi
tionsstoffet i denne rimkrønike muligvis stammer, og den deraf føl
gende chance for at Johann kan være hjemmelsmand til v.
31
—
40
.
Er dette tilfældet, er det udelukket at hans far kan være den utro
panthaver i København — hvad også Valdemar atterdags senere
tillid til ham taler imod; men samtidig sandsynligt at sønnen kan
have traditionen — og mundheldet med det dårlige rim —fra ham.
Der lader nemlig til at have været en del forbindelse mellem de to
fætre, Johann d. æ. og Conrad, idet Johann flere gange er vidne
ved fyrstelige bekræftelser m. m. i Conrads favør,69 og de også lej
lighedsvis er medbekræftere af samme dokument.70
Det ligger da indenfor rimelighedens grænse at v.
31—40
i For-
bindelsedikten stammer fra de år hvor der var føling mellem Jo
hann van Piessen d. y. og Karl Ulfsson af Tofta, altså midten af
1360
erne. Hele Danmarksafsnittet kan være affattet på denne tid,
eller resten være ældre og versene om Conrad van Piessen inter
poleret. Det sidste er sandsynligst, men uden betydning for nær
værende undersøgelse; det der tæller er den overvejende sandsyn
lighed for at Forbindelsediktens vidnesbyrd om Conrad kun er en
snes år yngre end begivenhederne, så denne forkætrede rimkrønike
i det mindste indeholder én oplysning som dansk historieskrivning
bør tage højtideligt. Med andre ord: Conrad van Piessen må være
en af de »andre« panthavere Valdemar sigter til i brevet til
Roskildebispen i juni
1341.71
At familjeskabet med den hos Valde
mar altid betroede Johann van Piessen kan have hjulpet ham til
pantebesiddelsen, er derimod kun noget vi kan gisne om.
2 1