18 / 187
H E L G E T O L D B E R G
er ved at blive gammel eller svagelig. Men i flere af de år, hvor
han står i sin fulde kraft, savnes spor af hans virksomhed i meck-
lenburgske dokumenter:
1339
,
1341
,
1343
og
1345
—
46
, og i
1342
optræder han kun to gange. Den ene gang attesterer han sammen
med sine brødre en — desværre udateret — disposition af en af de
andre partnere i Pol, den anden gang — mellem
26/1
og
2/2
—
bekræfter han en gældsforpligtelse i Wismars stadsprotokol.36 Men
fra samme år er der to dokumenter, af
18/5
og
28
/
10,37
hvor det
er påfaldende at han ikke er med, så den næste bror, Bernhard,
på en måde optræder på hans vegne. Det er henholdsvis en af de
sædvanlige transaktioner på Pol, og et kollektivt gældsdokument
fra Wismar, hvor der til navnet på en skyldner Reymarus de Piesse
føjes: »non frater Bernardi sed alius«. Havde Conrad van Piessen
været hjemme, ville hans navn have været benyttet. V i tør altså
formode at han i den senere del af
1342
har været langt fra Pol,
og vi véd ikke om han var hjemme i
1343
. Dermed være natur
ligvis ikke sagt at han har været i Danmark på dette tidspunkt, det
er blot en mulighed der er øget ved hans fravær fra hjemlandet.
V i må altså stadig regne med, at den panthaver af slægten Pies
sen Forbindelsedikten omtaler, kan være et andet medlem af slæg
ten hvis navn senere er udskiftet i traditionen, og den førnævnte
fætter Johann ligger i givet fald nærmest for, men også et par
andre kan komme i betragtning. Før den videre drøftelse vil det
imidlertid være formålstjenligt at tage et genealogisk overblik.
Det tør anses for fastslået at slægtens stamfar er Conrads bedste
far, Helmold de Piesse (van Piessen), nævnt sidste gang
1283.38
Hans sønner —
5
i tal — nævnes første gang samlet
1298
, og hed
der: Bernhard, Helmold (d.æ.), Johann Rosendal, Helmold (d.y.),
og Reimar. De tre sidste synes at have levet længst,39 og deres af
kom véd vi sikker besked om. Tilknytning til Danmark har dels
Bernhard, som
21/12
1309
i Erik menveds nærværelse skøder alt
16