HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

P A N T H A V E R E N C O N R A D V A N P L E S S E N

I K Ø B E N H A V N

AF H E L G E T O L D B E R G

De to nabolande Danmark og Sverige har en fælles blodig for

historie, hvor de ind imellem egentlige stridigheder vagtsomt har

fulgt begivenhedernes gang hos hinanden. At dette allerede var

tilfældet i det

. og det

. århundrede, tænker man kun sjælden

over; men faktisk kendetegnes begge århundrederne (som de fleste

af de følgende) ved en ustadighed i magtbalancen, en følge af in

dre magtkamp og politisk ustabilitet i et af rigerne eller til tider

dem begge. Ser vi historien i forkortning, kommer dette ikke med;

men undersøger vi vidnesbyrdene om iagttagelse af nabofolket og

dettes politiske situation, finder vi nu og da oplysninger der ikke

kendes fra landets egen tradition. Et eksempel herpå er redegørel

sen for den tyske panthaver Conrad van Piessen i Roskilde—

København-området o.

1340

, som kun findes omtalt i den svenske

rimkrønike

Fôrbindelsedikten

, 1

afsnittet om årene

1319—89

i den

store sammenhængende svenske rimkrønike (Stora Rimkronikan),

hvis højest anskrevne dele er de (også selvstændigt forekommende)

udførlige rimkrøniker om tiden før

1319

og efter

1389

, Erikskrôni-

kan og Karlskronikan.

Selvfølgelig er det ikke sådan at Fôrbindelsedikten er danske

historikere helt ubekendt, men dens senere del er i sin tid sønder

lemmet af Kr. Erslev,2 og den har et meget dårligt ry blandt mo

derne svenske historikere,3 to samvirkende faktorer der har voldt

at oplysningen om Conrad van Piessen vistnok kun to gange er

strejfet af danske historikere.4 Årsagerne til den gennemgående