14 / 187
H E L G E T O L D B E R G
van Piessen. Om fornavnet kan, som sagt, intet sluttes ad filologisk
vej. Dog bør det bemærkes, at efter
1320
er det så almindeligt
blandt de i Danmark virksomme tyskere13 at det må anses for en
af de forhåndenværende suppleringsmuligheder hvis man ville
skjule at man havde glemt det rigtige navn på en tysker.
Bortset fra
gorgha,
der umiddelbart tolkes som en skriftvariant
for
Gurwæ
, 14
nuværende Gurre, ligger de anførte sjællandske loka
liteter —Københavns slot og bytårn og de tre herreder ved Roskilde10
— indenfor et ganske snævert område. A f herredsnavnene er
Sæm-
me
fuldt korrekt, den nuværende form
Sømme
findes forøvrigt i to
af håndskrifterne.
Timmehærædh
er fejl for Tune herred, som der
sandsynligvis har stået i forlægget for H
131
; i hvert fald har skri
veren mod sædvane undladt prik over
i,
og det ville være forsvar
ligt at læse tunnehærædh16 om håndskriftet ikke gennemførte
w
og
sjældnere
v
som betegnelser for u-lyden. Også
killehærædh
skyldes
forvanskning, nemlig af det for længst nedlagte »Lilleherred«, der i
Kong Valdemars Jordebog står umiddelbart efter de to andre, i
sin gamle uassimilerede form
Litlæheret
; 17 ved
1340
har assimila
tionen sikkert været fuldbyrdet i dansk, men endnu ikke indtrådt
i svensk,18 så datidens og nutidens danske form kan have været
uigennemskuelig for en svensk skriver, mens
killehærædh
kunne
være et rimeligt navn på et herred i Roskildes nærhed, hvis det da
ikke er det vårmlandske
Kils harad
19 der har foresvævet ham. —
Om Lilleherred vides, at det o.
1370
omfattede
4
sogne: Tors-
lundemagle, Ishøj, Høje-Tåstrup og Sengeløse. Måske havde de
tre pantsatte herreder allerede på Valdemar atterdags tid fælles
tingsted, i Vindinge i Tune herred, sådan som det if. en sjællandsk
tingfortegnelse var tilfældet i
1521.20
De to københavnske lokaliteter er imidlertid dem der bedst egner
sig til sammenligning med oplysninger i diplomer fra tiden, i første
række det foreløbige fredsdokument fra Helsingborg
2/8
1343,21
1 2