Erindringer

T il m in Faders Bekendte hørte Urtekræmmer Ludvig Aagaard.

Han var en sjælden gemytlig K jøbenhavner, hvem Anekdoten h a r be

mægtiget sig. Undertiden kom han i en sen Aften hen til mine F o r

ældre paa Badeanstalten og sang: „Skøn Jom fru , lu k D it V indue op“ ,

naar han vilde have en munter Passiar.

I et Hus ligeved den sidste Indkø rsel til Charlottenlund Slot resi

derede Slotsgartner Esch rich t, en rødblond gemytlig Mand, hos hvem

vi købte F rug t og Grøntsager. Han havde et voldsomt Snakketøj og

sagde mange Vittigheder. Senere mistede han sin S tilling og aabnede

et Handelsgartneri paa O rdrup Jagtvej.

Godlidende var den gamle Vognmand Børresen, der tilhørte et

helt Vognmandsdynasti i O rdrup. Naar v i va r ude paa en Kø retu r i

hans Char-å-banc, fortalte han om sine Oplevelser, samtidig med, at

han førte sine Heste i stramme Tø jle r. A f ham erfarede jeg om Ole

Kollerød og hans Bedrifter, om hans Mord paa Kusken La rs Peder

sen paa Nymølle 1837, en rystende Begivenhed, der saaledes henved

et halvt Aarhundrede efter, at den havde fundet Sted, endnu levede i

Folkemunde.

T il mine tidligste Bekendte i Charlottenlund hørte ogsaa Stations

forstander Grosche, der i hine mere jævne T ide r paa Jærnbanen over

kom baade at lede Station og Postexpedition. Han udleverede Morgen

Berlingske til de kjøbenhavnske Grosserere og skyndte sig derpaa ud

paa Perronen, som han omhyggelig passerede i hele dens Længde,

naar Toget nærmede sig, for at paase, at ingen stod for langt ud paa

Kanten. Han kendte alle, høje og lave, som benyttede Jærnbanen,

havde et muntert Ord til enhver — mig kaldte han altid Carl Johan

— „D u skulde med det Navn se at blive Konge af Sverige“ !

Der berettedes altid om en R ivalite t mellem Grosche og hans K o l

lega K ap ta jn L issne r paa Klampenborg Station, om at L issne r smaa-

drillede Grosche ved at fylde de Morgentogs-Kupéer, der skulde staa

til Dispostion for Charlottenlund, men her ha r mulig K røn iken

spundet sine Traade altfor vildt. V ist er det, at i disse p rim itive Jæ rn -

banetider med de ældgamle Lokomotiver „H . C. Ørsted“ og „Stæ rk

odder“ var Grosche en sjælden paapasselig og aarvaagen Forstander

paa den up raktiske Station, hvor der om Søndage i Sommersæsonen

ofte udspilledes heftige Optrin, naar Skovgæsterne igennem lange

Baase trængte sig ind paa Perronen under Skraal og Skrig.

Paa denne Perron passerede om Morgenen mange kendte Person

ligheder forbi. Justitsraad F rede rik Hegel med det magre Ansigt og

de fastsluttede Læber kom kørende i Gig fra Skovgaard.

Brødrene

Moresco ind fandt sig i Landauer, ofte ledsaget af mange Gæster.

Overretsprokurator Torp, Etatsraad Augustin Gamél, Grosserer Mo

ses Melchior, der kom travende helt oppe fra sin mangeaarige Som

merbolig Teglgaarden, P roku ra to r Menka Koppel, Garvermester

Meyer, Departementschef Caroc, Tobaksfab rikan t Schrøder, Grosse

rer W illiam Andersen, Tapetfabrikant Frænckel, Grosserer K n ip -