36 / 310
L an d liv.
Tæt vævet ind i alle mine Erindringer er vort Liv paa Landet i
lykkelige, nu saa fjærne Somre. En Foraarsdag i 1871 kom min Fader
hjem og fortalte min Moder, at han havde lejet en dejlig Sommer
bolig til os paa Ordrup Jagtvej, og min Moder forestillede sig, som
hun altid senere berettede, efter Beskrivelsen, at „det maatte være
et Slot“. Det var første Gang, de skulde have deres egen Sommerlej
lighed. Thi medens min Morfader levede, boede de hos ham paa Lille
Taffelbay, og i Sommeren 1870 efter hans Død blev de i den varme
Vinterbolig i Havnegade, hvor Solen altid brændte paa.
Nu stod en landlig Sommer for Døren. Huset, der laa paa Jag t
vejen skraas for Teglgaarden inde paa Marken, ejedes af en Tøm
rermester Jacobsen. Værelsernes Indretning er gaaet ud af min Erin
dring, men ikke min lille Have, som Jacobsen indrettede og indheg-
nede med bøjede Pilekviste med en Høj i Midten. Jeg slaas med en
Dreng og kværker ham. Jeg ser Bakkegæsterne i Støvskyer vandre
forbi Søndagaften. „Carl har allerede opdaget Dem helt oppe ved
Røde Port (til Charlottenlund Skov)“, siger min Moder til Richardts
Konditor, da han holder ved Laagen med sin gule Vogn. Med Ellen
tager jeg Dansen paa Estraden ved Grøndalshuset i kritisk Øjesyn
og ser Prokurator Torps jævnaldrende Børn som ligesaa ivrige Til
skuere.
Saa vaagnede jeg en Morgen ved, at Ellen kom hen til mig og
sagde: „Se Carl, i dette Tæppe skulde Du have været svøbt, hvis Ilden
havde naaet Huset“. Nabohuset var om Natten nedbrændt, og ude paa
Marken stod Bohave i vild Forvirring. I Æbletræet ved Huset hang
Frugten stegt. Mange Aar efter kom Konen, der den Nat blev ramt
af Branden, kørende og solgte Frugt til os. Jeg kunde aldrig pas
sere det nyopførte Hus uden at mindes hin Ildebrand.
Den følgende Sommer flyttede vi til Charlottenlund Badeanstalt,
og mine Forældre kom der i umiddelbar Nærhed af Onkel Martin og
III