![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0037.jpg)
30
Tante Ju lie , der boede i det andet Sted fra Badeanstalten, „A xe lhu s“ .
I 5 Somre blev v i paa Badeanstalten, første Sommer paa første Sal.
I Stuen boede den senere ilde omtalte Væ rthusholder Schlick, der
1889 blev beskyldt for at have begaaet det uopklarede Lampevejs
mord, fængslet, men atter løsladt. Han rejste vist til Amerika.
Derpaa flyttede v i ned i Stueetagen og paa første Sal kom den se
nere D irektør Emmerich Müller hos Firmaet Moresco og hans ven
lige Hustru Signe til at bo — jeg talte i deres senere Leveaar ofte
med dem og mindedes gamle Dage.
Badeanstalten med dens dejlige Have, der i 1876 blev udstykket
til en Række V illae r, ejedes af Kammerherre C. Løvenskjold , der
havde været Overhofmarschal hos Kong F rede rik d. 7de og efter Over
kammerherre Oxholms Død kom til at indtage samme betroede Post
hos Kong Ch ristian d. 9de. Han plejede at klippe Havens Buske og
underholdt sig da med den gamle, krumbøjede Havemand med r in
dende Øjne. Jeg lyttede undertiden til den kuriøse Samtale mellem
disse to saa forskellige Mænd. Løvenskjold var en ligefrem og venlig
Personlighed, der gærne spøgede med mig og spurgte, hvorledes det
g ik mig i Skolen. Han fortalte en Gang i m in Nærværelse m in Fader
om en Zigøjner, der var bleven sønderrevet af Blodhunde paa To ld
boden, og nu led jeg alle Frygtens Kvaler, saa Zigøjnere og B lod
hunde overalt. Selv i „de skikkelige Skovsere“ , der kom kørende paa
Ladvogne fra K jøbenhavn om Eftermiddagen, troede jeg at se Z igø j
nere. Løvenskjold boede i den store V illa ved Siden af Badeanstal
ten. Hans Hustru var født Munthe af Morgenstjerne; de havde tre
Børn, Axel Løvenskjold, senere Kamm erjunker og ansat i C ivillisten
og Døtrene Thyra, gift A renstorff, og Helene, gift Koch.
Med den
sidste legede jeg vilde Lege i Haven og kaldte hende for „en Jøde
tøs“ , naar hun ik ke vilde rette sig efter mig. Jeg ejer en dejlig H i
storiebog, hun engang forærede mig, og jeg har i Samtale med hende
opfrisket E rind ringe r fra hine saa fjæ rne Dage.
Utaalmodig ventede v i om Morgenen paa, at Brødkonen skulde ind
finde sig. Hun kom med sin Trækvogn gennem A lléen fra Konstan
tia, og naar Laaget over Kassen blev aabnet, steg der en herlig Duft
af friskbagt Brød og W ienerbrød op derfra. Hun hører med til B il
ledet af Halvfjersernes Strandvej sammen med Brødrene Nielsens
Omnibusser, der kørte fra Hotel (nu Magasin) du Nord til Taarbæk
og tilbage igen, særlig benyttede af landliggende Skolebørn og deres
Mødre. De kørte i roligt Luntetrav, besørgede Pakker og Æ rinder.
Nielsens var populære Fo lk , deres Popularitet gik ikke over til E fte r
følgeren, Dampsporvognen i 80erne.
I Ferien tumlede v i os i Charlottenlund, saa fo rskellig fra den af
Køreveje gennemkrydsede Skov, som Nutiden kender. Hvor skønne
var Bøgene i Løvspringets Dage, og hvor pragtfuld det hvide Ane
monedække. Da kunde man fiske Hundestejler i Aaen, hvor endog
en Odder holdt til.