11 / 187
P A N T H A V E R E N C O N R A D V A N P L E S S E N
sattes efter Magnus’ regeringstiltrædelse, og at genrejsningen un
der Valdemar atterdag til at begynde med skete i zigzag, med nye
desperate pantsættelser, glemtes vel hurtigere i Nord- og Mellem
sverige end i de danske landsdele, hvor man havde følt det hele
på kroppen. En
20—30
år efter turde man sikkert regne med at et
svensk publikum havde svært ved at trække en klar tidsgrænse
mellem hvad der var sket i nabolandet før og efter Magnus’ per
sonlige magtovertagelse. Man skal derfor ikke læse Forbindelse-
diktens Danmarksafsnit (v.
13
—
48
) som et sandhedssøgende histo
risk kildeskrift, men som en behændigt tilrettelagt fremstilling i pro
pagandaøjemed, der vel kan rumme historiske fakta, men uden
skrupler manipulerer med dem efter sit særlige behov. Man kan
altså ikke slutte at enkeltheder er forkerte blot fordi de er sat ind i
en forvansket kronologi.
At afsnittet er skrevet for svenske læsere, fremgår tilstrækkeligt
af dets geografiske synskreds, idet det alene holder sig til landska
berne øst for Øresund og egnen omkring Roskilde og København.
Hvad grev Gert og efter hans død hans sønner sad inde med, in
teresserer ikke. De magthavere man er optaget af er Magnus’ yngre
halvbrødre, Knut og Håkon Porse, i Sønderhalland samt de to
nordligste herreder i Skåne; grev »Hans« af Holsten, dvs. Johan
den milde, der som upopulær hersker i Skåne tvinges til at sælge
landet til Magnus; og så — Conrad van Piessen i Roskildeegnen
og på de befæstede punkter i København. Ham kender eftertiden
bare ikke noget til, og overser nemt — ligesom sandsynligvis sven
skerne i det
14
. århundrede — at hans herredømme falder et tiår
senere end Johans i Skåne. At Danmarksafsnittet må være fra det
14
. århundrede, nærmere bestemt skrevet før oktober
1375
, da
Valdemar døde, kan nemlig bevises sprogligt. Der står ganske vist
(v.
43
—
44
): waldemar tha koningh j danmark war / hanss fadhgr
warth dræpin koningh crisstoffer;1 men rimet kommer kun i orden
9