43 / 310
36
K rig . Osman Paschas heltemodige Fo rsva r af Plevna fulgte jeg med
Spænding, og det gjaldt om Aftenen at faa fat i „Berlingske Tidende“
og „Nationaltidende“ , førend de afleveredes til m in Fader. Derfor
stod jeg trolig Aften efter Aften ved den lille Marksti, der førte over
til Charlottenlund Skovs nordvestlige H jø rne og spejdede efter Post-
Peter, det ene af de tre Postbude, der i hine T ide r besørgede Omde
lingen fra Charlottenlund Postexpedition, (hvo rfra man ikke kunde
afsende Telegrammer, — m in Fader maatte tage til Klampenborg,
naar han om Aftenen skulde afsende et vigtigt Forretningstelegram
og dér skændes om sin Kode med en ualm indelig a rrig og ubehøvlet
Expedient).
Jeg opdagede Post-Peter — en aldrende Mand med et gemytligt,
rødblisset og langnæset Ansigt og med høje Kvaste-Støvler paa Fød
derne — saasnart han viste sig udenfor Skovleddet, og jeg satte strax
i Løb for at møde ham m idt paa Marken. V i fulgtes saa ad, efter at
han havde leveret mig Aviserne, til Jagtvejen, og diskuterede uhyre
indgaaende Problemet: Osman Pascha— Plevna, eller jeg fortalte
ham om Baschi-Bozukkernes Rædselsgærninger overfor den kristne
Befolkning og om Schipkapassets Kampe.
Han rystede bekymret
paa Hovedet og fortsatte sin Rute.
Vo rt Sommerliv paa Skjoldgaarden var ret ensformigt. M in F a
ders Forretning stillede Sommer som V in ter lige store K ra v til ham,
og der blev derfor ikke megen T id tilovers til Selskabelighed og F o r
nøjelser. Han stod hver Morgen op K l. 6 og tog sig et Strandbad, in
den han med Jærnbanen (senere Damperen) rejste til Byen, hvo r
fra han længe først kom tilbage K l. 8 Aften. Sommerens største Fest
dag va r m in Moders Fødselsdag d. 10de Jun i.
Da fyldtes Skjold-
gaardens lave Stuer af Slægt og Venner. Fam iliefø lelsen og Samvæ
rets Hygge lagde Glans over Dagen, selv om Regnen skyllede ned,
hvad der i Reglen va r en Selvfølge den 10de Jun i. E t enkelt T iv o li
besøg kunde tænkes, ligeledes en Dag paa Dyrehavsbakken, der paa
det T idspunkt havde en af sine Forfaldsperioder og gjorde et kum
merligt Ind tryk .
V i spaserede derop ad Jagtvejen og gennem den
yndige, nu ødelagte A llé ved Christiansholm .
En stor Søndagsbegivenhed va r altid Ballon-Opstigningen fra
T ivo li, som v i med gunstig V ind kunde iagttage. V i haabede altid paa
en Nedstigning paa Skjoldgaardens Jorder. En Dag passerede Ballonen
v irke lig forbi, v i vinkede og raabte til Kaptajnen, Sivel, der senere
omkom af Kulde, da hans Ballon steg for hø jt (maaske var det Ma
dame Po itevin ), men han sejlede videre og g ik først ned paa E re
mitagesletten.
Stor Fornøjelse havde v i Børn af de franske Kunstnere, der en
Sommer malede Panoramaet i Jærnbanegade og under deres Ophold
boede paa Skovshoved Hotel. Hver Efterm iddag kom de kørende i
Char-å-banc fra Charlottenlund Jærnbanestation forbi Skjoldgaarden
og videre ad Hulvejen til Skovshoved. V i stod da altid paa Højen og