40 / 310
33
schildt, Grosserer Borchhorst, Hattemager Petitgas er nogle af de
Landliggere, jeg særlig husker herude fra.
J a — hvor var Tiden id y llis k ! Ledvogteren sænkede sindigt det
smalle Led ned ved Overkørslen ved Jægersborg A llé og lod gærne en
forsinket Passager slippe forbi. Det gik uden aandeløst Jag, og
Grosche inspicerede omhyggelig Vejen, om der var Efternølere at se,
inden han gav Afgangssignal. De rejsende dannede ligesom en ene
ste stor Fam ilie, hvor ingen maatte mangle.
Oppe i Jægersborg boede en Kammerat af mig, Carl Larsen, Søn
af den bekendte Restauratør paa St. Annæplads (Larsens Lokale).
Han havde Kaniner, og mine Foræ ldre fik hverken R ist eller Ro,
før jeg fik Lov til at købe et Pa r hos ham. En Sommerdag begav saa
m in Broder og jeg os den lange Vej fra Charlottenlund Badeanstalt
gennem Jægersborg A llé til Jægersborg, hvor Larsens havde deres
Bolig lige i Nærheden af Hotellet og Kasernen. Handelen blev hurtig
afsluttet, og v i begav os paa Tilbagevejen, idet v i holdt de to Kaniner
i Ørene. Et Stykke nede i Jægersborg A llé kom K ronp rins F rederik
os i Møde, og det morede K ronprinsen, at v i hilste ham hver med
sin sprællende Kan in . K ronp rinsen kendte os fra Charlottenlund Skov,
hvor han, naar v i legede paa Græsplænerne, undertiden h ja lp os med
at p lukke Hjertegræs, der den Gang særlig florerede i Skoven, og
nøje forhørte sig om, vore Navne. Han spaserede næsten daglig i Sko
ven og iagttog fra den lille Høj ved Indkø rslen til Slottet det muntre
Fo lkeliv, der om Søndagen rørte sig ved de kendte Udflugtssteder.
J a ! Fo lke liv va r der omkring Over Stalden, der efter Branden —
som bekendt foraarsaget af den senere Jou rn a list Chr. Heibergs C i
garet — var blevet rykket helt ned til Strandvejs-Indkørslen, me
dens der paa den anden Side a f Vejen, hvor Etablissementet tidligere
laa, blev opført Funktionærboliger for Hofpersonalet.
Ejendomme
lig for det datidige Charlottenlund var de tre Sangerinde-Pavilloner,
der laa i Skovens vestligste Del nord for Jærnbanestationen lige ved
Jæ rnbanelinjen. De vakte Forargelse hos nogle Moralister og for
svandt tilsidst, skønt deres Præstinder næppe gjorde nogen Skade,
medens de den Dag i Dag existerer paa Dyrehavsbakken.
Ogsaa i
Pavillonen „Gyldenlund“ , der bar Charlottenlunds oprindelige histo
riske Navn, var der Varietépræstationer af lignende Art, ind til og
saa de blev forpurrede.
V i Børn glædede os over den grønne Skov og legede Røvere og
Soldater med jævnaldrende.
Midtpunktet for vore Operationer var
„Rævehøjen“ ud mod den nuværende Traverbanevej — denne Høj
tog sig for den barnlige Fantasi ud som et helt Bjærg. Her havde vi
til Legekammerater bl. a. den muntre Axel Thomsen, senere Læge,
død i en ung A lder paa en Rejse til Italien. Faa kunde le saa fo r
nøjet og umiddelbart, som Axel Thomsen. Gyldne Minder fra Barn
dommens lykkelige A a r !
1877 flyttede mine Forældre fra Badeanstalten og fandt en ny
M ennesker og B eg iv en h ed er
3